39

Drømte mig en drøm…

Jeg husker mine drømme. De er frygteligt insisterende i denne tid. De vil fortælle mig noget. Jeg forstår dem ikke. Det sidste er fortvivlende, for forstod jeg, ville de måske stoppe med at insistere.

Jeg drømmer mange ting. Alexander og far optræder ofte i mine drømme. Så vågner jeg ved min egen gråd. Det er aldrig lykkeligt.

Jeg ville så gerne møde den voksne Alexander. Jeg ville dufte ham. Lade næsen forsvinde ned i hans kraftige, smukke hår og nyde den duft, jeg stadig husker. Jeg ville kysse hans varme underlæbe. Jeg ville sådan ønske…

Jeg møder altid Alexander og far, hvor det var sværest. Lige til sidst. Lige der, hvor jeg erkender, at noget meget større end mig har besluttet, at jeg skal sige farvel. At det er de definitivt sidste sekunder.

Måske handler alt det her bare om, at jeg er ved at skifte retning og skal finde nye pejlemærker. Jeg tror det.

Du vil sikkert også kunne lide