Jeg fik æren af en times tid udenfor, hvor der ikke er nogen generende varme.
Så! Der sagde jeg det! Ingen generende varme, men det er sandheden. Der er nærmest koldt. Blæsten går frisk og jeg gider ærlig talt ikke gå med. Så stop dog! Jeg hader blæst. Og jeg fryser og det sidste er svært at vænne sig til, når vi lige har haft så mange dage med vejr, som mest af alt mindede om en tidlig sommer, men ikke desto mindre var jeg tilsagt en fotosession på terrassen.
Kenneth har fået garn hjem. Ikke noget, som ikke er set før, men ikke desto mindre er det ufatteligt smukt. Gamle sarier forvandlet til smukke, unikke garner. Det er svært ikke at forelske sig, når man er farveglad og det er jeg, så jeg har allerede enkelte planer i støbeskeen, men andre projekter, som skal færdiggøres først. Uanset at jeg er forelsket og lægger planer, så er jeg jo ikke den eneste i hele verden, så der skulle tages billeder, så det kan lægges ud i butikken.
Garnet bliver – som sædvanlig – solgt til en meget, meget rimelig pris. Han er imponerende god til at finde priser, vi strikkeglade kan lide :-)
– og så lovede jeg jo…
– at vise det nye krydsnøgleapparat. Skåret i ahorn og udstyret med præcisionstandhjul fra Schweiz bliver det vist ikke mere solidt.
Det er et stykke værktøj, man har, til man dør. Det forgår ikke og det er ikke mere maskimekanisk, end man selv kan skille det ad og forstå og udskifte, skulle det uheldige nogensinde ske, hvilket jeg anser for helt usandsynligt. Det er virkelig imponerende og der er tænkt over alle detaljer. Det er for eksempel muligt at dreje garnføderen 180 grader, så apparatet kan stå langt de fleste steder og i en position, som modsvarer den måde, man har mulighed for at placere sit garn, ligesom drejesvinget er udstyret med en roterende kugle, som gør, at håndled ikke belastes overhovedet.
Først var jeg skeptisk, for det er ikke en lille handy sag, som mit plastikapparat fra brother™ og jeg forestillede mig, at det måske var tungt at betjene, men der var ingen grund til bekymring, for det er faktisk meget skønnere at vinde garn med, fordi det er topsolidt og ikke flytter sig en millimeter uanset hvor meget jeg belaster det. Det glider let, solidt og stabilt og er en ren fornøjelse. Og en dyr en. Det sidste er sandheden. Jeg ville have købt et, hvis ikke jeg var så heldig at være udstyret med en mand, som har lovet, at jeg må låne, men hvor mange andre der findes, som også sætter så stor pris på godt værktøj, har jeg svært ved at bedømme.
Apparatet fås også med motor. Det er naturligvis sådan et, der allerede er monteret inde ved siden af.
Hold nu op, som det er smart. Helt vildt smart. Sæt i gang med tryk på en knap og sluk igen, når dit nøgle har en passende størrelse. Arbejdet består i at føde maskinen og trykke på knappen. Det er lige til at overkomme, si’r jeg bare.
Måske jeg nu skulle snuppe mig en kop kaffe. Bare sådan for at genvinde varmen.
14 kommentarer
gitte
1. maj 2011 at 19:46potent fyr, sådan en svejsisk krydsnøglekammerat… ;-)
Liselotte
1. maj 2011 at 21:19Det må man sige, Gitte ;-)
Mona
1. maj 2011 at 19:02Nejj, det er jo et helt lille kunstværk, det krydsnøgleapparat – det er lige sådan et jeg ønsker mig.
Liselotte
1. maj 2011 at 21:19Ha ha ha… det er virkelig kram, Mona – utrolig pålideligt :-)
Birte N
1. maj 2011 at 17:47Jeg har været ude på en lang gåtur i vejret og sidder også nu og fryser. Ja det er nye tider – vi må vænne os til at gå med strømper – igen.
Liselotte
1. maj 2011 at 17:56Ja, det må vi vist, Birthe. Heldigvis ved vi, at det vender igen :-)
Mette Lindstrøm
1. maj 2011 at 16:29Hvor er det flot det garn….sikke farver. Synes ikke at jeg kan se det på Kenneths hjemmeside endnu men det kommer nok snart.
Kh Mette
Liselotte
1. maj 2011 at 17:55Han har slet ikke haft tid til at lægge det på endnu, Mette :-)
Charlotte
1. maj 2011 at 16:06Love (1). Gir du lyd når/hvis trælækkerierne kommer til salg i butikken?
Liselotte
1. maj 2011 at 17:55Det véd jeg, at de gør. Jeg ved bare ikke hvornår… så du må hellere sætte din lid til egen hukommelse og smutte forbi og tjekke ind imellem ;-)
Helle
1. maj 2011 at 15:48meget smukt garn på billede og krydsnøgleapparat sikken en lækker ting ..det er så dejligt men nye ting :)
Liselotte
1. maj 2011 at 17:54Garnet er rigtig fint – og kommer i 9 farver. Det er sørme meget smukt :-)
Innestemmen
1. maj 2011 at 15:48Oi, det så jammen solid ut! Og så i tre… =))
Ha en fin dag med garn og flott maskin!
Mvh Siv
Liselotte
1. maj 2011 at 17:53Den er rigtig fin, Innestemmen :-)