Jeg fandt anemoner hobetal. Anemoner og pletvis sol. Skovbund, bladdække og lyden af mennesker langt borte. Stilhed. Fuglefløjt. Fred.
Bagefter kørte jeg hjem. Her var jeg så heldig, at der var en af Kenneths kunder, som havde tænkt på mig og havde medbragt en gave.
Nu har jeg en blå anemone. En såkaldt Kaj Munk Anemone. Jeg har placeret den nede i skoven. Til fryd og glæde er den og tanken om, at et menneske har valgt at forære den til mig. Den gør mig glad.
Godt du fandt dem ! Der er noget særligt livsbekræftende ved naturens første forårsblomst. Det vælter op i vores nye have der ligger ned mod skoven. Jeg har blå anemoner. Gav nogle til min svigermor og fik nogle hvide med hjem fordi de MÅTTE være i haven, blot for at opdage at de selv var kommet i mellemtiden. Mange forårshilsner
Anemonen elsker jeg, Hella. Måske højest af dem alle, for den er sin egen. I haven er den sjælden, men i skoven er den til overflod. En tur ud i skoven i denne tid kan ikke undgå at gøre os til bedre mennesker, er jeg sikker på :-)
Jeg har en håndfuld hvide anemoner i den bagerste del af haven og et par blå langs med en mur. Jeg ville gerne have flere, men jeg synes ikke, de spreder sig så velvilligt igen … Min have er så heller ikke helt en skov. Kun halvt:) Kaj Munk står i biblioteket. Jeg er især glad for ‘Ordet’. God vindblæst, anemone her fra:)
Anemoner spreder sig ikke velvilligt. De er små gaver, man får uventet, når de pludselig dukker op et nyt sted, Mads. Den slags gaver er både dejlige og frustrerende, fordi det er en af dem, man gerne selv ville bestemme hyppigheden af ;-)
Mmmm… anemoner. Jeg ville ønske, de ville gro i min have, men jeg har ikke haft sucess med dem. Måske fordi jeg bor på sandjord? Men så kan jeg jo nyde dine billeder :D
ÅÅ så skjønne. Hvitveis kaller vi dem i Norge. Våren er ikke kommet like langt her så vi har noe å glede oss til. Men i dag var jeg på ei øy som heter Bragdøya hvor det går villsau og der var det 4 spretne lam. Kjempeskjønne. Det er en deilig tid nå !
… synes det er dejligt, at du er ‘stukket af fra din pind’ og nu kan berige os med fotos fra dine ture i hverdagen – dejligt at få stukket næsen helt ned i skovbunden.
“Anemonesmil” dejlig overskrift, som bringer erindring om dejlige ungdomsdage i Århus i tresserne. Med Poul Dissing, og “Nøgne øjne”. Her i en fornyet udgave: http://www.youtube.com/watch?v=6gRcJwe3qzw
ÅÅÅåååhhhh, hvitveis! Da er det jammen vår hos deg! Det begynner så smått her også, men må nok vente en liten måned før vi får se dem her hos meg. De fineste blomster på jord. Alltid hyggelig når de kommer og dekker jorden som ett hvitt og grønt teppe.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
28 kommentarer
Hella
13. april 2011 at 06:57Godt du fandt dem ! Der er noget særligt livsbekræftende ved naturens første forårsblomst. Det vælter op i vores nye have der ligger ned mod skoven. Jeg har blå anemoner. Gav nogle til min svigermor og fik nogle hvide med hjem fordi de MÅTTE være i haven, blot for at opdage at de selv var kommet i mellemtiden. Mange forårshilsner
Liselotte
13. april 2011 at 07:59Anemonen elsker jeg, Hella. Måske højest af dem alle, for den er sin egen. I haven er den sjælden, men i skoven er den til overflod. En tur ud i skoven i denne tid kan ikke undgå at gøre os til bedre mennesker, er jeg sikker på :-)
Mads Peder Nordbo
12. april 2011 at 14:59Jeg har en håndfuld hvide anemoner i den bagerste del af haven og et par blå langs med en mur. Jeg ville gerne have flere, men jeg synes ikke, de spreder sig så velvilligt igen … Min have er så heller ikke helt en skov. Kun halvt:) Kaj Munk står i biblioteket. Jeg er især glad for ‘Ordet’. God vindblæst, anemone her fra:)
Liselotte
13. april 2011 at 07:58Anemoner spreder sig ikke velvilligt. De er små gaver, man får uventet, når de pludselig dukker op et nyt sted, Mads. Den slags gaver er både dejlige og frustrerende, fordi det er en af dem, man gerne selv ville bestemme hyppigheden af ;-)
Marie
12. april 2011 at 11:40En dejlig gave du der fik.
Der er ikke noget som anemoner i en skovbund.
Man skal huske, at de ofte små uventede gaver….er de bedste!!!!!
Liselotte
13. april 2011 at 07:57Det var en dejlig gave :-)
Iben Louise Birkkjær
12. april 2011 at 08:33Mmmm… anemoner. Jeg ville ønske, de ville gro i min have, men jeg har ikke haft sucess med dem. Måske fordi jeg bor på sandjord? Men så kan jeg jo nyde dine billeder :D
Kærlig hilsen
Iben Louise
Liselotte
13. april 2011 at 07:56Måske er det sandjorden? De elsker jo i hvert fald en skovbund, Iben :-)
Karen Schanke
11. april 2011 at 23:06ÅÅ så skjønne. Hvitveis kaller vi dem i Norge. Våren er ikke kommet like langt her så vi har noe å glede oss til. Men i dag var jeg på ei øy som heter Bragdøya hvor det går villsau og der var det 4 spretne lam. Kjempeskjønne. Det er en deilig tid nå !
Liselotte
12. april 2011 at 06:46Åh små lam er skønne og også tegn på forår, Karen. Bragdøya ville jeg gerne besøge :-)
Laila
11. april 2011 at 23:05… synes det er dejligt, at du er ‘stukket af fra din pind’ og nu kan berige os med fotos fra dine ture i hverdagen – dejligt at få stukket næsen helt ned i skovbunden.
Liselotte
12. april 2011 at 06:44Det er dejligt at være udenfor i den pulserende verden. Jeg nyder det, Laila. Det er en storartet kombination, jeg har fået foræret, tror jeg :-)
Mona
11. april 2011 at 21:05“Anemonesmil” dejlig overskrift, som bringer erindring om dejlige ungdomsdage i Århus i tresserne. Med Poul Dissing, og “Nøgne øjne”. Her i en fornyet udgave: http://www.youtube.com/watch?v=6gRcJwe3qzw
Liselotte
12. april 2011 at 06:43Så var dagens musikoplevelser på plads med både Alberte og Poul. Tak :-)
Anne Dyrholm Stange
11. april 2011 at 20:58Der findes ikke en blomst, jeg elsker mere end anemonen, så fin og let og alligevel så kraftfuld i de første forårsdage.
Jeg har svenske anemoner i haven, så bliver det ikke bedre…
Liselotte
12. april 2011 at 06:42Anemoner er fantastiske forårsbebudere, Anne. Jeg er også vild med dem :-)
PETER
11. april 2011 at 20:22http://www.youtube.com/watch?v=Z_0V2UVoD6g
med Alberte Winding
Liselotte
12. april 2011 at 06:41Smukt, Peter :-)
Diktesoph
11. april 2011 at 19:25Hvor skønt med en lille “gave” :)
Liselotte
12. april 2011 at 06:41Ja, det var rigtigt dejligt og jeg er vild med den blå anemone, så den skal nok skabe glæde nede i skoven :-)
Mona
11. april 2011 at 17:50ÅÅÅåååhhhh, hvitveis! Da er det jammen vår hos deg! Det begynner så smått her også, men må nok vente en liten måned før vi får se dem her hos meg. De fineste blomster på jord. Alltid hyggelig når de kommer og dekker jorden som ett hvitt og grønt teppe.
Liselotte
11. april 2011 at 17:52Ja, det er vældig hyggeligt, når de dækker jorden, Mona. Jeg elsker det! :-)
Haust
11. april 2011 at 17:48Vidunderleg! Gler meg til å plukke kvitveis igjen! Enn så lenge nyt eg hestehoven som lyser i grøftekanten her hos oss. :)
God måndagskveld!
Liselotte
11. april 2011 at 17:52Så er det forår, Haust :-)
God aften til dig også :-)
Heidi
11. april 2011 at 17:35Ih, jeg elsker anemoner – sikke nogle smukke eksemplarer :)
Liselotte
11. april 2011 at 17:40Jeg elsker også anemoner. De er her så kort, så vi skal huske at nyde dem, Heidi :-)
violykke
11. april 2011 at 16:27de blå er også så smukke.
Liselotte
11. april 2011 at 16:55De er VILDT smukke :-)