Jeg er ikke færdig med alle de igangværende projekter. Slet ikke, men derfor må man jo gerne have det sjovt…
I går aftes eksperimenterede jeg med garn, opskrift og en idé om at forenkle. I dag sagde Kenneth så, at jeg simpelthen er nødt til at strikke med orange! Orange?
Jeg er stadig i tvivl, så jeg går lidt rundt og kigger på farven. Orange? Jeg har da alligevel aldrig brugt orange. Aldrig, men den er smuk til sort.
Jeg smager lidt på den. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvad jeg skal mene. Farven er jeg vild med. Idéen ligeså, men kommer jeg til at bære orange? Det skal jeg simpelthen, hvis jeg ender med den farve, for der venter et meget stort arbejde forude og det skal ikke ende i skabet. Det skal give en glad mave, hver gang jeg tager det frem fra skabet og lægger tandhjulet til rette på mine skuldre.
Orange?
30 kommentarer
Laila
22. maj 2011 at 10:40…. og du som holder så meget af Holland – det er jo landets nationalfarve :-)
Vil gerne give flere indlæg ret i st orange især passer godt til sort og solbrændt!
Liselotte
22. maj 2011 at 10:54Ja, du har ret, Laila og jeg holder også af orange… bare ikke til mig :-)
Bolette
21. maj 2011 at 12:48Orange er det nye sort!! Jeg er helt sikker! Har lige modtaget 3 nøgler blodappelsin og 3 nøgler lavendel – smukkere bliver det altså ikke!
Liselotte
22. maj 2011 at 10:52Blodappelsin er en utrolig flot farve, Bolette, men ikke til mig, synes jeg :-)
Conny
21. maj 2011 at 10:28Orange med gråt modspil kan være så flot – og kombien orange/dyb blå. Orange nydt i små portioner er dejligt og lysende – som synet af en lækker appelsin :)
Liselotte
21. maj 2011 at 10:36Orange er en dejlig farve, men jeg bliver vist aldrig så dus med den, at den kan bæres som en hel sweater :-)
GitteSP
21. maj 2011 at 08:45Den syregrønne, limegrønne er flot flot ….. Om – orange, i 90’erne bar jeg den farve ofte og fligtigt. Knock them down – go for it. Orange er skøn – får helt lyst igen ;-)
Liselotte
21. maj 2011 at 08:52Grøn bliver det, Gitte ;-)
Liselotte
21. maj 2011 at 08:37Jeg kan altså ikke se mig i orange. Jeg kan bare ikke…
Nu er det den – for mig – klassiske syre-/limegrønne, som igen må holde for ;-)
Birte N
20. maj 2011 at 21:15Ja for pokker da, strik orange. Hvorfor skal det hele være så stiligt. Jeg elsker orange, og får at vide at det klæder mig, men hvor er det en sjælden farve i modebilledet.
Jeg har for nyligt købt garn til en orange kjole, jeg skal have strikket til efteråret – og jeg glæder mig til at flashe den. Går også med planer om, at den vinterfrakke, jeg skal have til næste sæson måske skal være noget med orange. Det er så flot!!
Hilsen Birte
Angelika
20. maj 2011 at 20:14orange er fin – til mandariner, clementiner, appelsiner og redningsveste ;-)
et cetera
20. maj 2011 at 17:54Gør det, Liselotte! Orange i ikke alt for store dryp er fantastisk – og ja, genial til sort … :-)
Karina
20. maj 2011 at 16:34Selvfølgelig skal du i orange!! Det er sgu da den lækreste farve og du bliver jo brun og lækker bare solen titter lidt frem. Jeg tror nu nok jeg hopper med på heppekoret :-)
fru-hansen
20. maj 2011 at 12:43Orange, ja jeg er også lidt skeptisk, når det kommer til orange.
Alligevel er jeg ofte inde på Garnudsalg og kigge på noget Blackhill Højlandsuld i farven Støvet Clementin. Og den er vel nærmest orange, men ikke desto mindre rigtig skøn.
Jeg er fristet og måske jeg også ender med at kaste mig ud i det med orange – med en støvet clementin.
Anne Mette
20. maj 2011 at 12:22Jo dig, helt sikkert. Og ender farven i skabet, så stiller jeg mig gerne i køen for mulige købere. Jeg har nemlig stadig ikke fået lært mig at strikke igen, øv… Og jeg har faktisk et orange ur, så du kan nok se, ikke…. Glæder mig til at se resultatet.
Jette
20. maj 2011 at 12:03Bare gå i gang, det skal være ORANGE og ikke sådan laksefarvet orange.
Berit
20. maj 2011 at 12:00det er da verdt å prøve ! om du ikke liker det er det nok mange som vil kjøpe av deg : )
god weekend !
jytte
20. maj 2011 at 11:55Orange er fantastisk! Den gør glad i låget. Min LIlly er strikket i orange Blackhill – superflot til mig, men…..også til min “gamle” mor, såeee….nu er hun den stolte bærer af løvefarven ;-)
Aud Marit Jonasdotter Skjær
20. maj 2011 at 11:52Kanskje du kan kombinere orange med svart og grått? Det blir veldig pent!
Liselotte
20. maj 2011 at 11:42Jeg tager godt nok et langt tilløb… og så springer jeg nok fra i målet, kan jeg mærke. Det er altså bare for vildt for mig. Jeg synes, at den er så utrolig flot og andre ser stanghamrende flotte ud i den, men mig…?
Stine
20. maj 2011 at 11:31Jeg er ikke glad for orange, men det kan jeg måske blive. Måske sådan en brændt orange.
Marianne
20. maj 2011 at 11:23Jeg købte en orange big shirt igår. Bare til at daller rundt i her hjemme når jeg står op. Den er meget orange og jeg bliver voldsomt forskrækket når jeg går forbi et spejl. Tror godt at jeg kan konstatere at orange IKKE bliver den nye sort her i huset!
Helle
20. maj 2011 at 11:17He he, skulle det gå helt galt, bærer jeg gerne orange ;-) Er sikker på det bliver flot ! God st.bededag :-)
Fríða
20. maj 2011 at 11:09ja, netop orange, det er nemlig min yndlingsfarve over alle andre, og jeg er sikker på at den vil klæde dig super godt.
kh.fra Island
Frida
yt
20. maj 2011 at 10:51Orange og sort er flot ;)
Som jeg kender dig fra bloggen er du en piger sagtens kan bære orange.
Både af sind og udseende ;)
Yt.
Sifka
20. maj 2011 at 10:50Kom nu, gør orange til det nye sort;)
Anne Dyrholm Stange
20. maj 2011 at 10:42Orange er så smukt til sommerbrun hud!
Ikke at jeg nogensinde iklæder mig det, men smukt er det.
Måske bliver vi lige så glade for orange, som vi er blevet for gult :-)
HenrietteB
20. maj 2011 at 10:38Hvor er det sjovt, jeg har det præcis som du – orange? Det har vi heller aldrig brugt i min familie, men min amanda var lige ved at blive orange, men ender alligevel som en pæn sandfarve.
Man skal nok lige tage tilløb…
:-)
Irene
20. maj 2011 at 10:37jeg siger det samme som Kenneth! HEP!
Lene
20. maj 2011 at 10:37Jeg er spændt på, hvad du ender med. Jeg har vist brugt orange eller har jeg? Måske var det bare interiøret fra teenageværelset med brunt fløjl og orange lamper jeg tænker på :-)
God frefridag til dig og sovetrynerne :-)