Jeg husker mine drømme. De er frygteligt insisterende i denne tid. De vil fortælle mig noget. Jeg forstår dem ikke. Det sidste er fortvivlende, for forstod jeg, ville de måske stoppe med at insistere.
Jeg drømmer mange ting. Alexander og far optræder ofte i mine drømme. Så vågner jeg ved min egen gråd. Det er aldrig lykkeligt.
Jeg ville så gerne møde den voksne Alexander. Jeg ville dufte ham. Lade næsen forsvinde ned i hans kraftige, smukke hår og nyde den duft, jeg stadig husker. Jeg ville kysse hans varme underlæbe. Jeg ville sådan ønske…
Jeg møder altid Alexander og far, hvor det var sværest. Lige til sidst. Lige der, hvor jeg erkender, at noget meget større end mig har besluttet, at jeg skal sige farvel. At det er de definitivt sidste sekunder.
Måske handler alt det her bare om, at jeg er ved at skifte retning og skal finde nye pejlemærker. Jeg tror det.
39 kommentarer
Lilje
8. april 2011 at 08:06Kære sjæl,
Din kære dreng og far besøger dig om natten fra sjælesfæren. De elsker dig og våger over dig. Det er oftest i drømme (og når vi har det allersværest), at de giver sig til kende. I drømmelandskabet kan vi høre deres sagte stemmer. Fornemme deres energi, og modtage kærlighed. Du er en intuitiv og favnende sjæl. Din smerte ringer som en bimblende klokke i deres sfære, og så er de der. De vil din lykke, og de vil gerne se den fjollede, lattermilde og lykkelige Liselotte. Mere chokolade og mindre sagosuppe…? Korsvejen, den du står ved forsvinder ikke. Du ved jo godt hvad du vil, og hvor du er på vej hen. Dine kære rækker en hånd ud fra det hinsides, så du ved at du aldrig er alene. Hold ud smukke sjæl. Du giver så meget til andre- håb, varme, og inspiration. Nu skal du næres. Spørgsmålet er af hvad, og af hvem. Kærligst Lilje
Liselotte
8. april 2011 at 14:09Jeg må finde ud af det, Lilje. Bruge tid på det nu :-)
Liselotte
7. april 2011 at 07:25Jeg tager det ikke for mere end min underbevidsthed, som arbejder. Jeg bliver ikke skræmt af det. Drømmene efterlader mig med en følelse af tristhed, men det skal der jo også være plads til og vel savner jeg både far og Alexander, men det her handler ikke om dem, er jeg sikker på. De optræder, men det gør andre også. Drømmene er voldsomme, men jeg fornemmer, at de handler om ny start og en besked om, at jeg skal passe på mig. Jeg øver mig :-)
Irene
6. april 2011 at 22:32Nogle siger, at der findes ingen død. De er bare trådt over på den anden side… En ringe trøst for os, som står tilbage. Måske vil dine kære gerne i kontakt med dig. Jeg ville sige, bare tal med dem. Bare tal…eller skriv et brev. Jeg mistede selv min mor alt for tidligt og undrer mig nogle gange over, at jeg aldrig mærker hende. Men jeg drømte det 3 gange, før det skete. Det er bare en sorg, der har taget bolig i mig og altid ligger lige under overfladen. Man er altid stærkere, end man tror.
Hege
6. april 2011 at 21:30Det er så sårt med alt det vi ikke kan endre, – det som bare er. Jeg har hele tiden tenkt at du har hatt en veldig konstruktiv måte å bearbeide din sorg på. Det kommer du helt sikkert til å ha i fremtiden også. Lykke til med det!
Tante T
6. april 2011 at 19:58Det flår i sjælen at miste igen, – i drømme…
Kira
6. april 2011 at 19:42En meget klog kvinde, med forstand på drømme og deres betydning, fortalte mig forleden, at de arketyper, eller fremtrædende personer, som optræder i vores drømme, ofte er sider af os selv, og slet ikke de faktiske personer som vi tror.
Med den viden, har mine drømme fortalt og lært mig rigtig meget om hvor jeg er på vej hen, og kan handler der ud fra :)
Det er dermed ikke sagt at vores kære, som optræder i vores drømme ikke eksisterer i vores hjerter, langt fra, men de skulle efter sigende ikke have den betydning som man skulle tro :)
Med “disse briller på” vil selv de slemme drømme være givende og positive.
Knus, og med håb om gode og dejlige drømme :)
Signe
6. april 2011 at 17:02…. eller også er du bare ikke færdig med at bearbejde det hele (og bliver man nogen sinde det?), og måske har du i en for lang periode lagt lidt for meget låg på, fordi du ikke har taget dig tiden til at bearbejde, mindes? Og samtidig ville Alexander jo være på vej ind i et voksenliv nu, så tiden, hvor han ville have været dit og gjort dat, følger jo med dig. Altid.
Åh, det bliver så lommepsykologisk, men det er også bare et bud… Håber, du holder alle de dejlige, men forfærdelige drømme ud. Drømme bliver ved at dukke op, til man tager sig af dem. Bare dét, at du nu har givet dem lidt mere opmærksomhed end ellers, gør måske, at de holder lidt pause. Det håber jeg :)
ThinkingSpace
6. april 2011 at 15:32Det rører mig altid dybt, når du skriver om Alexander. Din kærlighed til både ham og din far stråler ud af skærmen, og du er sg sej, at du kan skrive om det.
Jeg tror, at når du fornemmer, at dine drømme handler om skift af retning og nye pejlemærker, så er det præcist det, de gør. :-)
Ann-Christine
6. april 2011 at 15:21Smerten og sorgen er der og vil altid være der. Det gør mig meget ondt, at du skal bære på den og at du ikke kan opleve Alexander som voksen.
Men jeg håber dine drømme snart bliver mildere, sødere og mere tonet ind på de lykkelige øjeblikke
Tora
6. april 2011 at 15:13En får vel kanskje aldri blitt helt ferdig med å si farvel til dem man elsker aller mest. Så kanskje det bare er det, at kroppen din trenger å si farvel om og om igjen. Håper du ikke blir altfor hudløs av de drømmene, og at vårmorgenene gjør kroppen våken og god igjen.
Margrethe
6. april 2011 at 13:16Jeg tror, din drøm betyder nye udviklingsmuligheder. Accept af din egen maskuline handlekraft og samtidig accept af din sårbarhed. Du er parat til at integrere de sider, som din far og Alexander står for, i din egen opfattelse. Dét er da flot! Det er den bedste begyndelse for dig, når du nu skal i gang med noget nyt.
Din drøm rummer selvfølgelig meget smerte. Men også stor kærlighed og en flot sanselighed.
Jamen, Liselotte, du kunne ikke ønske dig en flottere status på din sindstilstand lige nu :-)
Kira
6. april 2011 at 19:45Kan ikke være mere enig :)
Charlotte
6. april 2011 at 10:37Åh ja, hvilket savn og hvilken sorg at miste sin søn og ikke have sin far mere. Der er virkelig noget at deale med. Der kommer noget op i dine drømme, som be’r om opmærksomhed. Får bare lyst til at støtte dig i at gi’ dem den opmærksomhed, som de insisterer på. Giv dem tid, plads og opmærksomhed. Skriv, græd, tal, og værn dig med tålmodighed. Det er forandrende, selvom det aldrig kan forandres, at du har din sorg som et vilkår for resten af dit liv.
Der er mange indsigter at hente i vores drømme, når vi sætter os for at tyde dem, og der er forskellige metoder. Dem deler jeg gerne med dig, men nogle gange er det også bare at lade drømmene være der, som de er, og mærke f.eks. vores afdøde kæres tilstedeværelse dér. Men sig til, så deler jeg gerne en måde, som du kan udforske dine drømme mere på.
God onsdag!
Linda
6. april 2011 at 09:43Jeg kender godt den dér følelse – det er drømme, der sidder i kroppen længe.
Jeg plejer at passe ekstra godt på mig selv i sådan nogle perioder – også selvom jeg ikke forstår dem, ikke kan lide dem og i bund og grund gerne vil være fri for at genopleve smerten, savnet eller fortvivlelsen. Jeg tror du har ret. Jeg tror de fortæller dig noget – måske bare, at du skal passe rigtigt rigtigt godt på dig selv lige nu :-)
God onsdag til dig, Liselotte!
Linda
Kong Mor
6. april 2011 at 08:28Jeg ved jo ikke hvordan du håndterer tabet i dig selv – men drømmer handler altid om en selv. Måske skal man turde give slip, turde acceptere at det gør mere ondt end ondt.
Sorg og savn kommer i bølger.
Håber snart dine drømme slipper taget i din sorg.
Liselotte
6. april 2011 at 09:19Næ, det ved jeg jo heller ikke, Kong Mor. Jeg er bare til stede i nu’et og ikke bange for at være det. Drømmene her vil måske bare fortælle mig noget. Jeg ved det ikke, men jeg har opdaget, at de er i aftagende. Det er godt :-)
Kong Mor
6. april 2011 at 09:58Ja det er dejligt hvis de slipper taget.
Måske vil de fortælle dig noget.. som du ikke regner med – og pludselig i et glimt ved du hvad det er.
Sådan må det være!
God regnfuld onsdag!
Lene
6. april 2011 at 08:16Normalt husker jeg ikke drømmene, som de kloge jo siger vi har hver nat, hvis vi sover godt. Men ofte er de, jeg kan huske, de knap så rare.
Alexander og din far var heldige at have dig/jer ved deres side. Og når arbejdslivet og dine nærmeste får ro, falder drømmene forhåbentligt ind i deres vante gænge igen.
God dag til dig :-)
Liselotte
6. april 2011 at 09:17Det tror jeg, at de gør, Lene – og god dag til dig :-)
Liselotte
6. april 2011 at 08:07Jeg tror, at det handler om afsked og nye stier at finde vej ad. I nat husker jeg ikke at have drømt, så der er sovet igennem :-)
Gaia´s mor
6. april 2011 at 07:47Kære Liselotte
Kender ALT til drømme som du beskriver, og gråden.
Knus Joan
Eva_O
6. april 2011 at 07:28Selv om det kun er i drømme og selv om det gør ondt, så har du trods alt gensynet med dine afdøde kære. Begge mine forældre er væk, men har desværre aldrig kigget forbi i mine drømme…
Måske er det fordi jeg aldrig har oplevet den slags besøg, at jeg sidder med de ønsker. Jeg ved det ikke – men jeg ville altså gerne. Bare et lille gensyn…
Sole
6. april 2011 at 01:41((((Liselotte))))) har præcis de samme oplevelser lige nu, har så forfærdeligt mange drømme, hvor mange af dem er uvelkomne…. men måske nødvendige!!!
Sidsel
6. april 2011 at 01:18Kæreste Liselotte. Det er da en sej omgang du er i om natten. Tror det er fordi der er så mange omvæltninger i dit liv nu. Fordi du retter dit focus i en ny og udfordrende retning. De (far og Alexander) vil nok bare sige at det er ok, at ligge de gamle ting bag sig. Og at de ved, at du altid bærer dem i dit hjerte. Håber du drømmer bedre. Knus fra mig.
Helle
5. april 2011 at 23:18Hej Liselotte,
Tak for at du deler så smukke og svære drømme.
For mange år siden lærte jeg lidt om drømme igennem en psykolog jeg gik hos. Jeg havde nogle hæslige blodige mareridt, men jeg forstod de alle handlede om mig selv. Uden at vide det, tror jeg bestemt at det handler om en ny drejning i dit liv. For i drømmene tager du afsked/mister mennesker der er en del af dig – helt bogstaveligt. Du tager måske afsked me en del af dit liv lige nu …..
Alt godt til dig.
Helle :)
Berit
5. april 2011 at 22:49http://hannemor-detlillerdehus...../sorg.html
på en måte gav det mening..
Elsebeth
5. april 2011 at 22:45Det er altid så smukt og kærligt, når du skriver om din familie – ikke mindst om Alexander.
Jeg er sikker på at den dreng har oplevet så meget kærlighed på jord, at han hver eneste dag sidder på sin sky med et lille smil på læben :-)
Mosekonen
5. april 2011 at 22:41Kære Liselotte.
Jeg hørte en udsendelse om drømmetydning forleden. Drømme om afsked og død handler, ifl. drømmetyderen, om at starte på noget nyt, at sige farvel og møde fremtiden. At finde ro med fortiden. Håber det bliver sådan for dig.
Varme tanker til dig.
Lykke Elnif Bay
5. april 2011 at 22:27Kære Liselotte,
Du/I var heldigvis hos din Alexander, da han måtte give op. Det er en god ting, at han kunne mærke sin mor hos sig. Og du fik sagt rigtigt farvel til ham.
Måske – som du siger – alt det nye, som du er ved at få på plads i hovedet, gør dig mere sårbar. Og såvidt jeg forstår, skal du nu tolke meget mere, og det må også bringe mange minder frem for dig. Måske kan dit nye arbejdsliv, hvor du kommer til at hjælpe så mange mennesker, med tiden mildne dine savn.
En gang fortalte en psykolog, at vi skal ‘gøre vort natarbejde’, selvom det gør ondt, for det vil give os den lidt større afstand til sorgen, som vi har brug for til at kunne leve livet nu og til at kunne glædes over de mange fine minder, som vi var heldige at få med os.
Mange gode ønsker.
Lykke
Liselotte
5. april 2011 at 22:32Ja, jeg var der. Både hos far og hos Alexander. Jeg fulgte dem begge til det sluttede. Min hånd mærkede deres hjerter til sidste slag. Det er jeg meget taknemmelig for at have fået muligheden for at gøre.
Det vigtigste er bare at turde være der, hvor livet ønsker, vi skal være. Om det så er midt i sorgen, så skal man turde være i den. Det har jeg aldrig været bange for. Jeg er vist bare meget overrasket og undrer mig over, hvorfor mine drømme skal være sådan skruet sammen lige nu… men måske det handler om transformation? :-)
Anita
5. april 2011 at 22:26Ja, noget vil de nok fortælle og jeg tror på, at sålænge man bare er bevidst om dét, så vil tankerne nok også rette sig ind og falde på plads, lidt efter lidt. Det handler sikkert slet ikke om de to herrer, når alt kommer til alt, men det er du jo også selv inde på :-)
Åh-ha, så kommer jeg pludselig til at tænke på dengang, jeg (vi) var på Champix og drømte noget så livagtigt. Hold da helt op, det vil jeg aldrig ønske mig at prøve igen. Det kunne også gøre mig frygtelig ked af det midt om natten…
Liselotte
5. april 2011 at 22:28Gud ja, de piller havde jeg helt glemt effekten af. Det var virkelig vilde drømme, Anita. Ikke noget at efterstræbe, men det er vi vist helt enige om :-)
Susanne
5. april 2011 at 22:23Jeg har drømt om min datter som 10 måneder. Hun døde bare 5 uger gammel. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var hende. Det var en forfærdelig drøm, hvor jeg glemte at give hende mad. Ellers optræder hun mere i mine vågne timer, for vi glemmer jo heldigvis aldrig.
Tankerne om at møde hende igen har også tit krydset mine tanker. For at føle og for at mærke. At holde om og opleve. Jeg kan ikke forholde mig til, at det nu ville være en teenagepige, der skulle have været her nu, måske fordi jeg ikke nåede at opleve så meget udvikling, som I gjorde med jeres store søn. Jeg er dybt taknemmelig for, at de kom forbi…
Liselotte
5. april 2011 at 22:25Jeg ville ikke have undværet mange sekunder, for jeg nåede at have så mange dejlige, lange og rare dage med dem begge. Heldigvis fylder de dage allermest. Hvorfor det er anderledes lige nu, ved jeg ikke.
Alexander var en af mit livs største gaver :-)
Ella
5. april 2011 at 22:21Sådan kan det sagtens hænge sammen – det er skrækkeligt så længe man drømmer om ens kære mens de lå svært syge. Det forandrer sig tror jeg.
Liselotte
5. april 2011 at 22:23Det sker meget sjældent, at jeg gør det, Ella. Jeg drømmer mange lykkelige, glade drømme, hvor både far og Alexander er. Måske er det med baggrund i, at så mange omkring mig har det frygteligt svært lige nu. Jeg ved det ikke… men de lykkelige drømme må gerne returnere :-)
Fríða
5. april 2011 at 22:19underligt, mon det smitter, sådan noget? jeg har nemlig også drömt om min elskede bror de sidste mange nætter, jeg savner ham, helt vildt, og jeg græder over ikke at have haft mulighed at sige farvel til ham. måske de pröver at fortælle os noget?
knus herfra,
Frida, Island
Liselotte
5. april 2011 at 22:22Måske de gør, Frida. Jeg kan slet ikke finde ud af det, men jeg vil gerne insistere på, at det må have enten en ende eller en drejning i retning af noget meget mere rart og lyst :-)