Jeg bor i en gammel have. Engang har den vel været en traditionel bondehave med stauder og sirlige bede. Siden har her været gartneri. Det sluttede, da den nye motorvej kom. Eksproprieret måtte Islev Jensen opgive. Siden overtog andre. Her har været hundepension siger nogen af de, som husker dengang, men oprindeligt har her været marker, landbrug og dyr.
Jeg sover i den gamle stald. To trin ned og så står vi midt i stalden. Her ligger vores soveværelse, mit kreative værksted og Kenneths elektronik-værksted. Ude bagved er der værksted og trappe op til verdens største loft, som er fyldt med ting, jeg har glemt.
Her på gården har boet familier, som skulle have udkomme af jorden, der nu er udstykket til små parceller, som omgiver Tjørnevang eller Krogen, som gården egentlig oprindelig kaldtes.
Gården er fra 1863. Dengang handlede det om overlevelse. Siden handlede det også lidt om, at man gerne ville have udenomsomgivelser, som gav glæde og gjorde stolt. Så blev her sirligt. Norman, som vi overtog efter, fortalte, at her havde været bede, stauder og en have, men han orkede ikke, så han omlagde det hele til græsplæne. Kun en lille samling frugttræer lod han stå. Det var det, vi overtog.
Jeg elsker stauder og blomster og bondehaver, så jeg var overbevist om, at det var præcis hvad der ventede omme på den anden side af den gård, jeg en solrig dag i juli 1994 holdt og kiggede ind på. Jeg glædede mig, men jeg blev klogere. Huset kunne blive en vidunderlig ramme om vores familieliv, men en have fik jeg ikke. Jeg fik i areal noget, som kunne minde om en mindre park, men der var stort set ikke én eneste blomst.
Siden har vi forvandlet haven. Vi har bygget terrasse, som giver det dejligste uderum. Vi har anlagt staudebed og vi har haft køkkenhave i en del år. Vi har sat vores præg på det hele.
Vi har også sat syrener allevegne. De belønner os nu. De blomstrer og at åbne køkkendøren og træde udenfor på trædækket sender duften af morgenfugtige syrener direkte ind i det sted i min mave, hvor glæden bor.
Det var præcis en morgen som denne, jeg forestillede mig, da vi gravede alle vores syrener ned. En morgen med overvældende skønhed og en duft, der bringer alle smukke og glade erindringer i spil. Jeg er et meget heldigt menneske.
Må din lørdag blive lilla og fuld af kærlighed :-)
17 kommentarer
hanne
22. maj 2011 at 00:51Hej Liselotte
Jeg købte min første hund hvor du bor. Det var i 1958 hos en familie Knudsen. Så vidt jeg husker hed vejen kun Tjørnevej dengang.
Mange hilsner
Hanne
Liselotte
22. maj 2011 at 08:51Hvor sjovt, Hanne. Vores nabo husker hundene og det er ham, som har fortalt mig om kennelen.
Jeg tror, at du husker rigtigt omkring vejnavnet. Det er i hvert fald ikke første gang, jeg hører det :-)
Anette
21. maj 2011 at 22:53SMUKKE billeder! Jeg er misundelig. Hvem der bare kunne fotografere så smukt. De er så flotte, at jeg næsten kunne dufte dem. Aaahh. Så er det sommer. Og min mor har fødselsdag. :P
Liselotte
22. maj 2011 at 08:49Så er det nemlig sommer, Anette :-)
Anni
21. maj 2011 at 14:10Åh, hvor jeg savner den duft. I min gamle have havde vi også 5 stor syrentræer, og det var så dejligt at gå over gården og blive mødt af denne duft. Her på vores nye terrasse har jeg lige sat en lille syren i en stor potte, måske kan den glæde mig til næste år?
ha’ en go’ weekend!
Liselotte
22. maj 2011 at 08:48Jeg elsker altså også syrener, Anni. De er indbegrebet på starten af sommeren for mig :-)
Berit
21. maj 2011 at 09:03det er det som er skjønt med Danmark. Dere har tomt som er stor nok til å ha et deilig hus og uterom.. med stauder og frukttrær.. her i Norge bygger man hus på “frimerker”..
nyt dagen .. ditt deilige hus og hage : )
Liselotte
21. maj 2011 at 09:18Tak Berit og nyd endelig også din :-)
Faktisk er det meget forskelligt, hvor store tomter er i Danmark. Nogle er ikke større end frimærker. I Vejgaard, hvor jeg stammer fra, er tomterne ikke meget større end der lige kan ligge et hus på dem og alle omkringliggende naboer deler man også have med, for de kan kigge ind, hvis de har en 1. sal. Det er faktisk samme historie mange steder her i Gug. Årsagen til vores store tomt er, at det oprindeligt er den, som har ejet alt det omkringliggende jord og selv har de så valgt at beholde en vældig stor tomt. Det er bare mit held :-)
Karina Simonsen
21. maj 2011 at 08:58Jeg har i årevis sukket efter syrener i vores blomsterrige, men syrenløse have – nu skal det være! Din beskrivelse gør det i hvert fald meget fristende, og jeg kan jo ikke blive ved med at gå og rane naboernes til små buketter for at styre min syren-lyst. :-)
Liselotte
21. maj 2011 at 09:01Skynd dig at sætte en syren, Karina. De er jo et dejligt indslag i foråret og efterfølgende er de jo skønt løv, som kan dække et mindre flatterende hjørne, hvis du har sådan et :-)
Mia Folkmann
21. maj 2011 at 08:57Det var en dejlig historie! Jeg synes selvfølgelig, at det var synd for gartneren, der blev eksproprieret, men det er godt, at I har fået noget dejligt ud af haven. Syrener kan man aldrig få for mange af. Det tænkte jeg netop i går, da jeg så ned på mine tre – i hver sin farve – som jeg plantede for nogle år siden. Den mørklilla er mest ivrig, men de to andre er lige i hælene på den.
Og så nyder jeg lige nu at gå aftenture på villavejene, hvor man er omgivet af de skønneste dufte. Det er en yndig tid…! :-)
Liselotte
21. maj 2011 at 09:00Ja, det er den dejligste tid, Mia. Jeg elsker også, at tusinde dufte møder mig, når jeg går en aftentur i kvarteret :-)
Syrenerne varer så kort, men jeg synes, at de har deres plads i en gammel have :-)
Helle
21. maj 2011 at 08:57dejlige billeder og de blomster har bare den smukkeste farve lige til at spise ;)
Sifka
21. maj 2011 at 08:52Ja, lykkelige du! Frisk morgen med dug mellem tæerne, og den skønneste duft om snuden. Åh jamen, jeg elsker også syrener! Godeste lørdag:)
Liselotte
21. maj 2011 at 08:54Og i lige måde. Den bedste lørdag til dig, Sifka :-)
Catarina
21. maj 2011 at 08:37Vi har osse masser af syrener – det er jo ikke for ingenting, at vi bor på Syrenvænget. :)
En rigtig god og dejlig lørdag til dig og familien. :)
Liselotte
21. maj 2011 at 08:50Vi er heldige, Catarina :-)
– rigtig god lørdag til jer også :-)