Der er absolut ikke tale om nogen form for generende varme i haven, hvor alting synes at gro med lysets hast. Faktisk er der grænsende til koldt, da jeg tager en morgenrunde ved sekstiden. Det er ikke meget bedre nu, hvor klokken nærmer sig otte. Til gengæld er solen fremme og luner, hvor den kommer frem. Måske senere bliver der tilstrækkeligt varmt til, at man kan sidde derude. Bare et øjeblik.
Resten af huset sover. Jeg nyder, at jeg har det hele for mig selv. Jeg strikker, drikker kaffe og skitserer groft, hvordan dagen bedst kan udnyttes. Jeg bliver ikke enig med mig. Vægelsind er mit mellemnavn. Der er så meget, jeg gerne vil. Tusinde ting, som kunne bruge min opmærksomhed. Enkelte som skal have den.
Jeg skal bage. Noget med rabarber, tror jeg. Måske noget Pavlova-inspireret, fordi jeg elsker marengs. Måske noget helt andet.
Med tid lander jeg et sted, hvor jeg har sjov og ved, at det kan serveres til andre end de, som uden at blinke fortæller mig, når det ikke smager. Der skal være til gæstebud i morgen. Lidt strikkehygge omkring langbordet. Jeg glæder mig. Der bliver masser af snak, te, kage og måske en ostemad. Jeg gider rigtigt godt, men først en dejlig bededag, som skal udnyttes i sin fulde længde. Rabarber, I kan vente jer!
15 kommentarer
GitteSP
21. maj 2011 at 08:38Du er jo en kunster udi fotografering. Whauuuu!
Liselotte
21. maj 2011 at 08:50Tak Gitte, men jeg er altså bare en heldig amatør :-)
GitteSP
21. maj 2011 at 08:53…. og al for bekeden ;-)
Ulla Andreasen
20. maj 2011 at 10:29Det lyder som en god ide nye rababerkage, jeg har en super god og hurtig opskrift som mine gæster elsker.
http://www.dk.kogebogen. dk, , den hedder forårsrababerkage.
Ha`en god st. bededag.
Liselotte
20. maj 2011 at 11:46Tak Ulla og en god én til dig – og tak for opskrift :-)
Camilla
20. maj 2011 at 09:26Dine fotografier tager pusten fra mig! Jeg troede jeg vidste hvor smukke syrener er, men på dine billeder bliver de endnu mere smukke!
Liselotte
20. maj 2011 at 09:27Tak Camilla :-)
fru-hansen
20. maj 2011 at 09:20Ville anbefale dig en dejlig kage med rabarbermarengs, men kom ihu, at den opskrift har jeg her fra din side:-)
Den kage har bragt lykke her på matriklen og bliver nok også budt vores gæster på søndag.
Med ønsket om en dejlig bededag til dig og dine.
Liselotte
20. maj 2011 at 09:27Jeg tænker også, at den er en klassiker, som altid vækker lykke, fru Hansen, så måske det alligevel ender med den :-)
Karina Simonsen
20. maj 2011 at 08:59Det er en rigtig dejlig stemning af “morgen og hygge og al tid i verden og mange hyggelige ventende projekter og sol og have og ægte kærlighed, også den brutalt ægte :-)”, du beskriver! Jeg ønsker dig og dine en dejlig St. Bededag.
Liselotte
20. maj 2011 at 09:26Tak og en rigtig dejlig én til dig også, Karina :-)
Tove
20. maj 2011 at 08:59Dejligt med en morgenrunde i haven. Jeg er med på rabarber med marengs ;o) lyder lækkert!
Jeg er heldig, for idag skal vi til Kbh og besøge vores 14 dage gamle barnebarn, Villy og hans forældre. Ha’ en rigtig dejlig weekend. Stort kram herfra.
Liselotte
20. maj 2011 at 09:26Rigtig god tur, Tove. Det bliver en dejlig dag, er jeg sikker på og Villy hed min morfar, så jeg synes, at det er sjovt, at navnet vender tilbage nu :-)
Beate
20. maj 2011 at 08:56Så hyggelig det høres ut, både bakedagen i dag, og tekosen i morgen!
Og vær snill og nyt litt sol og varme for meg også i dag, her pøser regnet ned:)
Ha en deilig dag, Liselotte.
Beate
Liselotte
20. maj 2011 at 09:25Åh regn… :-(
Jeg skal nyde solen ekstra i dag, Beate :-)