Nogen har været ramt af regn. Torden og lynild kunne Annemette berette om i går aftes. Ikke skyggen har vi set. Sol, men ingen varme, har været recepten her nordpå, men det skulle skifte senere i dag.
Jeg havde besluttet, at jeg ville cykle på arbejde i dag. For første gang. Nogensinde. Så sagde de, at der ville komme regn og jeg er så ny cyklist, at jeg ikke lige er i besiddelse af regntøj og andet fornuftigt udstyr såsom stædighed og viljestyrke, så jeg opgiver. Det er måske lidt for nemt, men det kan jeg mærke i maven i eftermiddag, når jeg skal hjem. Så ved jeg, om jeg har fortrudt, at jeg kapitulerer.
Der snakkes om nattefrost. Der er en her, som er glad for, at jeg ikke lod mig friste til sommerblomster i påsken. Jeg er altid frygteligt tidligt i gang, fordi jeg ikke kan vente på sommeren og varmen, udeliv og varme aftener på terrassen, men denne gang har jeg næret mig. Det skal vise sig at være udmærket med en smule mådehold. Bare jeg nu kan huske det næste gang, jeg fristes.
Må du få en mandag fuld af fristelser :-)
26 kommentarer
HenrietteB
2. maj 2011 at 16:24Sidste år plantede jeg et morbærtræ i min have, og man siger, at sådan et først springer ud, når der absolut ingen fare er for nattefrost længere. Jeg har gået og luret på det længe nu og undret mig over, at intet skete – faktisk troede jeg, at træet måske ikke havde overlevet vinteren, for der var ingen tegn på nogetsomhelst.
Idag har jeg lige været ude og kikke og træet ER ikke dødt, knopperne begynder at åbne sig en lillebitte smule, så mon ikke snart det er slut med nattefrost – når nu morbærtræet siger det? Jeg håber!
(men jeg ville være forsigtig med tomatplanterne og måske også chiliplanterne, det er altså for køligt til dem endnu på friland)
Liselotte
2. maj 2011 at 18:00Jeg håber, at dit morbærtræ taler sandt, Henriette. Det ville virkelig være dejligt :-)
Jeg tror heller ikke, at jeg ville sætte tomater, chili eller andet af det sarte på friland endnu. Det er altså for koldt, men snart… :-)
Karen
2. maj 2011 at 12:15Hei 1
Må si at jeg synes det var litt pysete å droppe sykkel….
Men det gjelder jo bare å kle seg. Her er det bare snø som stopper meg, men det er kun latskap som gjør at jeg sykler for det tar jo så mye lengre tid å gå ;)
Ha ei flott uke !!!
Liselotte
2. maj 2011 at 17:59Du har da ret, Karen. Det er bare op på jernhesten og i gang. Jeg må snart prøve ;-)
Pernille
2. maj 2011 at 12:04Jeg cykler hele tiden, men jeg ejer ikke noget praktisk ud i regntøj og deslige… Nogen gange må jeg indrømme at det er temmelig upraktisk :)
Liselotte
2. maj 2011 at 17:58Jeg skal vist have købt et eller andet, men først skal jeg da lige op på den cykel ;-)
Helle
2. maj 2011 at 11:58en god mandag til dig det ser ud til solen skinner :)
Liselotte
2. maj 2011 at 17:56Det gør den da i dén grad, Helle – og en god en til dig :-)
Dorthe
2. maj 2011 at 11:36Altså, jeg bor i Aalborg Vest, og jeg vågnede i nat ved, at regnen piskede ned. Det lød på ruden næsten som var det hagl, så regnen må have slået hårdt.
Jeg skulle også på cyklen for første gang i år i morges – og gjorde det. Dytten skulle have sommersko på, så manden var kørt tidligt med den, og jeg var ikke ude af dynen i tide til at kunne nå og ombestemme mig og tage bussen. God tid om morgenen er jeg ikke kendt for.
Liselotte
2. maj 2011 at 17:56Hold da op, Dorthe – afstand er noget underligt noget, for her er ikke faldet noget i nat.
Jeg håber, at du har haft en god cykeltur ud og hjem. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog cyklen i dag :-)
Helle K.
2. maj 2011 at 09:56Vi har sommerblomster, som har klaret en kold nat, haglbyge og regn hele formiddagen. Håber du har det lidt mere tørt :)
Liselotte
2. maj 2011 at 17:54Ingen regn og kun høj sol fra morgen til aften, Helle :-)
Lena
2. maj 2011 at 08:58Må du få en mandag fuld af fristelser, skrev du
jo tak uden tvivl, jeg skal på besøg i verdensfirmaet i dag :-D
Liselotte
2. maj 2011 at 09:03Jamen så håber jeg sandelig, at du lader dig friste, Lena :-)
Kong Mor
2. maj 2011 at 08:12Taler du om Normandiet? Vi havde torden og regn i flere timer i går eftermiddags/aftes.
Mådehold er en dyd! Det hedder også learning by doing!
Rigtig god mandag til dig!!
Liselotte
2. maj 2011 at 08:46Altså i Normandiet regner det da altid, Kong Mor ;-)
Vi ELSKER Normandiet og kommer til at savne det i år, men nu rykker vi lige sydpå og sikrer sol og varme, for vores erfaring er, at det altid regner lidt i Normandiet. Bare lidt ;-)
Kong Mor
3. maj 2011 at 09:29Hvad er det for noget vrøvl ;-) Det er bare fordi vi er på ferie når I kommer på besøg!
VI har fint vejr – undtaget når det regner..
Liselotte
3. maj 2011 at 10:08He ;-)
KirstenK
2. maj 2011 at 07:33Her har vi fået en enkelt byge…sommerblomsterne, dog ikke de sarte er sat her…så får vi se on frosten kommer eller ej…God mandag til dig også!
Liselotte
2. maj 2011 at 08:45Vi håber, at frosten bliver væk, Kirsten. Det må være slut nu! :-)
Helle
2. maj 2011 at 07:19Skal da lige love for, der har regnet og blæst 14 pelikaner her hos os, …. og hvor langt er det nu der er ud til dig….. 20-25 km ;-) Jeg “aflyste” oss morgenhundelufteløbeturen, men har allerede fortrudt. Så når ungerne er daffet i skole, så…….:: Puuuussst og støøøøn :-)
Mht. sommerblomster, er det klogt at vente, tror jeg ;-) Dem som køber tidligt, er dem gartnerierne tjener på, for de fleste skal købe 2 gange ;-)
God mandag til Jer !
Liselotte
2. maj 2011 at 08:44Ja, der er ikke langt mellem os, Helle, men vi har ikke set noget til regnen endnu. Det er dejligt, men de kloge mener, at den når os i eftermiddag :-)
God dag til dig!
Eva_O
2. maj 2011 at 07:09Tålmodighed er ikke just min spidskompetance, så jeg har sat mine frilandstomater, -agurker og -chili ud. Hvis man er fast i troen på at solen og varmen har magten nu, så kommer der ikke nattefrost, vel…??
Jeg tror på solen og varmen… Jeg tror på solen og varmen… Jeg tror på solen og varmen…
Liselotte
2. maj 2011 at 08:43Uha… måske du skulle overveje en midlertidig dyne til dem, Eva ;-)
Catarina
2. maj 2011 at 07:07Her lader jeg også cyklen stå – gider ikke ud i blæsten og kulden – det er bestemt ikke lunt i dag for her står termometret på på sølle 5° .
Også en god dag til dig. :)
Liselotte
2. maj 2011 at 08:43Nej, der er ingen generende varme i dag, Catarina. Det er nok ikke i dag, jeg skal være ked af mine støvler, kan jeg mærke :-)