Svendborg Havn på en lørdag morgen i maj

Jeg er morgenmenneske om sommeren. Lys vækker mig og giver mig lyst til at komme op og ud og opleve verden. Sådan var resten af mit rejseselskab sidste weekend ikke indrettet. De kan alle tre lide at sove længe. Ingen skal stå tidligt op for min skyld. Jeg kan sagtens få tiden til at gå i eget selskab. Også udenfor egen matrikel. Der ligger eventyr og venter allevegne. Små eller store.

Lørdag morgen havde vi aftalt, at vi skulle mødes til morgenmad klokken 8.30. Det var et fint kompromis, som levnede tid til alle.

Jeg vågnede 5.30, så jeg havde vældig god tid til morgenbadet, inden jeg tog kameraet med ud for at vågne sammen med byen. Jeg kunne have valgt at gå op i byen, men jeg kan lide havnen. Jeg er vokset op i en havneby. En havn gør mig glad. Den er symbol på liv og handel. Havnen i Svendborg er ingen undtagelse og så er den levende, fordi der er så meget færgefart i havnebassinet lige udenfor hotellet.

Ved hotellet ligger også lystbådehavnen og Sejlskibsbroen, som er forbeholdt træskibe.

Skibene er smukke og man bliver aldrig træt af at kigge på dem, synes jeg. Jeg elsker tanken om at sejle på De Syv Have. Jeg er bare ikke en god sejler.

Jeg bliver aldrig søsyg, men jeg bryder mig ikke om fornemmelsen af dybder, jeg ikke kender og jeg oplever det at sejle som et kontroltab, jeg ikke mestrer særligt elegant. Jeg er ikke bange. Jeg er bare heller ikke vild med det, så jeg stikker ikke af for at blive letmatros i fjerne og eksotiske egne af verden. Ikke tale om. Ved jorden at blive, men derfor kan jeg nu alligevel lide havnen og alt det eksotiske, den også symboliserer.

Over vandet var solen på vej op, da jeg bevægede mig videre fra Sejlskibsbroen. Jeg faldt i staver ved den smukke udsigt, mens jeg spekulerede på, hvilken historier Hunter Star kunne fortælle.

Mens jeg nød udsigten og stilheden, blev den blidt brudt af lyden af Højestene, som ankom og vendte behændigt og med imponerende præcision lige udenfor havnebassinet. Højestene sejler mellem Svendborg, Drejø og Skarø, så vi havde fornøjelsen mere end én gang i løbet af weekenden.

Der er mange færgeoverfarter i Svendborg Haven. Der sejles til Drejø, Skarø, Ærøskøbing og Hjortø. Måske er der nogle, jeg har glemt, men mange øer er der dernede i det Sydfynske Øhav. Jeg fik lyst til at sejle ud og udforske dem alle, mens jeg stod med udsigt til færgen og Tåsinge på den anden side af fjorden.

På havnen ligger også Maritimt Center, som fanger øjet med sine striber og de smukke dekorationer oppe under taget.

Jeg elsker striber…

For enden af striberne er et par borde med bænke. Her satte jeg mig med udsigt til Hotel Ærø og vandet, mens jeg nød, at der var stille morgen med tid til ingenting.

Sådan gik tiden. Jeg opdagede, at jeg var faldet hen i lange og mange tanker, da jeg pludselig blev opmærksom på en underlig og absolut ikke genkendelig lyd af noget, som nærmede sig og skød en helt fornuftig fart. Efter få øjeblikke dukkede de op i horisonten og det gik hurtigt op for mig, at deres endelige mål var lige der, hvor jeg sad.

Sikke en fest! Har I lige set en skøn samling knallerter fra en svunden tid. Pudsede og polerede var de taget ud for at gøre Svendborg Havn usikker.

Jeg fandt aldrig ud af i hvilken anledning. Måske de bare kører ud tidligt lørdag morgen. Måske ikke, men de var i hvert fald et skønt indslag i min lørdag morgen med udsigt til vand og land, morgenmadsbuffet og dejligt selskab. Deres ankomst fulgtes af en sms fra Annemette, der ville vide, hvor jeg befandt mig. De andre var klar. Tiden var, ikke overraskende, løbet fra mig. Jeg fortaber mig. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, men det er mig. Også på havnen i Svendborg en lørdag morgen i maj.