Det er torsdag og frosten har bidt sig fast i græsplænen, hvor den ligger hvid og stædig. Bilruderne fordrer skraber og halsen tørklæde. Man troede jo lige, men sådan skal det altså ikke være. April er lunefuld. Skiftevis løfter om forår og trusler om tilbagevenden til vinter, men jeg lader mig ikke kyse.
På spisebordet står mirabellegrene. De blev taget indenfor forleden dag og nu blomstrer de smukt. Her er foråret ankommet.
I dag skal solen skinne. I dag skal jeg arbejde og det med det lange ben foran, så jeg skal gøre mit bedste, for om et øjeblik har jeg påskeferie. Den er meget velkommen, men kræver også, at jeg har fod på en hel del mere, end jeg i virkeligheden har fod på.
Mig skal den ikke snyde. Jeg overhaler om et øjeblik, så jeg kan sætte mig med korslagte arme og vente på, at den skal ankomme fredag over middag.
Rigtig god og solrig forårstorsdag til dig :-)
13 kommentarer
Liselotte
14. april 2011 at 18:56Det blev jo en herlig dag og med det lange ben foran, er der håb om at lykkes med at indhente det meste :-)
Påskeferie er måske også en kende kækt, for jeg skal helt sikkert pakke lidt for chefen. I hvert fald i starten af ferien. Måske jeg kan overtale ham til at holde lidt fri i selve påsken. Jeg håber det :-)
Lena
14. april 2011 at 19:22Jeg kommer på besøg i verdensfirmaet i morgen, så det er ikke sikkert der bliver så meget tilbage at pakke af ;-)
Liselotte
14. april 2011 at 19:41Du skal bare tage fra, Lena ;-)
Louise
14. april 2011 at 11:06Her har Lille A også fundet vanterne frem igen, når hun sover i barnevognen.
Rigtig god dag til dig og dine.
Marie
14. april 2011 at 09:53MIrabellegrenen giver løfter om den dejlige tid,vi går i møde.
God dag til dig Liselotte!
Helle
14. april 2011 at 08:41jeg håber også solen kikker forbi i dag :) må din torsdag blive dejlig :)
Lene
14. april 2011 at 07:57Solen skinner her hos mig, håber den også er nået til Gug :-)
Vi sætter det lange ben foran og så når vi i mål til påskeferien. Det sidste ord har jeg ikke prøvet i 11 år, men i morgen har jeg ferie og denne gang skal der ikke arbejdes på nogle af helligdagene!
God dag til dig.
Kong Mor
14. april 2011 at 07:53Ja – det er de sidste træk før påskeferien. Man speeder op og får tingene gjort!
Ligesom mirabel grenene som blev speedet op indendørs!
God torsdag!
Diktesoph
14. april 2011 at 07:40Jeg er sikker på at solen nok skal få godt fat i os i dag!
God torsdag til dig også :)
Tante T
14. april 2011 at 07:36P Å S K E F E R I E, – det ord smager godt…
Her er det også koldt. Hvidt på tagene og tåget. Men det bliver en god dag, kan jeg mærke :)
Conny
14. april 2011 at 07:33Håber også på påskeferie fredag eftermiddag, og vil så gerne overtage din attitude med de korslagte :) – ved bare ikke, om benene er lange nok til at løbe det hele ind. Go’ og travl dag til dig :)
Lena
14. april 2011 at 07:30Tåge og rim på græsset, det er også situationen her i vendsyssel, men jeg har luret på DMI der skulle så sandelig være forår i luften de næste dage.
dejligt med en lang påskeferie, det er dig i den grad vel undt, selv har jeg kun fri påskelørdag, men lige nu nyder jeg min fri uge.
Catarina
14. april 2011 at 07:09Øjj, dine mirabellegrene er tidligt på den. Jeg tror ikke der kun ville gå et par dage hvis jeg tog mine ind. I har nok haft det lidt varmere end vi hernede.
Også en god dag til dig og dejligt at du får en dejlige lang påskeferie. :)