25

Snart…

Mine hverdage indeholder lidt for mange overraskelser af den slags, jeg helst er foruden. Kræfterne, jeg samlede forleden på en dejlig ferie i både ind- og udland, forsvandt alt for hurtigt under læssevis af udfordringer, arbejde og alenetid på en pind, som ellers skulle deles med andre.

Jeg trættes. Jeg tudetrættes faktisk, men så er det bare lige, at jeg bliver nødt til at fremhæve, at jeg er omgivet af mennesker, som vil mig det allerbedste. Overfor mig sidder blandt andet en kollega, jeg sætter meget stor pris på. Det gør jeg såmænd på alle mine kolleger, men hun er min fysisk nærmeste og derfor også hende, som ser, før jeg behøver sige og så skal jeg love for, at hun rykker igennem. Hun redder røv. Min! Ikke én gang, men så mange gange, som det må vise sig nødvendigt. Det er jeg så taknemmelig for. Uden hende var jeg druknet. Det vil jeg, at hun skal vide, så jeg sender hende en kærlig tanke og en sms, som fortæller hende, at jeg sætter overmåde stor pris på hende.

Den første april slipper jeg tøjlerne på administrationen. Min stilling bliver fremover en skønsom blanding af at fungere som tyggegummi, når administrationen fremover har brug for det, in-house grafiker og tegnsprogstolk med snitter flyvende med raketfart ude i den smukke og farverige hverdag.

Skal jeg være helt ærlig, kan jeg slet ikke vente. Jeg er træt nu. Jeg glæder mig til tid til alt det, som også ligger mit hjerte nært. Frem i lyset med Liselotte!

Du vil sikkert også kunne lide