40

Fryd og fred

Lørdagen er fyldt med sol. Lugten af forår trænger ind af alle åbne vinduer, døre og sprækker. Jeg nyder det. Jeg snupper en langsom morgen og formiddag, hvor jeg ikke skal andet end være. Det er efterhånden ved at være en sjældenhed, så jeg nyder dobbelt. Varm kaffe og et nyt strikketøj forsøder timerne, mens jeg venter på, at resten af huset skal vågne. Den strikkede prinsesse-tunika i candyfloss er færdig, monteret, vasket og ligger nu til tørre. Jeg forestiller mig, at den passer, men det må tiden vise.

Jeg får gjort små projekter færdig, men jeg starter nye op med samme hast, så der er stadig tidligere startede strikketøj, som trænger til opmærksomhed. Jeg er ligeglad. Det er forår. Man må gerne være flyvsk og kæk.

Jeg sender tanker i retning af alle de, som trænger til ekstra kræfter, omsorg og opmærksomhed. Jeg håber, at de får, hvad de har brug for. Jeg ved, at jeg har mit på det tørre, så jeg sender lidt ekstra kærlighed ud i verden. Bare fordi jeg kan.

Kærlighedsfyldt lørdag til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide