Det bliver en vidunderlig sommerdag i dag…
- Purløgblomster er fantastiske. De duver stille for vinden, mens de stilfærdigt pynter i bedet med krydderurter.
- Min kaffe smager, så englene synger. Den er etiopisk, kostbar og pengene værd. Så er det noget ved.
- Jeg har lige fået en glad sms fra mor: “Vi er lige tjekket ind og sidder nu og nyder en kop kaffe”. Hun rejser til Toscana med sin søster om et øjeblik. Måske jeg kan se dem på himlen, når de forlader Aalborg og det glæder mig, at de er sunde, raske og friske og stadig har mod på ture ud i verden. Livsappetitten fejler ikke noget.
- Resten af min familie sover. Her er helt stille og i en times tid endnu er huset mit. Jeg nyder stilheden og om lidt vil jeg sidde på terrassen med kaffe, en god historie i ørerne og et strikketøj mellem hænderne.
- Livet er temmelig godt.
15 kommentarer
Tante T
4. juni 2011 at 15:01Livet er bestemt temmelig godt.
Her pakkes kufferterne, og ferien varer lige til Skt. Hans.
Det gør lidt ondt at forlade den danske sommer, men man skulle da være et skarn, om ikke man glæder sig til nye oplevelser… :)
Liselotte
4. juni 2011 at 19:18Man skal altid bare glæde sig, Tante T :-)
Rigtig god tur til jer. Jeg er sikker på, at I får den dejligste ferie :-)
Liselotte
4. juni 2011 at 14:30Hold nu op, som det er en dejlig dag :-)
Det der Flightradar24, det er da for vildt og sjovt :-)
HenrietteB
4. juni 2011 at 13:43Livet er temmelig godt lige nu og det hjælper at huske det store i det små, nemlig!
Pernille
4. juni 2011 at 13:02Det er det. Bestemt! :)
tuavi
4. juni 2011 at 11:58Du burde kunne følge din mors rejse på denne side, eller bare hvis du sidder og kigger på himlens kondensstriber og undres over hvor de kommer fra og er på vej til. Klik på flyikonet. Dog er der enkelte flytyper der ikke har det nødvendige udstyr installeret.
http://www.flightradar24.com/
Ulla
4. juni 2011 at 10:36Ja, sådan en morgen er rent helse. Også her på Mols er den helt vidunderlig.
PS: husk at bruge purløgsblomsterne i madlavningen. De er fantastiske både rå og stegte;0D
Dorte
4. juni 2011 at 09:15Ja purløgsblomster er fantastiske, men foto’et……der er bare super prof.
:-)
Fie
4. juni 2011 at 08:49Jeg er altid imponeret af alle disse friske mødre, der rejser verden tynd nu hvor de har tid. Mest af alt håber jeg, at jeg selv kan være den type, når jeg når deres alder.
Solen skinner fra en skyfri himmel her i det vestjyske og jeg har allerede strikketøjet og The News Quiz i gang. Det tegner til at blive endnu en god dag.
Anne Dyrholm Stange
4. juni 2011 at 08:36Ahhhhhh – stemningen flyder helt herned, hvor dagen også er begyndt på skønneste vis.
Ha en vidunderlige lørdag…
Liselotte
4. juni 2011 at 08:47Og i lige måde, Anne – en god en til dig :-)
Anette Linnea
4. juni 2011 at 08:33Sikken et vidunderligt billede. Her på Fyn er der også underskønt – gøgen kukker og over en herlig dag.
Liselotte
4. juni 2011 at 08:47Vi er heldige, at vi bor i dette smørhul :-)
GitteSP
4. juni 2011 at 08:31Det lyder skønt, med superkaffe, smukke blomster og en hyggelig sms … her er min morgenlatte forlængst drukket … og jeg er på vej ud i min have på denne fine sommermorgen. Ha en dejlig dag
Liselotte
4. juni 2011 at 08:46Jeg har forsøgt mig med at sove længe i dag, Gitte. Det gik til 7.30. Jeg er ret stolt af mig ;-)
– og en dejlig dag til dig