34

Ella og en pakke fra Kina

Ella ankom næsten samtidig med min pakke fra Kina. Nok har jeg glædet mig til og savnet pakken fra Kina og velkommen var den også, men det var nu intet at regne mod, som jeg havde savnet Ella, og som hun dog var velkommen. Med friske fiskefrikadeller og remoulade hentet på torvet. Uhm…

Og bagefter var der kaffe, masser af snak, varm te til en hals, som pludselig snører til og gør knuder, engelsk chokolade og skotske Shortbread, endnu mere snak og garn. Lidt strik, lidt snak, lidt mere strik og endnu mere garn, for det er jo nemt at handle, når det kan hentes inde på lageret i nabolængen. Hende Ella er altså blevet ferm med strikkepindene, skal jeg love for. Så smukt hun strikker.

Med i pakken var også en stak farvede hæklenåle. Ikke fordi jeg mangler. Heller ikke på grund af kvaliteten, men på grund af farverne. Jeg kunne ikke stå for dem. Ti kroner er ingen herregård, så de er rigeligt pengene værd alene qua deres dekorative effekt.

Min pakke fra Kina fik vi også taget hul på. Jeg havde bestilt hundredevis af knapper. Nogle var flerfarvede, nogle var med trykte motiver og nogle var bare smukke i al deres enkle elegance. Knapper elsker vi og jeg har en dejlig, omfattende samling, så det fik vi også tiden til at gå med. Jeg har knapper til et helt liv. Også til Ella.

Det er godt med en stak kineserier, men det er bedst med en Ella. Jeg er så heldig.

Du vil sikkert også kunne lide