Vi har en effektiv og adræt vinduespudser her på første. Han har en stige, som ind imellem rammer vinduesrammerne, som en advarsel om, at han er på omgangshøjde i løbet af et øjeblik. Han skal bare lige op af stigen. Efter et splitsekund dukker han op og stirrer grinende ind af vinduet. Vi er altid ved at dø af skræk. Så griner pudseren endnu grummere og synes, at det er så vældig morsomt, at han endnu en gang er lykkes med at overraske os.
I dag fik vi hævn, for jeg sad klar. Se så var det alligevel ham, der stirrede en ekstra gang…
Vi var altså ikke de eneste, som grinede. Han gjorde også. Og så pudser han for øvrigt glimrende, skal jeg hilse og sige.
6 kommentarer
Lena
17. maj 2011 at 16:31måske man skulle invitere ham forbi ……
Liselotte
17. maj 2011 at 17:47Han var effektiv, Lena ;-)
Sidse
17. maj 2011 at 15:15Det er godt at dyrke grinet sammen. Der savner jeg kollegaer..
Liselotte
17. maj 2011 at 17:47Jeg forstår dit savn. Jeg elsker også, at vi er nogen, som kan grine sammen :-)
Benedikte
17. maj 2011 at 14:23Ha! Så fik han tilbage af samme skuffe :)
Et godt tirsdagsgrin :)
Liselotte
17. maj 2011 at 17:46Det var et herligt tirsdagsgrin :-)