Jeg har været på en dag med blandede bolsjer. Først en morgen med grafisk arbejde, så en formiddag med tolkning, så det sang for ørerne og herefter en eftermiddag på kontoret siddende på min sædvanlige pind. Da jeg ramte Tjørnevang, var der brug for en hånd lige herinde…
Der er pakket og pakket, vundet og fundet garn og slæbt coner med ildhu og iver. Der har været mere end almindeligt travlt, så vi er nogle stykker, som sikkert er godt brugte, når vi rammer sofaen i aften.
Det er ikke Oskar, jeg taler om. Han ynder nemlig at ligge helt stille på køkkenbænken med rumpetten på radiatoren.
Så er han tæt ved Oline og behøver kun bevæge sig meget begrænset, for at følge med i al aktivitet ude på gårdspladsen. Det kan han lide. Det bliver en sorgens dag, når vi endelig får os taget sammen til at investere i nye hoveddøre og han ikke længere kan se ud af ruden i døren. Sikke kedeligt, for så ved man jo aldrig, hvornår nogen går eller kommer hjem.
Som sædvanlig har ingen tænkt på aftensmad, så vi ender i et eller andet hurtigt og desperat. Det er derfor, vi har en aftale om, at vi i morgen sætter en supertanker på størrelse med Edith Maersk i søen; nemlig Madplanen.
Hver især skal vi byde ind med mindst fem idéer til aftensmad, så vi ender med at have gode chancer for at skrue en fjortendages plan sammen. Måske jeg er naiv, men jeg VIL, at det skal lykkes. Mon andre ligeså “italienske” og strukturfattige familier lykkes med det? Ellers skal jeg eddermugme sørge for, at vi bliver den første. Basta!
36 kommentarer
Louise
24. marts 2011 at 15:25Madplaner laver vi i perioder…. Hvorfor aner jeg ikke….? Noget hel andet jeg kom til at tænke på, mon ikke Oskar skulle have en plads at ligge på i Verdensfirmaet? Han vil da med garanti nyde synet af sine mennesker :)
Liselotte
24. marts 2011 at 17:48Oskar HADER at være inde i Verdensfirmaet. Alt er forsøgt. Kurv, skind, sofaplads, her og der og allevegne. Niks, han vil ikke! Han vil være, hvor han plejer, den tossede hund :-)
Brugskunst og gaver
24. marts 2011 at 06:49Vi HAR en madplan og den VIRKER! For gør den det ikke falder verden sammen. Det tog lidt tid, men nu er det blevet et helt ritual. Søndag efter morgenmad henter hver især de kogebøger de synes vi skal bruge og så vælger vi udfra det. Eneste krav er at det skal være nemme retter i hverdagen og må godt være lidt mere kompliceret fre, lør og søn. Vi laver så samtidig indkøbslisten,- og vupti så er den klaret.
Som sagt, det krævede lidt diciplin i starten,- men nu kører det,- så det kan lade sig gøre.
Liselotte
24. marts 2011 at 07:05Selvfølgelig kan det lade sig gøre – vi skal bare lige i gang ;-)
Gitte J
23. marts 2011 at 21:27Madplan – det er virkelig noget der hjælper en i hverdagen. Vi startede med at komme med en masse forskellige ting, som blev skrevet ned, på et stykke papir i helt tilfældig rækkefølge. Nu kigger vi på den, hvis vi ikke lige kan komme på noget. Det lyder som om vi har gjort det længe, men kun siden nytår.
Jeg ønsker jer at held og lykke med det.
Liselotte
23. marts 2011 at 21:32Tak Gitte :-)
Lena
23. marts 2011 at 11:22ej for en dag, håber at der også blev tid til at pakke mine ordre inde i verdensfirmaet :-)
Liselotte
23. marts 2011 at 12:23Han gør i hvert fald sit allerbedste, Lena – så meget tør jeg love :-)
Liselotte
23. marts 2011 at 09:50Jeg er helt igennem PRO madplaner. Jeg er bare ualmindelig ringe til at holde dem, men NU skal det lykkes! Jeg gider ikke mere, at vi hovsa-løser, for vi elsker god, sund hverdagsmad og det skal laves i godt selskab, med god tid og gode råvarer. Det kræver planlægning :-)
TiKiVi
23. marts 2011 at 07:42Har aldrig syntes om tanken om madplaner – det forudsigelige og ikke-impulsive hænger ikke sammen med familiens øvrige liv.
Med teen-agere i huset ved man aldrig om der er to, ingen eller seks storspisende unge mennesker om bordet, og derfor er det svært at planlægge på forhånd.
Løsningen hos os er en kæmpe kasse grøntsager leveret hver uge. Så er det indholdet i den der er omdrejningspunktet i madlavningen og der skal “kun” købes de småting der kan gøre de skønne grøntsager til en omgang skøn og sund aftensmad.
Tante T
23. marts 2011 at 06:37Godmorgen Liselotte :)
Jeg er ellers ikke til nytårs-fortsætter, men siden dag 1 af 2010 har vi haft madplan her i huset (ferier undtaget).
Jeg laver den for 2-3 uger af gangen, og har familiens ønsker/ideer samt min kalender ved hånden når planen lægges. Så kan der tages højde for arbejde samt alle familiens aktiviteter.
Og nogle gange kører det med indkøb til mange dage, og andre gange kan jeg, madplan til trods, godt halte lidt bagefter.
Men madplanen ville jeg ikke undvære, så GO FOR IT :)
susanne vestergaard
23. marts 2011 at 00:11Åh Liselotte – måske vil du “arve” vores aflagte! ;0) – vi er en aktiv, iderig, temperamentsfuld og GLAD familie der slet slet ikek kan fungerer uden en plan… så kaotisk er vi bare slet slet ikke. Og med et lille budget og mange om gryderne, 4 på livslang diæt og i det hele taget en del der skal passe sammen så er dte alfa og omega for at vi ikke ender som totalt hysteriske alle sammen. Desuden så gir madplanen os et overblik over at vi alle får alt det der skal til for sundheden uden af forfalde til olie-tungeskyldninger og mega proteinpulver i kolde frugtdrikke!!! Madpaln gør fryserens indhold overskueligt og samtidig gør det indkøb enkle og billige og vort madspild er minimalt! Så hvad mere behøves af gode argumenter for at madplan bliver en ny trend i jeres skønne familie???
Margit
22. marts 2011 at 23:51Jeg var lige ved at tro, at dejlige Oskar var blevet helt væk i alt det skønne garn I har i huset, – det er så længe siden, at vi har set noget til ham!
Sus
22. marts 2011 at 21:03Ideen om en madplan var til stede LÆNGE før den for alvor blev indført. Men vi fik det indført til stor glæde for os alle. Der spares tid og penge. Der handles stort en gang om ugen og så fyldes der op med frugt og grønt hvis nødvendigt. Drengene ( 5 og 8) kommer med ønsker og som andre også nævner så bliver det bare mere varieret – i hvert fald for os. Så pøj pøj med det……
HanneC
22. marts 2011 at 20:49MADPLAN – det kort bliver også trukket her med jævne mellemrum og vi burde sikkert lave en, men så langt er vi ikke nået endnu.
I dag ville det fx have været voldsomt godt med sådan en gang planlagt aftensmad, for kokken tog sig en eftermiddagslur – og så fik vi hvad køledisken i Superbest havde at byde på !
Lisbeth K
22. marts 2011 at 20:46Åh Oskar, ham har jeg savnet! Butikken ser ud til at være i en rivende udvikling og madplanen tror jeg på skal lykkedes.
Fr. Møller
22. marts 2011 at 19:58I det, jeg efterhånden kalder “mit tidligere liv”, var madplaner alletiders – ikke mindst fordi de betød, at vi begyndte at spise langt mere varieret, end da det sådan nærmest fungerede “fra hånden i munden”. De betød også, at at vi altid fik brugt, hvad der måtte være i fryseren – for de blev selvfølgelig lagt med udgangspunkt i, hvad den indeholdt. Og selvfølgelig blev der suppleret med friske varer ind i mellem. Men jeg har altid været en økonomisk husmor – købte min første kummefryser, da jeg var 19 :-).
En anden metode, der virkede fint, var: Tøm fryseren! Forstået på den måde, at hver aften dykkede en af os ned i fryseren – det første, det bedste, vi fangede, var næste dags menu – selvfølgelig med mindre det var noget, vi lige havde fået. I køleskabet til optøning, og så var det ellers op til næste dags kok, hvordan det pund oksekød, de koteletter – eller hvad det nu måtte være – skulle serveres.
I det hele taget er det med at huske at tage noget op aftenen før faktisk kun en vanesag: Og skulle det smutte skader det ikke med en mikrobølgeovn med en god optøningsfunktion.
Helene
22. marts 2011 at 19:41Hej Liselotte.
Det lyder som en god idé med en madplan.
Min mand og jeg har haft vores madplan siden 2007.
Du er velkommen at kigge på den og få idéer til jeres egen plan :-)
http://www.voresmadplan.dk/
Du må have en god aften.
Hilsen Helene
MissMuffin
22. marts 2011 at 19:33Åhr, det vil da være synd for den lille Oskar uden kighul:)
Vi er kun 2 herhjemme, men der laves trofast madplan hver uge for at spare penge og undgå alt for meget junk.
Her planlægges efter en vegetardag, en fiskedag og gerne en salat-dag.
Lørdag står altid åben for impulsivitet på madfronten…
Det virker!
KirstenK
22. marts 2011 at 19:31Madplaner er genialt…det kommer til at virke på Tjørnevang er jeg sikker på! God aften til jer!
Teresa
22. marts 2011 at 19:31Her hos os er det lykkedes og det er en stor succes. Mandag til torsdag har vi hver en maddag og i weekenden er det som regel mig der står for det. Vi har en kasse med billeder på retter, som vi vælger ud fra for ellers løber man hurtig tør. Fredag handler jeg så til hele ugen og tanker mælk og frisk frugt i løbet af ugen. God fornøjelse!
Donald
22. marts 2011 at 19:30Så så så, man kan godt få hoveddøre med ruder i! Eller indrette en udkigspost i en vindueskarm ;-)
Sidsel
22. marts 2011 at 19:26Madplan skulle være så genialt, men jeg magter det ikke:-( Men er sikker på at du kan.
Ang nye dører uden vindue til Oskar, det tror jeg er en rigtig rigtig dårlig idé… Han vil da følge med.
For mange år siden, havde jeg jeg en stor hund. Vi lukkede for stuen, fordi den sov i sofaen, men den elskede at kigge ud af altandøren. Det var så slut. Mit spisebord var altid fuld af hundehår, det undrede mig… Så fandt jeg ud af, at den lå på spisebordet for at holde øje med haven og kattene når vi ikke var hjemme….. Så tænk dig om.
Anne Dyrholm Stange
22. marts 2011 at 19:26Jeg har altid hånet madplaner, jeg ville have plads til at være kokkekreativ og impulsiv, jeg ville selv bestemme fra minut til minut.
Men ak, i takt med mere og mere arbejde uden for hjemmet og et dankort, der ofte led overlast i de der sidsteøjeblikskreativeimpulsive indkøbsraid, så faldt jeg til patten, madplanspatten og jeg elsker den!!
Er vi rigtigt gode, så bliver der planlagt for 14 dage, er vi mere slappe, så er det til en uge og så handler jeg stort set hele svineriet på én gang og drysser så bare frugt, grønt og mejeri hen over uge efter behov.
Vi har en lang liste med livretter og små underlige sedler med gode idéer, som vi tager frem, når vi lægger planen.
Du kender os, Liselotte, og ved hvordan hele menageriet kører her med italiensk temperament og aktiv familie, men vi klarer at holde planen og det giver masser af dejlig tid til at lave andet, end at styrte rundt i Bilka og det giver også tilfredse maver og kroppe, når de får god og varieret kost.
Go for it…
Susling
22. marts 2011 at 19:21Madplaner er et must! Vi bliver helt rundt på gulvet, hvis vi ikke har én. F.eks. som nu, hvor vi ikke har noget køkken og vi må tænke hurtigt og i alt for meget take-away (bøvs og kvalme). En madplan sparer tid og penge og så kan ungerne se, hvornår de ikke skal spise hjemme, fordi der måske står Lever a la Venezia på ugeplanen (hehehe).
Bare på med vanten. I bliver så glade for det, gør I.
Lene
22. marts 2011 at 19:12Held og lykke med projektet :-)
Liselotte
22. marts 2011 at 19:14Tak Lene :-)
Lilli
22. marts 2011 at 19:12Puha, jeg kan slet ikke undvære vores madplan. Jeg/vi laver den for en uge ad gangen, og med 2 børn, der tilsammen er afsted 4 dage om ugen er den fantastisk. Den har faktisk været fantastisk i 4 år nu.
Pøj, pøj med projektet
Liselotte
22. marts 2011 at 19:16Du giver mig håb, Lilli :-)
Sole
22. marts 2011 at 19:08OK, når din “italiensk-struktur-fattiige-familie” finder ud af det,….. så smid lige “opskriften” her… ELLER via paypal, jeg tror sgu du kunne tjene penge på en garanteret “opskrift”…. hmmm, ville det ikke i bund og grund være lidt kedeligt, hvis det sådan VIRKELIG lykkedes :-) Hvem mon lige har bestilt vidunderlig Thai-mad via Just-eat…. muuuuummmmmms
Liselotte
22. marts 2011 at 19:14Årh nej, hvor er du tarvelig at skrive om thai-mad ;-)
Sole
22. marts 2011 at 19:20nixen bixen, jeg har lige i dette øjeblik fået en kæmpestor pose i hånden….. der er altså mad til dagevis…. så kan du få lov til at skrive om lækre garner, så lover jeg at lade være med at brokke mig :-)…………… hmmmm, alt for meget, i det mindste!!!
Diktesoph
22. marts 2011 at 19:05Sikke en hektisk dag. Der er nok at give sig til.
Jeg har set herinde i blog-land at der er mange der benytter sig af en madplan. Det skal også indføres når jeg kommer hjem. Det skal i hvert fald forsøges :)
Håber I trods alt får noget at spise i aften også!
Liselotte
22. marts 2011 at 19:13Vi skal nok få dejlig mad. Vi får sådan set ikke andet, men vi kunne trænge til at være lidt mere strukturerede omkring det ;-)
Marianne
22. marts 2011 at 19:04Har prøvet :0)))
Og nej , det gik i ca. 3 dage , ja så får man lyst til noget andet, glemmer at handle eller besøge fryseren.
Men det skal nok lykkes for dig, du er sej:0)
Liselotte
22. marts 2011 at 19:13Ha ha ha… tak for din tiltro til min seje vedholdenhed, Marianne – jeg er fuld af gode intentioner :-)