16

Bybilledet

Jeg er som et føl på græs, når jeg slippes ud af kontoret og får chancen for en vandretur gennem centrum. I dag var ingen undtagelse. Der er så meget at se. Nyt at opdage. Nye veje at gå. Også for mig, som er opvokset i Aalborg, er der nye stier at træde, hvis jeg gider. Jeg gider altid.

Nye veje at gå. Nye hjørner at dreje om.

Sikke pompøse indgangspartier nogle af husene i midtbyen holder sig. Andre er mindre prætentiøse, men ikke mindre dekorative. En enkelt holder avisen.

Jeg holder af min by. Aalborg. Den er industri og yndighed i én passende mundfuld, som aldrig gør mæt, men levner appetit til flere hjørner. Mange flere hjørner.

Du vil sikkert også kunne lide