53

Lørdag morgen og frihed

Lørdag morgen vågner jeg klokken lidt i syv og husker pludselig, at jeg har ferie. Det er godt at komme i tanke om. Det er lyst udenfor, men ikke sollyst. Bare lyst. Regnen står på lur, men duften af forår fornægter sig ikke og kryber indenfor i soveværelset. Det er dejligt.

Dynen er varm, men jeg står op, for med alderen har lysten til at blive liggende ladet sig erstatte af en trang til at komme op og tage hul på dagen. Ikke med hast. Bare tage hul med kaffe og et godt strikketøj, mens jeg lader radioen underholde sammen med lydene af ivrige og forårsramte fugle i haven.

Der ligger også en dejlig stak ord. De venter på, at jeg får tid. De er tålmodige og ligeglade med, om jeg udsætter. De venter bare.

Der er Fatimas Hånd af Ildefonso Falcones, Morten Ramslands Sumobrødre og sidst, men ikke mindst John Irvings Sidste nat i Twisted River. En blandet flok, som byder på forskelligt.

Der er ingen tvivl om, hvilken en jeg mindst kan vente med. John Irving er en yndling. Han er sublim, når han fletter og folder historier, som er så usandsynligt rigt facetterede, at jeg bøjer mig i støvet. Han skal også have et jovialt skulderklap for ofte at skrive murstenstunge romaner. Jeg hader, når jeg når til enden af en god historie, så at åbne en mursten er ligesom at åbne for slikposen ved logens julebal i Vejgaard Hallen for længe siden. Forventningens glæde tåler sagtens sammenligning.

Jeg må gøre lige, hvad jeg har lyst til :-)

Må lørdag behandle dig pænt.

Du vil sikkert også kunne lide