Oskar og jeg gik i skoven. Efter en tur ud at handle i selskab med resten af familien Brun Sovs, var der brug for en retræte. Ikke fra familien, men fra verden. Den opførte sig, som havde der været hungersnød og vi allesammen nu oplevede, at nødhjælpen endelig var nået frem. Det kunne ikke være mere forkert, men det føltes sådan, når jeg blev skubbet, maset og forbigået i køerne. Underligt.
Heldigvis er der tid til at sanse, lande og trække vejr nede i bunden af haven. Man behøver ikke trække ukrudt. Bare trække vejr. Det kan jeg finde ud af.
Det er her, nede i bunden af haven, jeg drømmer om at forvandle den gamle skurvogn til hønsehus. Hønsene elsker skovbunden. Om natten kan de sove trygt og lunt i vej for Mikkel Ræv og om dagen kan de hente orm, biller og grønt i mængder, de kun har drømt om. Det sidste hønsehold gik også lige her.
Sikke sirligt høns rydder ukrudt. Måske det kan bruges som argument. Det skal forsøges.
37 kommentarer
Trine
27. april 2011 at 20:44Du som er til farver Liselotte- du skal da have de her høns: http://en.wikipedia.org/wiki/Araucana som lægger yndige lyseblå æg!!
Camilla
27. april 2011 at 10:05Det var da en fantastisk ide og have høns der. Hvor hyggeligt;-) Og så kan I få friske æg fra egen avl, det er da klasse. Vi er ved at lave hele vores have om, måske jeg skulle foreslå nogle høns;-) Børnene vil nok elske det.
Liselotte
27. april 2011 at 11:07Børn elsker hønsene, er min erfaring. Mine unger elskede at gå nede ved hønsene og æg fra dem VAR bare noget specielt :-)
Linda
27. april 2011 at 09:22Åh ja ja ja! Du skal da have høns dernede – det er så ubeskriveligt hyggeligt med små (eller for vores vedkommende gigantiske) madammer, der båtter rundt i haven :-)
Liselotte
27. april 2011 at 11:06Det er nemlig vildt hyggeligt :-)
Sanne
27. april 2011 at 07:58“Familien Brun Sovs” :D ….. Jeg elsker bare dit ordvalg :o)
Liselotte
27. april 2011 at 11:06Jamen det er hvad vi er, Sanne. Familien Brun Sovs. Næsten ;-)
HanneC
27. april 2011 at 07:30Jeg savner også mine høns, men et nyt hønsehold har desværre lange udsigter.
Der findes ikke bedre ukrudtsbekæmpere end høns og hjemmegjorte æg er de bedste.
Liselotte
27. april 2011 at 11:05Uhm… jeg længes, Hanne :-)
Gilette
26. april 2011 at 22:45Det skal du unde dig selv – det er skønt at have høns. De får resterne fra vores mad og jeg får skønne solgule æggeblommer i bytte til mit bagværk eller dejlig æg til morgenmad.
Min lille Arthur kan desværre ikke lade dem i fred, så det er slut med at komme i haven. De må blive i hønsegården og det er jeg noget ærgelig over – men heller det end en hysterisk terrier i vingen på en Orpington-høne….
Liselotte
27. april 2011 at 11:05Ha ha ha, det lyder temmelig festligt med terrier og høne, Gilette, men sidst lod Oskar dem i fred. Jeg kan håbe, at det samme kunne være tilfældet næste gang :-)
Kong Mor
26. april 2011 at 22:36Sæt et højt plankeværk op!
Vores nabo har lige fået ædt sine 6 høns af mikkel ræv i sidste uge. Så nu er mine brød og tærter ikke solgule af naturlige æg lige for tiden – de er kedeligt industrilysegul!!
Håber snart de nye høns begynder at lægge æg så solen kan komme tilbage i mine brød!
Liselotte
27. april 2011 at 11:04Høns skal bare lukkes inde til natten og det finder de snart ud af selv :-)
Fr. Møller
26. april 2011 at 21:26Det værste er jo, at der slet ikke har været lukket. Ud over to gange to dage… Hvor døgnkiosker m.v. ikke var berørt. Det’ fandme uhyggeligt, du!
Liselotte
27. april 2011 at 11:04Ja, det er uhyggeligt. Jeg forstår ingenting…
Malene
26. april 2011 at 21:12Min søster har høns, jeg ville også gerne, men bor i byzone… De er skønne, de skaber en ganske særlig stemning og så leverer de æg, der altså bare føles og smager bedre end dem man kan købe (hvis man da ikke lige bliver skubbet, mast og forbigået ;-) )
Liselotte
27. april 2011 at 11:03Skrabeæg er de bedste :-)
Villa Ko
26. april 2011 at 20:54Det lyder hyggeligt med høns!
Der hvor jeg var efter nye forsyninger, opførte folk sig nu meget civiliseret :-) Men jeg havde også frygtet kaos efter “så mange” lukkedage.
Forårshilsner fra Jette / Villa Ko
Liselotte
27. april 2011 at 11:03Godt at nogen kunne finde ud af at tage den med ro, Jette ;-)
Annette Lund Andersen
26. april 2011 at 20:36Der ville jeg altså godt være høne og gokke rundt hele dagen – det er da et rigtigt hønseparadis… :) ….altså lige til den da suppegryden kalder….!
Oskar lærer sikkert at hurtigt at de høns ikke er til at spøge med ;)
Liselotte
27. april 2011 at 11:02Oskar skal nok få respekt for sådan et næb ;-)
Aud Marit Jonasdotter Skjær
26. april 2011 at 20:25Høns er en god idè! Men vil Oskar jage dem?
Liselotte
27. april 2011 at 11:02Måske han vil, men sidste gang gik det fint, Aud Marit :-)
Kirsten
26. april 2011 at 19:47Hi-hi. Det er vist PPP (post-påske-panik). Det samme foregik hos min lokale mad-pusher. Folk skubbede og puffede for at nå først hen til den sidste pakke rugbrød, liter mælk, de sidste 3 bulede æbler eller andre sølle rester :-) Jeg stod som en zombie med jetlag og undrede mig. Havde ingen energi til at kaste mig ind i kampen.
Liselotte
27. april 2011 at 11:01Jeg havde altså heller ikke energien til den kamp. Vi overlever med sikkerhed allesammen. Også os, som ikke orkede, Kirsten ;-)
Hege
26. april 2011 at 19:13Du må bare få en liten hønseflokk. Tenk så moro. Et år ruget vi ut egg i klassen min på skolen. Hva skulle vi gjøre med kyllingene? De ble med meg hjem, vokste seg store, ble med ut i sommerhuset og der hygget vi oss med dem hele sommeren. Om høsten kom de i pensjon hos en bondedame, og året etter hentet vi dem på ferie til sommerhuset. Da la de egg så det forslo, – mange fler enn vi kunne spise.
Høns må til!
Liselotte
27. april 2011 at 11:01Høns er skønne, Hege :-)
Diktesoph
26. april 2011 at 19:04Sikke en hyggelig krog af haven! Jeg er sikker på at den er lidt hyggeligere med nogle høns :) Der er nu heller ikke noget som egen forsyning af æg!
Liselotte
27. april 2011 at 11:00Den er hyggeligere med høns – må have høns igen… må have… :-)
Pernille
26. april 2011 at 18:53jeg bliver helt glad over at have undgået hele hamstringsbølgen. Måske har de glemt det her omkring, for jeg synes da ellers nok hele den nærliggende familien Danmark plejer at kunne. Ingen trampen og skubben heromkring i dag. Bare lutter smil og køer, der bevægede sig bemærkelsesværdigt hurtigt.
Jeg vil dog ikke sige nej til lidt afsondrethed alene med mig selv, på altanen… det tror jeg faktisk godt der kan blive plads til :)
Liselotte
27. april 2011 at 11:00Heldige dig, Pernille – og jeg håber, at du nåede altanen :-)
Therese
26. april 2011 at 17:41Jaaa, du skal da ha’ høns :-) Det ville være hyggeligt, og så kommer jeg gerne og siger “puutte puutte puuuttehøøøønebasse” (for jeg elsker de skide små gokker).
Jeg var i Netto for lidt siden, og oplevede det samme som dig. Hva’ sker der for det? Heldigvis gik jeg lige efter koldskål og en bakke jordbær, så jeg nåede ind i en kø der ikke var for lang – inden den blev meget lang.
Godt man altid har tørgær…eller noget….sådan som folk hamstrer :-)
Liselotte
27. april 2011 at 11:00Det var helt vildt, som folk gik amok, Therese. Jeg fatter absolut ingenting… ;-)
Irene Aagaard
26. april 2011 at 17:32Jeg kan lige forestille mig en flok høns gå dernede og ha`det – tøhø – som blommen i et æg:-) Jeg drømmer også om 3-4 høns, Vi har nemlig også haft høns før, og udover at de er gode til at rydde ukrudt og tage en del af køkkenskraldet, så leverer de jo friske æg og endelig er det dybt underholdende at betragte dem:-)
Liselotte
27. april 2011 at 10:59Høns er noget af det hyggeligste, synes jeg. Jeg synes, at vi skal få os en høne eller to, Irene :-)
Marie
26. april 2011 at 17:30Et herligt sted til og for høns—-tro mig de vil elske det;
og i tilgift lægge dejlige æg med solskinsgule blommer.
Liselotte
27. april 2011 at 10:58Det ved jeg, Marie. De har jo haft kusiner gående akkurat samme sted for nogle år siden :-)