Måske tænker du, at de da for pokker ikke kan have oplevet mere den onsdag, hvor kulturmarathonen løb af stabelen, men du tager fejl. Vi nåede meget mere end det, jeg allerede har fortalt om. Meget mere…
Vi nåede også at gå til Potsdamer Platz, fordi Oline insisterede på et besøg lige bagved. Så skidt med, at både fødder og en lænd eller to allerede var i gang med at protestere. Vi var jo alligevel også i gang med at spadsere, så vi fortsatte bare. Vi skulle på museum. Der er fast Dali-udstilling på Leipziger Platz lige omme på den anden side af Bahnhof Potsdamer Platz.
Her bliver det tydeligt, hvordan nyt og moderne byggeri fortrænger resterne af østblokken. Ude i horisonten kan du se nogle af de gamle boligkaréer og i forgrunden ligger de nye, store stål- og betonbyggerier, som skal erstatte. Under jorden løber U-Bahn og oppe på Leipziger Strasse kører busser i fast rutefart gennem byen.
Leipziger Platz er overtaget af nyt. Her ligger kontorer, forretninger og Dali. Der er skygge, koldt og ucharmerende efter min mening, men nu skulle vi jo ikke bo der, men kun på visit, for at se lidt nærmere på Dalis (for)underlige univers. Oline elsker surrealismen. Dali er en fornem repræsentant.
Man måtte ikke fotografere på museet, så du må tage et kig på deres hjemmeside, for at danne dig et indtryk af stedet. Jeg var ikke imponeret, men jeg forstår desværre heller ikke hans formsprog, så jeg er en ringe smagsdommer. Kenneth var sådan so-so og Oline var skuffet, for hun havde gerne set nogle af hans malerier og havde ikke forventet, at hun blev præsenteret for en samling af alt andet end dem. Det fandt jeg til gengæld fascinerende og berigende, fordi jeg endelig havde nye chancer for at forstå. Jeg forstod stadig ikke, da vi nåede til vejs ende, men jeg havde alligevel fundet enkelte værker, som fortalte mig en historie og det havde jeg slet ikke forventet, så det var en gave at tage med videre ud i byen.
Jeg er sikker på at Dali-ignoranter som mig, er ringe repræsentanter for museet, så er surrealisme din boldgade er museet garanteret også et besøg værd. Samlingen er omfangsrig og der er guider, som hellere end gerne giver dig en tur med tilhørende forklaringer og anekdoter.
Dalí – Die Ausstellung am Potsdamer Platz, Leipziger Platz 7, 10117 Berlin
Med offentlig transport: S1/ S2/ S25 & U2 til Potsdamer Platz
Åbent: Ma–Lø 12–20 – Sø 10–20
8 kommentarer
kim
26. februar 2011 at 21:21Tak for en fin fremvisning af nogle af mulighederne i berlin.
Flotte fotos i øvrigt. Jeg tror vi tager en weekender, men overvejer at tage toget i stedet.
Mvh. Kimo
Liselotte
26. februar 2011 at 21:25Selv tak, Kim og Berlin kan varmt anbefales – med eller uden tog. Vi kiggede efter billetter, men var for sent ude til at finde noget fornuftigt… og så ELSKER vi at køre bil allesammen, så der skal ikke megen overtalelse til :-)
Pernille
26. februar 2011 at 19:25Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med Dali, men jeg var ude og se hans hus et eller andet sted uden for Barcelona, engang for mange år siden. Det var en oplevelse at se mange andre sider end de kendte malerier af ham, og gjorde mig en smule mere nysgerrig efter hvad han egentlig var for en :)
Liselotte
26. februar 2011 at 21:24Sådan har jeg det med ham også, Pernille. Han var en tusindkunstner og spøjs og selviscenesættende i det ekstreme. Man kan kun elske sådan noget :-)
Lisbeth døssing
26. februar 2011 at 18:18Dali har ikke bare et MEN flere museer i Spanien.
denlangeneger
26. februar 2011 at 18:26Nåe… hmm… jeg var bare en lad teenager dengang jeg var der. Men jeg kan da huske at jeg syntes det var fedt.
Det var tæt på Barcelona :)
Liselotte
26. februar 2011 at 21:23Uanset så er Barcelona da et godt bud på en lille ferie engang… :-)
denlangeneger
26. februar 2011 at 17:44Hvis Oline er så vild med Dali kan jeg da anbefale hans museum i Spanien. Dér får hun da i hvert fald masser af malerier at se! ;)