30

Mandagslangsom med forlov

I dag er endnu en mandag med tolkning hele dagen. Morgenen er langsom, for jeg skal ikke sidde klar ved morgentelefonen 7.30. Jeg skal faktisk ikke være klar før halvanden time senere, så det føles temmelig luksuriøst at kunne sidde her og nyde morgenkaffen, mens jeg kan glæde mig til, at solen for alvor får magt. De kloge på den slags siger, at det kommer til at ske senere i dag.

Det er uvant at se verden vågne fra denne her position. Det plejer at ske med udsigt ned over Frederiks Torv. Jeg har stadig fornemmelsen af at have glemt noget, når jeg ikke sidder klar på min plads senest 7.15. Det tager tid at ændre, tror jeg, men jeg kan sagtens vænne mig, kan jeg mærke. Det er dejligt at give slip. Også selvom det kræver bevidst handling og følelsen af at have glemt noget en tid endnu.

Jeg skal i skoven i dag. Hammer Bakker for at være mere præcis. Der er så dejligt deroppe.

En del af min barndoms søndage blev brugt deroppe. Mine forældre dyrkede løb sammen med en masse andre voksne. Annemette og jeg var med, men mest af alt husker jeg, at løbene sluttede med åbningen af et par bagagerum og så var der kasser fulde af sodavand fra Rørkær og vi måtte vælge hvilken en, vi havde lyst til. Det var dengang, at sodavand var en sjældenhed.

I Hammer Bakker lå dele af Statens Åndsvageforsorg. Hver søndag var der en ung mand fra en af de omkringliggende bosteder, som på forunderlig vis dukkede op, præcis når vi skulle have bagagerumsforfriskningen. Min far bød altid på en sodavand. Den unge mand elskede hindbærbrus og min far. Jeg forstod ham godt.

Måske anemonerne er til at finde i Hammer Bakker? Jeg tror, at jeg vil prøve, hvis energien rækker, når arbejdsdagen ender.

Må din gang over jorden blive let denne mandag :-)

Du vil sikkert også kunne lide