24

Kære lillesøster…

Hun ved det ikke selv, men sådan her ser jeg hende. Koncentreret. Til stede. I gang med at bidrage til fællesskabet. Her på en landevej på Fyn, hvor hun prøver at finde ud af, hvad det er for en herregård, vi står ved.

Det er søsterdag i dag. Jeg har den bedste, smukkeste, klogeste, sejeste og mest omsorgsfulde søster, der findes.

Hvis jeg kunne vælge mellem alle søstre i hele verden, ville jeg vælge dig, Annemette. Jeg ville være halv uden dig. Jeg elsker dig. Det har jeg altid gjort og det vil jeg altid gøre. Du er min lillesøster og derfor er jeg et usædvanligt heldigt menneske. Jeg skal ikke dele dig med nogen, for vi er kun os to. Det er ikke skidt.

Tak fordi jeg må være din ven. Ikke kun din storesøster, men din tro væbner og beskytter, din ven og dit livsvidne, ligesom du er min og mit. Nu og altid.

Du vil sikkert også kunne lide