Aquadom, Berlin

Vi forlod frokosten onsdag for at skynde os videre til vores næste destination, men vi havde forregnet os. Der var mere at opleve, inden vi nåede frem…

“Skal I med?”, lød det fra den unge, lidt febrilske mand, som kom løbende ud mod os, da vi forlod frokosten. “Øh, nej…“, mente jeg, men så kiggede Oline opad, sukkede betaget og sagde: “Det er denne her, jeg har læst om“, mens hun henført gloede lige op i det største akvarie, jeg nogensinde har set…

25  meter er højt er det cylindriske akvarium. En million liter vand er der i Aquadom Berlin. Akvariet beskæftiger to fuldtidsansatte dykkere, som sørger for rensning, fodring og andet vedligehold. Det er det eneste af sin art i verden. Over totusinde fisk bor i det galehus og lader sig sindigt overbeglo fra morgen til aften. Helt kloge er de ikke.

Turen den unge mand ville have os med på var en elevatortur op gennem det hule akvarium. En toetagers glaselevator tilbød en langsom opstigning med elevatorfører udstyret med mikrofon og solid viden om både akvarium og dets indbyggere.

Tror du, at jeg skulle med? Nej, vel? Oline fik lokket sin far med og jeg blev nede, hvor jeg ubesværet kunne trække vejret.

Inde i elevatoren konstaterede den unge mand, at de ikke havde billetter til Sealife Berlin, hvilket egentlig var måden at have optjent en plads i elevatoren. Dette her var egentlig bare afslutningen på hovedattraktionen, som var det museum, vi havde set og valgt fra tidligere på dagen.

Nå ja, man skal jo også tjene til natten og balladen, tænkte den unge mand sikkert og tilbød diskret Kenneth, at han kunne stikke ham lidt euro i baglommen. Så var de kørende. Helt bogstaveligt.

Jeg blev som sagt på jorden, men man kan også sagtens være imponeret på afstand.