Vi tog med Oline i Garage

Vi ankom til Berlin hen under aftenen i mandags, så der var ikke plads til meget andet end ud at spise og hjem og sove. Til gengæld var tirsdagen sprød og frisk, da jeg, som den første, fik øjne ved halv syv-tiden. Jeg lod de andre om at samle mere lys bag tunge øjenlåg og snuppede i stedet et brusebad, inden jeg pakkede computeren ud og snuppede lidt underholdning, mens jeg ventede på, at resten af selskabet skulle vågne. Da det endelig skete, kunne dagens program forsøgsvis lægges.

Oline ville gerne i genbrug. Garage nærmere bestemt. Lige om hjørnet, hvis man er frisk og ikke bange for næsten ti minusgrader direkte i panden, mens man kæmper med genstridige kastevinde, umedgørlige tørklæder og en teenager, som tror hun skal dø, bare fordi der er mere end 50 meter at gå. Hun skulle blive meget, meget klogere på, at man sagtens kan gå. Langt!

Allerede da vi rundede hjørnet til Ahornstrasse, kunne vi se det første skilt og vidste, at vi var på rette spor. Det skilt var mere end velkommen for selskabets yngste medlem, som var tæt på at dø, fordi hendes næse var begyndt at løbe på grund af kulden. Det er ligesom Olines generation er noget mere skrøbelig, end jeg husker min. Jeg er sikkert offer for en erindringsforskydning.

Vi havde tid til at beundre omgivelserne, mens vi fandt ned for enden af gaden. På den ene side var der betonbyggeri. På den anden var blandt andet et stort, stateligt hus, som med sikkerhed rummer et eller andet spændende. Vi fandt aldrig ud af, hvad det er. Beklager, men nydeligt er det da.

For enden af vejen begyndte vi nedstigningen. Garage ligger ikke i en garage, men i kælderen på førnævnte betonbyggeri.

Der er ikke noget småt over stedet…

– og inspiration at hente på væggene.

Oline brugte lang tid dernede. Det var helt legalt. Al den tid hun måtte have brug for, var der at tage af. Ind imellem skulle vi med på et kig og det skete også, at vi fik veto-ret til enkelte stykker tekstil, men ellers var det bare at finde bænken, smække bagdelen i sædet og nyde, at her virkelig var noget at gå om bord i, for en genbrugsglad teenager som Oline.

Jeg hvilede mig på neonpink bænk med konstant fare for at falde af den. Den var ikke medaljemateriale, når vi taler stabilitet, men komforten var i orden og man er taknemmelig for lidt, når lænden skriger pause, så jeg nød bare at sidde og iagttage jagten blandt den imponerende store samling genbrug. Aldrig har jeg set noget lignende og priserne var bare så små, så alt var tilladt. Slaraffenland var det for Oline.

Oline fyldte kurve med tøj. Hun hev ned, hang op, hev ned igen. Hun prøvede først det ene og så det andet. Hun godkendte og forkastede. Sikke hun hyggede sig.

Efter temmelig lang tid endte det med, at Oline var klar til kassen. Hun havde fyldt en kæmpestor pose med godter og kom af med mindre end 300 kroner. En billig, men rigtig sjov fornøjelse var det.

Er du til genbrug, kan vi varmt anbefale:

Garage, Ahornstrasse 2, 10787 Berlin, ved stoppet Nollendorfplatz, hvis du ikke er på gåben, men kommer med det offentlige.