Der var sol cirka to sekunder. Man skal nyde, når tid er. Nu kommer skyer drivende fra vest. Himlen bliver mindre blå og mere hvid. I skumtoppene skulle gemme sig en smule slud, men den slags skal man ikke tro på, før man ser det, så jeg holder fast i fornemmelsen af forår et øjeblik endnu, mens jeg nyder kaffe i højt glas, havregryn med mandler og tanken om, at der foran mig ligger en lang søndag, som er min.
Jeg vil bage lækkerier til eftermiddagskaffen, hjælpe Kenneth med at pakke en pakke eller to og runde bunden af vasketøjskurven. Jeg vil sidde i sofaen og strikke, mens jeg lader mig lader mig underholde af nogle af de gode film, som ligger og venter. Jeg vil vist bare nyde, at det er søndag. Jeg er vild med den. Ah…
25 kommentarer
Irene
27. marts 2011 at 21:42de første af mine påskeliljer i haven er begyndt at falde nu. Er forskellen ikke mageløs?
Liselotte
28. marts 2011 at 09:18Jo, det er den :-)
Anette Linnea
27. marts 2011 at 15:04Dine indlæg har været meget inpspirerende for min dag. Har lavet indlæg med vintergækker og har nu kardemomme-boller stående duftende på bordet (ved siden af kanelsnegle). Tak for inputtene;-)
Liselotte
28. marts 2011 at 09:16Dejligt at læse, at du blev inspireret :-)
Berit
27. marts 2011 at 11:37akk ja.. dere kan i det minste skimte jord.. her har vi 50 cm snø og det laver fortsatt ned..
god søndag til deg :)
Liselotte
27. marts 2011 at 12:00Ja, det er vildt, Berit, men Tromsø ligger jo også lidt mere nordligt, end Aalborg gør ;-)
Jeg sender våren op til jer :-)
Koselig
27. marts 2011 at 10:59Så skjønt :) Så fine de er, endelig er våren kommet til oss.
Her hos meg er det kun en liten en som har kommet opp fra bakken, men den er så velkommen , så velkommen.
Susanne
27. marts 2011 at 11:30Hvorfor er det lige, at jeg har på fornemmelsen, at det ikke bare bliver ved en pakke eller to?;-)
Liselotte
27. marts 2011 at 11:59Jeg tror faktisk, at vi prøver at holde fast i at holde en smule fri i dag, Susanne :-)
Liselotte
27. marts 2011 at 11:58En er rigelig til at starte våren, Koselig :-)
ThinkingSpace
27. marts 2011 at 10:33Ja, man skal være hurtig for at nå solstrejfene for tiden. Dejligt, at det lykkedes dig at fange dem.
Det lyder som en rigtig god søndag, der er i støbeskeen. :-D
Liselotte
27. marts 2011 at 11:57Foreløbig er det en skøn søndag :-)
Therese
27. marts 2011 at 10:29Skøn søndag :-)
Æv, med skyerne. Her er himlen stadig blå, men nu får jeg da næsten “jeg må hellere skynde mig ud i det” – stress ;-)
Liselotte
27. marts 2011 at 11:57Her er der igen sol og blå himmel, så tag det roligt… skyerne skulle vist komme fra vest og når de ikke har ramt Aalborg endnu, har du god tid ;-)
Anette Linnea
27. marts 2011 at 10:22Fine billeder. Jeg har også et par vintergæk-billeder som jeg kunne lægge på min blog. Det er vel også efterhånden nu det skal være – inden andre vækster tager over. Kan være det bliver senere i dag.
Liselotte
27. marts 2011 at 11:55Vintergækken er en dejlig forårsbebuder. Min yndling er Anemonen. Om snart… :-)
Lykk Elnif Bay
27. marts 2011 at 10:08Kære Liselotte,
Her i Sydhavnen i de små bitte byhaver vrimler det med vintergækker, erantis og krokus i alle farver. Selv har jeg ikke så mange, men håber på “familieforøgelse” hos dem allesammen, nu hvor solen skinner dejligt i Østdanmark – i det mindste her, 4 minutters gang fra Frederikshøj og Haveforeningen Mozart, hvor der er overflod af alle de små fine forårsbebudere.
Det ER forår. Det SKAL være forår. Ikke mere vinter til nogen af os. Ikke mere kulde. Ikke noget med at fryse mere.
Mange hilsener, Lykke
Liselotte
27. marts 2011 at 11:55I Sydhavnen er foråret ganske rigtigt i mange af de små byhaver. Nede i haveforeningen er der smukt og masser af forårsfornemmelser på en dag som denne, er jeg sikker på. Sidst jeg var der, fandt jeg en stor sten på et sted hvor stierne mødes. Der sad jeg og snakkede med en lille, frisk knægt, som var ude og øve sig i at cykle, men lige trængte til en hyggepause der i solen. Det er et dejligt minde :-)
Lykke Elnif Bay
27. marts 2011 at 21:03Nemlig, – kender godt de der store sten, der er dejligt varme om sommeren. Vuffen og jeg jeg går tur i de 2 haveforeninger næsten dagligt, og vi møder mange “daw”, “dejlig dag idag”, og det er så hyggeligt med den afslappede venlighed, man møder dernede. Vuffen hedder Bastian og er en papillon på næsten 3 år, – et meget vigtigt familiemedlem!
Kærlighedsbrødet fristede over evne forleden, og det lykkedes på trods af mangelen på gær. 1 lille teske tørgær og et gammelt, ovalt, ildfast glasfad gav næsten et perfekt resultat.
Og så kan det fryses (i skiver), fordi det jo smager allerdejligst lunt, og fordi hushold-ningen er nok så lille.
Jeg glæder mig til mit skovbærfarvede Blackhill.
Mange hilsener, Lykke
Lene
27. marts 2011 at 10:01Her har jeg nydt solen , mens morgenmaden og avisen gled ned :-)
Nu står der læsning på programmet og som hos dig vasketøj i dyngevis, det kan vist god kombineres.
god søndag til jer
Liselotte
27. marts 2011 at 11:50Vasketøj kan heldigvis snildt kombineres med andre ting, Lene :-)
God søndag til jer :-)
Karina
27. marts 2011 at 09:58Åh Liselotte – sikke skønne billeder! Og meget mærkeligt faktisk. Vågnede i morges med alt for mange smerter og det er bare en skidt start på dagen. Masser af p.n. medicin og en god snak med en sygeplejerske hjalp lidt på det. 5 min senere skrev min mor en sms med spørgsmålet: “er der noget du bare rigtig gerne vil have jeg tager med i dag?” Og ved du hvad – jeg svarede fluks: “Det jeg ønsker mig allermest lige nu er lidt vintergækker på mit bord”
Lå nemlig lige her og følte mig lidt snydt for det hele. Elsker simpelthen når vintergækkerne titter frem – det er bare lidt “min” blomst og i år har jeg ikke set en eneste. Lyder måske tåbeligt, men det føltes bare pludselig tomt.
Så helt fantastisk at logge ind hos dig og få fjernet en del af den følelse :) – så nu satser jeg bare på min mor får plukket lidt, så jeg kan nyde dem live senere.
Rigtig god søndag til dig og dine!
Liselotte
27. marts 2011 at 11:50Hvor jeg godt forstår dig, Karina – og hvor er det dejligt at vide, at jeg lige hjalp en lille smule på fornemmelsen af, at foråret løber fra dig. Det gør det jo ikke, men fornemmelsen kender jeg godt.
Da jeg havde født Alexander, gik der kun 10 dage, så var vi indlagt igen. Jeg havde fået to blodpropper og der lå vi så på medicinsk på Bispebjerg. Det er ikke verdens hyggeligste sted og slet ikke, når man er nybagt mor og solen skinner udenfor vinduet, men det hjalp også at få bragt lidt nyt udefra og ikke mindst at snige sig til åbent vindue, for jeg husker, at der duftede at spædt forår. Måske du kan snige dig til det samme :-)
Rigtig god og smertefri søndag til dig, du seje kvinde :-)
GitteSP
27. marts 2011 at 09:54Det lyder som en dejlig søndag ….. god fornøjelse med den :-)
Liselotte
27. marts 2011 at 11:46Tak Gitte – og god fornøjelse med din :-)