Om et øjeblik bliver der sikkert liv. Lige nu er her stille med undtagelse af Oskars navnetegn mod madskålen. Han er en sulten hund. Jeg er en kaffetørstig kvinde.
Første kop er indtaget i haven. For første gang i denne sæson var luften vidunderlig mild og varm, så det krævede ikke andet end en let trøje og så var jeg kørende. Man skal huske at beundre de små ting, så jeg har haft næsen begravet i bregnerne, som lige nu ligner små, grønne lakridsruller, men om et øjeblik springer de og danner det smukkeste og tætte bunddække.
Jeg har opdaget, at de første blomster er sprunget ud på den første syren. Om et øjeblik indhylles haven i duften af alle mine syrener. Jeg elsker denne tid. Jeg elsker, at valmuerne vokser med en hast, der må imponere. Om et øjeblik er der et hav af danserinder nede i bunden af min gamle have. De breder sig med hast i plænen og de får lov. Når de er afblomstret, slår vi dem, akkurat som vi slår græsplænen. De svigter ikke, men kommer trofast og danser forår efter forår på trods af den hårdhændede behandling.
Vi er stadig ikke blevet færdige med forårsklargøringen. Der har været forhindringer. Sådan er det bare. Den slags løber ingen vegne, men venter trofast.
Der er en tid for alting. Vi skal nok nå omkring det også, men hver ting til sin tid og lige nu har der været andet, som har krævet opmærksomhed.
Vi nærmer os snart en tid, hvor jeg endelig tør fylde krukkerne med sommerblomster, fest og farver. Det skal gøre en forskel derude, men inden skal jeg vist lige have styr på de nys, som foranlediger et uforholdsmæssigt massivt misbrug af Kleenex og en mere end almindeligt forekommende lysfølsomhed. Jeg deler trangen til papirlommetørklæder med Oline. Kenneth smittede, men det gør jo ikke sådan en lørdag mindre skøn :-)
20 kommentarer
Helle K.
8. maj 2011 at 14:16Dine valmuer har det med at være langt foran mine… og det er dine bregner åbenbart også – nå men jeg venter bare :)
Liselotte
8. maj 2011 at 18:27Mine bregner er ikke helt foldet ud endnu, Helle… men snart er valmuerne :-)
tove
7. maj 2011 at 16:21Ved du hvad Liselotte, der er ikke sket en skid ved at du ikke har nået potterne —-der har været alt for koldt til dem indtil nu. Jeg har været tidligt på den for en gangs skyld, og har da set frostskader, —og endda haft puttet blomsterne flere nætter under tæpper…..(naboen må undre sig)…..du når det!
Forkølelsen har også trukket spor her…….
men nu skal vi have varme og være raske —ikke?
God weekend….
Liselotte
7. maj 2011 at 18:33Faktisk har jeg heller ikke det mindste problem med, at jeg endnu har tomme potter. Jeg er nemlig blevet sådan lidt småklog (af skade) på mine bedagede dage, så nu venter jeg, til frosten med sikkerhed har sluppet sit tag. Det har den jo ikke før nu, Tove – og som du skriver, så har der været frostskader. Jeg kender det, for jeg plejer… men i år er jeg lidt fornuftig og det går nok alligevel :-)
GitteSP
7. maj 2011 at 13:31Fin lørdagsstart – med glæden over de små ting, glæden over udendørsmorgenkaffe. Hyggeligt. Fortsat god lørdag :-)
Liselotte
7. maj 2011 at 18:31Det har været en dejlig dag, Gitte – og forhåbentlig det samme hos dig :-)
Rikke (et år i sandaler)
7. maj 2011 at 10:26God bedring – jeg snotter i ren samhørighed, hernede fra varmen
Liselotte
7. maj 2011 at 11:28Det er da ufatteligt, at vi skal det på denne årstid, Rikke. Øv :-(
Marie
7. maj 2011 at 10:05Ja, så er din lørdag da startet på allerbedste måde… så smukke stemningsbilleder fra haven.
Jeg elsker også, når bregnerne ” ruller sig ud,” så dem er der mange af i haven her.
Liselotte
7. maj 2011 at 11:27De er sjove at studere her i foråret, Marie – og det er lige nu, hvis man skal nå at se “lakridsrullerne” derude :-)
Anette Linnea
7. maj 2011 at 10:04Sikken nogle skønne bregne-billeder. Har altid syntes at bregner har nogle af de mest grafisk flotte blade i naturen.
Liselotte
7. maj 2011 at 11:27Bregner er fantasifulde og dekorative indslag i al natur, synes jeg :-)
Therese
7. maj 2011 at 09:59Uhm, duften af syrener er så skøn. Får jeg en dag en have, skal der være mange syrener, i smukke farver. Så vil jeg også sidde ude, med min varme kaffe, og indsnuse den dejlige duft af sommer.
Ha’ en dejlig dag, snotabe :-)
Liselotte
7. maj 2011 at 11:26Tak fra snotaben :-)
Ann-Christine
7. maj 2011 at 09:40Dejlige billeder, så stemningsfuld din have er – også selv om den ikke er sommerklar :)
Og så mindede du mig lige om at jeg i den grad trænger til en god kop kaffe lige nu. Ha´ en dejlig lørdag
Liselotte
7. maj 2011 at 09:53Og i lige måde, Ann-Christine – en rigtig god lørdag til dig :-)
Anne Dyrholm Stange
7. maj 2011 at 09:11Lørdagslykke med syrener og drømme om fyldte krukker, uhmmmmm.
Håber at du kan holde snøft, nys og sarte øje i kort snor, så du rigtigt kan nyde alt det skønne derude…
Liselotte
7. maj 2011 at 09:15Tak Anne, jeg vil i hvert fald gøre mit bedste :-)
Diktesoph
7. maj 2011 at 09:08Hav en rigtig dejlig lørdag! Jeg kan fornemme at den i hvert fald er startet som lørdag sig hør og bør :)
Bortset fra nys og kleenex.
Liselotte
7. maj 2011 at 09:15Den er startet dejligt med ro og hygge :-)