I går var jeg vist havnet i den helt forkerte klodskasse. Sådan føltes det i hvert fald. At være trekantet, når resten af verden er rund er bare rigtigt besværligt og trættende, men sådan nogen dage har vi nok allesammen.
Dagen føltes nærmest uendelig…
– men jeg nåede da til enden af den. Dog ikke uden forhindringer. Jeg havde glædet mig rigtig meget til i dag, hvor planen var, at jeg skulle holde en fridag og tage Alphalfa ud på sådan en af de ture, jeg elsker. Alene, lidt frisk pedalgymnastik og fuld skrue på musikken i en times tid, for så at tilbringe dagen i det bedst tænkelige selskab, men sådan skulle det ikke gå.
Alphalfa har valgt, at det var netop nu, at de bagerste bremseklodser ikke længere gad være med og derfor gik til de evige bremsemarker, for der at tilbringe evigheden i selskab med andre nedslidte af slagsen. Tjubang og sikke de hviner, så der var bare ikke basis for en tur sydpå. Bremseklodserne er bestilt for mange dage siden, men de er ikke kommet og derfor nåede vi heller ikke at skifte dem i går, som planen ellers var, fordi jeg ærlig talt fortjener den fridag og efterhånden ligner en nedslidt bremseklods selv, men så bliver jeg da bare hjemme. Her er da også meget pænt. Eller noget…
Måske jeg i dag er blevet rund og resten af verden så har valgt, at de vil være trekantede. Jeg må hellere tjekke.
28 kommentarer
GitteSP
30. marts 2011 at 14:20Ååh – så skønt at få sat begreber på, begreber af slagsen som siger det hele med det halve. “I den forkerte klodskasse”. Pragtfuldt udtryk…. og så fuldstændig klart og ligetil!
Tak for den formulering
Liselotte
30. marts 2011 at 19:27Selv tak, Gitte :-)
Lisbeth Bula
30. marts 2011 at 11:27:-D))meget bra skrevet- om ikke bra greier!! Ha likevel en så god dag som mulig.
Liselotte
30. marts 2011 at 12:01Tak Lisbeth Bula – og i lige måde :-)
anni
30. marts 2011 at 11:18HEJSA, Så var vi to der havde en trekantet dag igår…. jeg er rund idag…. Herlig beskrivelse af en dag hvor alle er trælse…. og erkendelsen er,det var mig der var træls…Rigtig god dag til dig!
Ps.. Har din garnpusher noget garn som er halv uld/bomuld? ( i mørkeblåt, hvidt og rød)Kan ikke rigtig lige finde det…få forhånd tak.
Liselotte
30. marts 2011 at 12:01Han har ikke blandingen bomuld/uld endnu, men jeg tror, at det kommer, Anni. Jeg ved dog ikke hvornår, så jeg vil helst ikke love noget :-)
Karen Schanke
30. marts 2011 at 11:17Synes det var litt trøst å høre at du også kan ha det jeg kaller en “ikke-dag”.
Min var på mandag. Men det er vel endel av det å være menneske. En kan føle seg skitt, selv om man har all verdens grunn til å være fornøyd med livet.
Takk for fin blogg, fikk tips av en venninne.
For tida holder jeg på med en unyttig syssel: strikke påskekyllinger. Men du verden så godt humør en blir av det!!
Ha en riktig god dag. Hilsen Karen
Liselotte
30. marts 2011 at 12:03Unyttige sysler er jo ikke unyttige, når de gør i godt humør og glad, Karen :-)
– og god dag til dig :-)
Rikke (et år i sandaler)
30. marts 2011 at 10:30Håber at du så i dag får en dag hvor klodsen passer til hullet … eller at du findet et andet hul at passe ned i :-)
Liselotte
30. marts 2011 at 12:00Jeg tror det lykkes i dag, Rikke :-)
Mads Peder Nordbo
30. marts 2011 at 10:02Aha … Så det er dét, der går galt (eller rigtigt) en gang i mellem. På en måde ville det også være kedeligt, hvis vi alle sammen altid passede ned i de samme huller og æsker.
De sidste par uger, har jeg helt klart været foråsrund, nærmest blød tror jeg *badebold*, mens jeg i går aftes endte med at være treskantet. I dag føler jeg mig mest af alt lidt nulkantet. Jeg prøver ihærdigt på at få fat i nogle kanter, men de vil ikke rigtig sætte sig fast. Nu må vi se. Inden aften har jeg sikkert fundet en figur, der passer til dagen, og om ikke andet så kan jeg bruge den i morgen.
De bedste ønsker her fra om en skøn, rummende fridag:)
Mads
Liselotte
30. marts 2011 at 12:00Det ville da være kedeligt, hvis vi alle passede i det samme hul, men det er drønbesværligt, når man egentlig er bedst tjent med lige at passe ;-)
Tak for ønskerne – jeg er allerede i gang med at indtage dagen i store, velsmagende bidder :-)
Bolette Gaia
30. marts 2011 at 09:54åh hvor jeg dog kender det .. Håber at du dig og resten af din verden er blevet kompatibel .. Jeg havde den samme følelse igår !! jeg var en brik der var pakket sammen med det forkerte puslespil :-)
må din dag blive fyldt af glæde ..
Liselotte
30. marts 2011 at 11:59Jeg tror det hele hænger bedre sammen i dag :-)
Sidsel
30. marts 2011 at 09:50Øv da også. Når en bil strejker, så er det altid trælst. Fordi netop lige NU skal man bruge den. Nå, men en dag hjemme er vel også ok. Så kan du hygge lidt og blive rund igen. Se, nu skinner solen:-)
Liselotte
30. marts 2011 at 11:58Man skal altid bruge bilen, når den ikke vil. Det er en naturlov, Sidsel ;-)
Kong Mor
30. marts 2011 at 09:47Grib chancen og tag dagen og gør den til din – der er masser af plads til anderledes klodser hjemme hos én selv!
Er sikker på at du hygger dig trods alt!!
Tror du har et gen for den slags!
Liselotte
30. marts 2011 at 11:58Jeg er i gang :-)
FRØKEN LARSEN I/S
30. marts 2011 at 09:42Selvfølgelig er det øv, når man nu lige regnede med…….hmmm.
Faktisk er jeg ret vild med de der “uventede fridage”, de er lige til at gribe og bruge helt efter eget hoved, hvis ellers hovedet er i humør til det.
Derfor: OP med både hovedet og humøret, så går det endda. Det skal nok blive en god dag, er jeg sikker på, for du kan…
Er det upassende med et fiberspørgsmål ? Jeg vover….
Du fortalte om kardemomme Blackhill og tobak cashmere til sukkertrøjen. Den sammensætning er jeg ret vild med. Når jeg går i Verdensfirmaet, ser jeg kardemommen, men tobakken kniber det med. Kunne jeg i stedet bruge rødbrun ren cashmere 17/2 eller toscana cashmere 24/2 ? Mon det vil ligge tæt op ad din sammensætning ?
Kh. Lene.
Liselotte
30. marts 2011 at 11:58Fridage er appelsiner i den imaginære turban. Jeg finder fin anvendelse for den :-)
Du kan snildt vælge en cashmere/uld i 28/4 til strikken :-)
HanneC
30. marts 2011 at 09:18– men i dag passer du til verden, og når klodser er på plads og i orden, SÅ :-)
Liselotte
30. marts 2011 at 09:31Ja, det gør jeg, Hanne – og lige om lidt vil jeg ned og sidde derude i hjørnet med plaiden og dig, vil jeg! :-)
jytte
30. marts 2011 at 09:18God morgen Liselotte ;-)
Måtte denne morgen og dag give dig lov og plads til at have lige netop den form, som du har. Verden er en mangfoldighed af ulige former og farver, heldigvis. Det er nu engang det, der sætter alt i perspektiv.
Møgdage har det med at dukke op, når de er mindst velkomne og sådan må det være. Vi kæmper alle vore små og store kampe i og med livet – det gør stærk og smuk, synes jeg!
Jeg sender dig og dine kære alt det bedste til kampen.
Liselotte
30. marts 2011 at 09:30Godmorgen Jytte :-)
I dag ser ud til at fungere, så jeg er fuld af fortrøstning, men for pokker som det er anstrengende, når man bare ikke passer ind og værst er det jo, når man godt selv ved, at man ikke passer ind og er den trekantede klods blandt alle de runde ;-)
Det bliver en god dag :-)
Berit
30. marts 2011 at 09:11slike dager er man sin egen verste fiende, pleide min mormor å si..
jeg synes bestemt du skal ringe en av dine venninner å si at du trenger til en fridag med selskap og skyss !!
ellers skal du ha en rikgtig god dag.. knus !!
Liselotte
30. marts 2011 at 09:16Det er bare så rigtigt, som din mormor sagde, Berit. Man er bare rigtig umulig og kan slet ikke finde samklang, så egentlig skulle man gemme sig væk ;-)
Jeg skal nok få en dejlig dag i dag, er jeg sikker på :-)
Anita
30. marts 2011 at 09:05Nørj, hvor er det en god beskrivelse af de der møgdage, hvor man bare ikke passer ind i helheden og hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at det er sådan det er. Det kan være en lang og sej dag, man kun ønsker at drible igennem så hurtigt som muligt. Sådan kan jeg i hvert fald have det med den slags skidt, men før man får set sig om, er det blevet lyst igen. På flere måder. Og heldigvis for det.
Mon ikke du kan finde noget andet at blive glad af. Det skulle ikke ligne dig, ikke at kunne. Rigtig god fridag :-)
Liselotte
30. marts 2011 at 09:16Jeg skal nok finde glæden, Anita – det er jeg heldigvis god til, men de dage, hvor man bare ikke passer ind i verden er godt nok anstrengende. Heldigvis er det en ny dag i dag med en frisk start og forårslys udenfor lidt endnu :-)