46

At dreje en knap

Morgenstunden er min. Oline møder sent. Kenneth har pakket det meste af natten, så han får lov til at sove, til tiden ikke længere kan trækkes.

Kaffe i kruset, radioen tændt og så er tiden inde til at vælge en knap eller to til den lille, røde Tea Leaves.

Jeg har en omfattende knapsamling. Den indeholder både nye og gamle knapper. De ældste stammer blandt andet fra mors søndagskjoler, hun fik lov at bruge, når havnen om søndagen skulle skridtes af i selskab med forældrene og hendes tre søskende. Jeg har fundet både de gamle retroknapper og et par nye frem. Jeg kan ikke beslutte mig…

Jeg tror det ender med den gamle blomsterknap. Det er onsdag og regnvejr, så en blomst til almindelig forårsopmuntring er vel ikke for meget.

Ender skal hæftes, knapper syes i og så skal den lige skylles op en gang, inden den kan afleveres til en lille, yndig pige, som måske gider bruge den. Man kan aldrig vide. Hun bestemmer.

Du vil sikkert også kunne lide