Lørdagsfryd

Om et øjeblik bliver der sikkert liv. Lige nu er her stille med undtagelse af Oskars navnetegn mod madskålen. Han er en sulten hund. Jeg er en kaffetørstig kvinde.

Første kop er indtaget i haven. For første gang i denne sæson var luften vidunderlig mild og varm, så det krævede ikke andet end en let trøje og så var jeg kørende. Man skal huske at beundre de små ting, så jeg har haft næsen begravet i bregnerne, som lige nu ligner små, grønne lakridsruller, men om et øjeblik springer de og danner det smukkeste og tætte bunddække.

Jeg har opdaget, at de første blomster er sprunget ud på den første syren. Om et øjeblik indhylles haven i duften af alle mine syrener. Jeg elsker denne tid. Jeg elsker, at valmuerne vokser med en hast, der må imponere. Om et øjeblik er der et hav af danserinder nede i bunden af min gamle have. De breder sig med hast i plænen og de får lov. Når de er afblomstret, slår vi dem, akkurat som vi slår græsplænen. De svigter ikke, men kommer trofast og danser forår efter forår på trods af den hårdhændede behandling.

Vi er stadig ikke blevet færdige med forårsklargøringen. Der har været forhindringer. Sådan er det bare. Den slags løber ingen vegne, men venter trofast.

Der er en tid for alting. Vi skal nok nå omkring det også, men hver ting til sin tid og lige nu har der været andet, som har krævet opmærksomhed.

Vi nærmer os snart en tid, hvor jeg endelig tør fylde krukkerne med sommerblomster, fest og farver. Det skal gøre en forskel derude, men inden skal jeg vist lige have styr på de nys, som foranlediger et uforholdsmæssigt massivt misbrug af Kleenex og en mere end almindeligt forekommende lysfølsomhed. Jeg deler trangen til papirlommetørklæder med Oline. Kenneth smittede, men det gør jo ikke sådan en lørdag mindre skøn :-)