Nogen gange skal man kende sin egen begrænsning. Og andres. Mest egne. Altså evner til at tage sig ud… *suk*
Vi skal have taget nye profilbilleder til firmaets hjemmeside. Vi har fået dessiner, så vi ved, at baggrunden skal være hvid, blusen sort og tolken med kroppen drejet en anelse til venstre. Jeg har fået tjansen heroppe i Aalborg, så jeg tvangsfotograferer kolleger, som er utroligt tålmodige, meget søde og ualmindelig smukke på billeder. Gid man kunne sige noget lignende om mig.
I dag gik det op for mig, at jeg er fotografen og derfor har en udfordring omkring eget portræt, men den slags er jo ikke noget problem, når jeg tilfældigvis er iført sort, har kolleger, som hellere end gerne og, med snerten af hævn malet i ansigtet, velvilligt bestyrer kameraet. For øvrigt ligner jeg jo så noget, der ikke har pyntet sig i dagens anledning helt som virkeligheden er. Jeg ligner Liselotte på en mandag. Meget autentisk, skal jeg love for, men jeg smiler da. Og har hulkinder! Ikke hule kinder. Hulkinder! Smilehulskinder. Du ligner altså Daimi, Liselotte…
PS – jeg har stadig gode kolleger, som skal gennem vridemaskinen. Der er stadig flere hænder til at holde kameraet, mens jeg stiller mig foran det. Jeg har masser af chancer endnu, men for lige at være på den sikre side, er der valgt et enkelt billede, som lige går an. Tut med Ishøjspringvand eller tæt på og retoucheret, så ingen skal se på – og hold nu fast – arret. Sådan er man jo så heldigt stillet, når man er den, der bestyrer Photoshop, men resten af mig stod ikke til at redde.
38 kommentarer
Elsebeth
6. maj 2011 at 20:04Nu har jeg altså ikke læst de andre kommentarer, men hvor er jeg glad for at jeg har fået set de billeder af dig. Det ændrer fuldstændig mit billede jeg havde dannet inde i hovedet. Disse øjne, som siger så meget, hvor er de smukke! Dette lidt tøvende, forsigtige, og (slet ikke så “her kommer jeg” agtigt, som jeg egentlig havde forestillet mig) en person der lige pludselig kan skraldgrine, og hygge, pjatte med folk omkring sig. Som kan blive en lille smule indadvendt. hmm. Har jeg mon ret?
Liselotte
7. maj 2011 at 09:13Der er vist ikke meget “her kommer jeg” over mig, Elsebeth, men jeg falder nu heller ikke i ét med væggene. Jeg fylder vist, men jeg plejer da at være ret god til at lade andre fylde også ;-)
Jo, jeg kan sagtens blive indadvendt :-)
Ann-Christine
5. maj 2011 at 20:57Jeg synes du ser ud helt som jeg forestiller mig dig :-) Sød, lattermild, energisk, humørfyldt, klog og smuk!
-ja, og så havde jeg aldrig skudt dig til at være en dag over 35
Liselotte
6. maj 2011 at 08:00Tak Ann-Christine – og til den sidste bemærkning… så skal du bare se mig tæt på ;-)
Marianne bentzen
4. maj 2011 at 23:17Nøj hvor ser du bare sød ud!!!!!! og rigtig god bedring til din syge mand, nej han er da forhåbentlig allerede rask, jeg kommenterer jo på en gammel dato.
Kh Marianne
Liselotte
5. maj 2011 at 06:48Tak Marianne – og Kenneth er fortsat syg. Det er en rigtig træls forårsting med ondt i halsen. Nu har han smittet resten af familien, så vi er en ynk hele bundtet ;-)
Eva_O
3. maj 2011 at 07:24Du er lige som du skal være… Skøn og dejlig! Vi vil ikke ha’ dig på nogen anden måde… :-) Men tror måske at det midterste billede vil gøre større lykke på jeres hjemmeside. Det vil i hvert fald kalde smilet frem hos beskueren… :-D
Rigtig god tirsdag til dig…
Jeg tjekkede forresten lige mine frilandstomater, -agurker og -chili. Indtil videre ser de ud til at have overlevet – TRODS nattefrosten, så jeg lever stadig i håbet…!! :-)
Liselotte
3. maj 2011 at 08:03Det skal nok gå godt med frilandsurter og – frugter, er jeg sikker på, Eva. Det ville være synd andet :-)
GitteSP
3. maj 2011 at 06:35Du ser supergodt ud. punktum. ;-)
Liselotte
3. maj 2011 at 06:51Tusinde tak, Gitte – det bliver vist i hvert fald ikke meget bedre ;-)
Mette
2. maj 2011 at 23:27Hmmm, Liselotte!
Jeg synes, at du ser super skøn ud og 10 år yngre end den alder du skriver her på siden.
Liselotte
3. maj 2011 at 06:50Tak Mette. Dine ord gemmer jeg lige til en regnvejrsdag :-)
Pernille
2. maj 2011 at 22:42Det er skønt med gode kolleger, der gerne hjælper :)
Liselotte
3. maj 2011 at 06:48Der er meget at være taknemmelig for, Pernille ;-)
Tante T
2. maj 2011 at 22:01Fra kvinde til kvinde, – du er smuk, modig og beundringsværdig ;)
Liselotte
3. maj 2011 at 06:47Tak, Tante T – de ord gemmer jeg i hjertet :-)
Lisbeth Bula
2. maj 2011 at 20:33Jeg kan altså ikke tro det, men så fort jeg leste Daimi, så husket jeg hvem det var enda det må være omtrent 40 år siden jeg så henne på TV, i svart-hvitt. Tenk at slikt ligger lagret i hodet.. Jeg så tilogmed ansiktet så tydelig for meg at jeg kunne se likheten!
Men så er du jo en ung versjon, da! :-)
Liselotte
2. maj 2011 at 20:36Jeg tror vist ikke, at jeg er nogen ung version. Tværtom, Lisbeth Bula, men tak ;-)
Therese
2. maj 2011 at 20:19Hi hi, smækre siv ! :-)
Liselotte
2. maj 2011 at 20:35Som om, Therese :-)
Lisbeth
2. maj 2011 at 20:09FØJ! Det er godt jeg er på barsel og ikke kan tvinges til at komme på nogen som helst hjemmeside! ;-)
Liselotte
2. maj 2011 at 20:35Jamen jeg venter stadig, Lisbeth. Det er inden fredag, tak! ;-)
Sole
2. maj 2011 at 20:04Sikke fede briller, ligner mine Sand-briller på en prik…. og så er du sgu’ da heller ikke værre ;-) Ingen pelikan-hals tilbage overhovedet, alt er godt!!! God bedring til Kenneth, den stakkel!!
Liselotte
2. maj 2011 at 20:34Nej, pelikanen er fløjet nu, Sole. Resten er bare mine dobbelthager ;-)
Jeg hilser manden, som trænger grusomt til noget bedring ;-)
Ulla S.
2. maj 2011 at 20:02Du ser sgu’ dejlig ud! For mit vedkommende kan jeg kun sige, at kameraerne altså var meget bedre i gamle dage…. ;-). God bedring med Kenneth!
Liselotte
2. maj 2011 at 20:33Måske det er kameraerne, Ulla ;-)
Lone
2. maj 2011 at 19:56Du ser godt ud, gid jeg også ser så godt ud om 10år ;-)
God bedring med gemalen.
Liselotte
2. maj 2011 at 20:33Tak Lone – til det hele :-)
Heidi Pedersen
2. maj 2011 at 19:54Hej Liselotte
Jeg synes, at du ser skøn ud :-)
Jeg læste dit indlæg mht. til at cykle. Jeg cykler hver dag året rundt uanset vejret. Men jeg indrømmer gerne, at det kan være noget surt når vejret ikke er så venligt stemt.
Rigtig god bedring til Kenneth, jeg modtog mit garn idag, og som de forgående gange er jeg bare så glad for det.
Hilsen Heidi Pedersen
Liselotte
2. maj 2011 at 20:32Tak Heidi og du kan tro, at jeg ærgrede mig over, at jeg ikke tog chancen i morges og cyklede ind på jobbet. Jeg ville så gerne have kunnet fortælle Lone, at jeg gjorde det! ;-)
Tak fra Kenneth. Han bliver så glad, når han ved, at kunderne er glade og tilfredse :-)
Ulla V.
2. maj 2011 at 19:49Jeg synes, at du ser ualmindelig sød ud præcis som du er.
(Og dét med arret kan jeg godt følge dig i. Jeg har også et ar på halsen efter en dikusprolaps operation i nakken og jeg husker tydeligt, hvordan det generede mig – og ikke mindst min forfængelighed – voldsomt i begyndelsen. ( Jeg ved godt det lyder underligt at de gik ind gennem halsen, men det var nemmest!)
Men nu, efter snart 8 år, er det blevet mindre både af udseende og i min bevidsthed. Ja, faktisk gik der slet ikke så længe, før arret begyndte at blive smallere, fladere og mere farveløst. Nu er det bare en fin, tynd og lys streg på 7-8 centimeter).
Liselotte
2. maj 2011 at 20:31Tak Ulla – og arret generer mig ikke det mindste, men sidste gang vi fik lavet billeder er vel omtrent ti år siden og det er altså lang tid at have en rød streg på halsen ;-)
Faktisk holder jeg af mit ar. Det minder mig om, at livet er skrøbeligt, men jeg er lige her, lige nu og det er vigtigst af alt :-)
Mads Peder Nordbo
2. maj 2011 at 19:41Ha, ha og uha, den historie kender jeg godt. Det er sådan ca. 1 ud af 100 foto af mig, som jeg er tilfreds med – og det går slet ikke, hvis det er portrætfoto! Derimod synes jeg, at de fleste andre mennesker klarer det meget godt:)
Ved nærmere eftertanke kan jeg vist kun lide foto af mig selv, hvis Arendse er med på dem også … og vi griner:)
Sig til, hvis du finder hemmeligheden bag det at være tilfreds med sit eget portræt … jeg tror, det er noget med spontan glæde og enormt heldigt lysindfald:)
Liselotte
2. maj 2011 at 20:29Jeg har ikke fundet hemmeligheden, Mads. Jeg finder den vist heller ikke, for jeg hader at se mig selv på billeder. Jeg synes aldrig, at jeg ligner ;-)
Måske er det på samme måde som med spejle. Deres kvalitet er også dalet støt med årene ;-)
Helle
2. maj 2011 at 19:41Det ligner jo Liselotte ;-) Sidste mandag var hun i hvidt, og stadig lige smuk :-)
Liselotte
2. maj 2011 at 20:28Tak Helle – det luner :-)
Marie-Louise
2. maj 2011 at 19:12Jeg har lidt tænkt over hvordan du laver dine rammer til dine billeder, vil du dele din erfaring? :-)
Forresten, så ser du skøn ud på billederne, priceless at du har sat kryds over det dårlige!
Liselotte
2. maj 2011 at 20:28Jeg synes, at det er alt for omfattende at skrive en hel masse om, hvordan jeg laver rammer omkring mine billeder, men disse kræver Photoshop. Jeg er sikker på, at man kan finde alternativer. Prøv at Google det :-)