37

At lande blidt…

Oskar og jeg gik i skoven. Efter en tur ud at handle i selskab med resten af familien Brun Sovs, var der brug for en retræte. Ikke fra familien, men fra verden. Den opførte sig, som havde der været hungersnød og vi allesammen nu oplevede, at nødhjælpen endelig var nået frem. Det kunne ikke være mere forkert, men det føltes sådan, når jeg blev skubbet, maset og forbigået i køerne. Underligt.

Heldigvis er der tid til at sanse, lande og trække vejr nede i bunden af haven. Man behøver ikke trække ukrudt. Bare trække vejr. Det kan jeg finde ud af.

Det er her, nede i bunden af haven, jeg drømmer om at forvandle den gamle skurvogn til hønsehus. Hønsene elsker skovbunden. Om natten kan de sove trygt og lunt i vej for Mikkel Ræv og om dagen kan de hente orm, biller og grønt i mængder, de kun har drømt om. Det sidste hønsehold gik også lige her.

Sikke sirligt høns rydder ukrudt. Måske det kan bruges som argument. Det skal forsøges.

Du vil sikkert også kunne lide