38

Juleaftensfornemmelse på en torsdag

Jeg elsker, når pakkeposten banker på. Selvom pakken er ventet, er det ligesom juleaften. Jeg kan slet ikke vente med at åbne den.

I dag kom pakkeposten midt i arbejdet. Jeg har hjemmearbejdsdag. Så sidder jeg ved spisebordet med udsigt ud til haven og ovre på den anden side af bordet sidder Oskar og kigger ud på gårdspladsen. Han fortalte mig, at pakkeposten var på vej, længe inden jeg kunne høre ham.

I pakken var endelig den lampe til køkkenet, som har været mere end et år undervejs. Ikke fordi den har været i restordre, men fordi vi ikke har kunnet finde en lampe, som faldt i begges smag. Umuligt var det. Så opgav jeg næsten, men forleden var Kenneth med inde i byen og jeg viste ham denne lampe, som et forslag til køkkenet. Han kunne lide den.

Jeg sagde ikke noget om, at den lampe har været i forslag mindst to gange før, hvor han forkastede den. Jeg nikkede bare ivrigt og sagde “… og så skal du bare beslutte dig for en farve“. Da det var gjort, kan det nok være, at den blev bestilt i en fart.

Ja! Det er Kenneth, som har valgt denne mintgrønne udgave.

Mig? Jeg glæder mig bare til, at den bliver sat op. Det er sidste gang i mit liv, at jeg gider vente på den slags. Denne gang insisterer jeg på, at Kenneth viser mig, hvordan man hænger sådan et lysaggregat op, så jeg selv kan næste gang og ikke skal vente… og vente… og…

Nå ja, jeg glæder mig også over gaven fra mig til mig…

Den har også været længe undervejs. Nu er den klar til sommerblomsterne.

Du vil sikkert også kunne lide