36

Tirsdag med fart på…

Jeg har været på en dag med blandede bolsjer. Først en morgen med grafisk arbejde, så en formiddag med tolkning, så det sang for ørerne og herefter en eftermiddag på kontoret siddende på min sædvanlige pind. Da jeg ramte Tjørnevang, var der brug for en hånd lige herinde

Der er pakket og pakket, vundet og fundet garn og slæbt coner med ildhu og iver. Der har været mere end almindeligt travlt, så vi er nogle stykker, som sikkert er godt brugte, når vi rammer sofaen i aften.

Det er ikke Oskar, jeg taler om. Han ynder nemlig at ligge helt stille på køkkenbænken med rumpetten på radiatoren.

Så er han tæt ved Oline og behøver kun bevæge sig meget begrænset, for at følge med i al aktivitet ude på gårdspladsen. Det kan han lide. Det bliver en sorgens dag, når vi endelig får os taget sammen til at investere i nye hoveddøre og han ikke længere kan se ud af ruden i døren. Sikke kedeligt, for så  ved man jo aldrig, hvornår nogen går eller kommer hjem.

Som sædvanlig har ingen tænkt på aftensmad, så vi ender i et eller andet hurtigt og desperat. Det er derfor, vi har en aftale om, at vi i morgen sætter en supertanker på størrelse med Edith Maersk i søen; nemlig Madplanen.

Hver især skal vi byde ind med mindst fem idéer til aftensmad, så vi ender med at have gode chancer for at skrue en fjortendages plan sammen. Måske jeg er naiv, men jeg VIL, at det skal lykkes. Mon andre ligeså “italienske” og strukturfattige familier lykkes med det? Ellers skal jeg eddermugme sørge for, at vi bliver den første. Basta!

Du vil sikkert også kunne lide