11

Tirsdag, hvor blev du af?

Det regner solidt i dag. Det startede ellers fornuftigt, men det nåede snart at blive anderledes og så blev temperaturen derefter, hvilket sådan set gik godt i spænd med vores planer for i dag. I morgen kommer der maler. Vi har flyttet temmelig mange kilo denne tirsdag, så frisk og kølig luft har frisket op, når vi har åbnet vinduerne, fordi arbejdet gjorde os varme.

Vores kontor skal friskes op. Vi skal have købt nye reoler, nyt til væggene og have indrettet os, så det hele fungerer optimalt med de nye funktioner, der skal ligge indenfor de fire vægge, hvor Lone og jeg sidder.

Måske jeg har slidt lidt rigeligt på IT-afdelingen i dag, men til gengæld er jeg næsten færdig med installation af diverse programmer, som skal gøre Niels Ebbesens Gade til en af mine gode og stabile arbejdsstationer. Det ender godt, det hele, men jeg skal love for, at det så noget kaotisk ud, da Lone og jeg lukkede og slukkede for i dag og forlod et kontor, som lige nu er stablet under og ovenpå tre skriveborde. Alt i en god sags tjeneste.

Siden har jeg taget en tørn inde i verdensfirmaet, hvor der skulle pakkes. Det skal der også i morgen, men inden har jeg en dejlig aftale med Lisbeth, moderen til alle de smukke drenge, jeg strikker til i ny og næ. Jeg glæder mig sådan :-)

Du vil sikkert også kunne lide