Vi har været på farten i dag. Jeg fik min tur rundt i Himmerland, som jeg elsker højest af alle steder. Det er uforligneligt smukt. Også en martsdag med høj himmel og sol til at varme kolde kinder.
Hjemme igen ringede telefonen. Det var Ella, som fluks måtte ud at se på noget garn. Hvor er det fantastisk, at hun har fundet glæden ved at strikke igen, så vi stod klar med en kop kaffe og en åben dør, da hun kom. Jeg havde sørme også lige en ekstra pind, som nogen måske husker. Den kunne Ella jo svært godt bruge ;-)
Oline havde imens gang i noget pandekagebagning, så der var nogen, som tog godt for sig af retterne, da vi fik sat os. Ikke mig, for jeg spiser ikke pandekager, men jeg kender et par familiemedlemmer, som er helt gode til at tage fra. Nu sidder jeg her en strikkepind og en stak pandekager senere og tænker om de mon snart er sultne, for det er jeg!
14 kommentarer
Anne Dyrholm Stange
6. marts 2011 at 20:57Jeg kunne nu godt ha’ haft en lille pandekage til dessert, men jeg vil give dig ret, der må andet og mere solidt til, før at jeg kan kalde det aftensmad.
Mon Ella var på udkig efter gråt?
Det bliver spændende at se, hvad hun driver det til med det strikkeri. En hel del, vil jeg tro :-)
Liselotte
6. marts 2011 at 21:16Vi skal have noget, der fylder lidt i hulningerne, Anne ;-)
Ella var på udkig efter gråt, men fik det ikke ;-)
kim
6. marts 2011 at 20:41Det smukkeste billede af en pandekage jeg har set længe.
Lige i øjet – perfekt.
mvh. kim
Liselotte
6. marts 2011 at 21:15Tak Kim :-)
Frau Putz
6. marts 2011 at 19:55Se der kan jeg altså overhovedet ikke følge dig, Liselotte. Pandekager er altså fantastiske. Specielt hvis de spises lige fra panden, lidt sprøde i kanten og super varme. Mums.
Så kan de altså også godt gøre det ud for aftensmad i min verden ;) Måske man sku’ – i morgen, altså.
~ Karina
Liselotte
6. marts 2011 at 21:13Jeg tror også, at jeg er en af de få, som ikke er vild med spisen, Karina – men så er der så mange flere til de andre ;-)
Frau Putz
7. marts 2011 at 17:32Du er jo egentlig ret flink og gavmild ;)
Liselotte
7. marts 2011 at 17:44Nogen gange… ;-)
Lene
6. marts 2011 at 18:56Altså her er pandekagerne jo aftensmaden ;-) kan du ikke spise nogle rugbrødsmadder :-)
Liselotte
6. marts 2011 at 19:37Nej altså, hvor er du tarvelig at give dem de idéer, Lene. Jeg tror nu at Kenneth skal have noget mere håndfast i maven også, så det er nok mit held ;-)
Helle
6. marts 2011 at 18:49jeg spiser heller ikke pandekager med den ser lækker ud og det har været et skønt vejr i dag :)
Liselotte
6. marts 2011 at 19:36Der har ikke været noget at klage over på vejrfronten i dag, Helle :-)
Mette (Koselig)
6. marts 2011 at 18:42Pannekaker er kjempegodt! :)
Liselotte
6. marts 2011 at 19:36Det er I mange, som synes, Mette :-)