Jeg kan godt huske, da Fenjal havde sin storhedstid. Kan du? Det er mange år siden.
Fenjal er sød, tung og muligvis klassisk. Jeg troede fejlagtigt, at den forlængst var aflivet. Det kan jeg nu tilbagevise efter at have besøgt en underlig butikskonstellation. De havde alt fra autolak over dyrefoder til det, en velassorteret Matas traditionelt indeholder. Vi fik, hvad vi kom efter; en stak lommeletter, fordi næserne løb stærkere, end vi kunne følge med til. Hold da nu op, som der har været frisk vejr i Berlin i dag, men vi har gået os til varmen, så ingen klager fra os.
Nej, jeg tog ikke et nostalgisk snus.
37 kommentarer
Alice
24. februar 2011 at 13:29Ja selvfølgelig, der var den, 4711 føj for den lede:) Min kæreste synes den ligner tyrkisk optændningsvæske. Tak for det:)
Liselotte
24. februar 2011 at 08:24Fenjal er spottet igen. Måske de er vilde med den hernede :-)
Anette
23. februar 2011 at 18:14Åh ja – det mærke kan jeg også god huske – og det er gammelt jfr wiki http://en.wikipedia.org/wiki/Fenjal
Sidse
23. februar 2011 at 17:104711 …
Alice
23. februar 2011 at 13:53Dejligt at se fenjal igen:) Kommer til at tænke på en anden duft som jeg bare ikke kan huske navnet på. En rigtig mormor duft i en blå æske med noget sølv skrift tror den hed noget med fire tal… Nogen bud? Den er bare gammel og tung i duften/lugten/stanken.
Gitte K
24. februar 2011 at 10:05Det må være 4711, du tænker på …
Se her http://www.google.dk/images?q=.....38;bih=708
Mette Koselig
23. februar 2011 at 13:18Jeg husker på slutten av 80 tallet jeg tok bussen hver morgen og hver morgen på neste holdeplass kom det en dame på som hadde dusjet seg med FENJAL!
hehe.. jeg hadde også klart å motstå dufen ja. den er rimelig intens :)))
Helle K.
23. februar 2011 at 10:09Man kan nu godt købe Fenjal flere steder – også i Danmark ;) Jeg elsker duften – så er det sagt.
Hanne
23. februar 2011 at 10:05Å ja! Jeg er 45 år og kan utmerket godt huske Fenjal’ens storhetstid. Jeg fikk en stort stykke Fenjal dusjsåpe i tykt snøre (soap on a rope) i julegave, og hadde den med meg til hver eneste gym-time sånn cirka i tredje klasse. Da snakker vi altså 1974.
Elsker den duften! Jeg gjenoppdaget Fenjal i voksen alder da det plutselig dukket opp en Fenjal badeolje. Men nå er det mange år siden sist jeg “møtte” Fenjal. Kanskje jeg må ut og lete?
Ha en fin, fin dag!
Pludrehanneklem
Gitte K
23. februar 2011 at 09:34Hov hov, jeg var produktchef for Fenjal i en kort periode for 6-7 år siden :-)
Fenjal lever i bedste velgående i farmor-segmentet i fx. Matas og ass. supermarkeder.
I Tyskland, Østrig og Schweiz er Fenjal virkelig stor … tjek sitet ud http://www.fenjal.ch – det er ret skægt! De laver sågar TV reklamer … oooh-lala!
Liselotte
23. februar 2011 at 08:59Vi er mange, som husker Fenjals storhedstid, ser jeg :-)
Jeg duftede altså ikke til den i går. Jeg husker den som meget sød og jeg husker også, at jeg ikke var så vild med den, men jeg var omtrent den eneste :-)
Mette
23. februar 2011 at 08:32Berlin er en fantastisk by – og butik med alt fra autolak til matas lign. produkter, det er da bare så tysk som det kan blive :-)
Nyd jeres dage i den dejlige by.
Mette
23. februar 2011 at 07:04Da jeg så billedet tænkte jeg straks tilbage på ferierne hos min farmor som barn i 1980´erne, hvor de blå flasker altid stod på glasspejlet i badeværelset. Hun duftede altid af en blanding af fenjal eller niveau og mange af mine minder aktiveres ved denne duft. Ja, jeg har tænkt på hende siden jeg så dette billede. I dag er hun desværre en total senil dame på 98 år, der er afhængig af hjælp døgnet rundt, men dette billede aktiverede lige alle de gode gamle minder. Tak for det. Fortsat god tur.
Dortheivalo
23. februar 2011 at 01:55Aaaj, de findes endnu… De fandtes også i stor stil heroppe, men jeg har ikke set dem i flere årtier.
Helma
22. februar 2011 at 23:27Jeg husker Fenjal … når vi skulle til fest i Medborgerhuset . I hverdagene brugte jeg da bare Limara eller Date ;-)
Ida
22. februar 2011 at 23:25tidlige pre-teenage år…. samtidig med DATE… de første dufte man sprøjtede på sig.
Måske ikke så underligt at ens brødre syntes det stank….
Pernille
22. februar 2011 at 22:43Jo. Jeg har set den et par gange, sammen med et par andre musthaves fra teenageårene. Sidst da Tøsebarnet skulle udstyres med deodorant. Hun fik dog ikke lige den, men en langt mere politisk korrekt uden alskens parfume :)
Villa Ko
22. februar 2011 at 22:15Åh ja, og så var der Impulse deo… og green apple shampoo, som hele byen duftede af engang hvor springvandet var blevet fyldt med den shampoo.
Jette / Villa Ko
Estermarie
22. februar 2011 at 22:09Jeg var forrige år på jagt efter en helt bestemt clematis til haven. Og den skulle dufte som den der var i min barndomshave. Af blå fenjal.
Fortsat god ferie :)
Kirsten Jensen
22. februar 2011 at 22:07For mig en rigtig “mormorduft”, selvom min mormor nu altid duftede af eau de cologne. Fenjal findes stadig i dagens Danmark. For et par år siden til jul så jeg den i superbrugsen i gaveæske! Ha’ nogen rigtig gode dage i Berlin!
knus fra
fru Jensen
Gudhjem
Sidse
22. februar 2011 at 21:59Min veninde havde inviteret mig i biffen i Odense, hvor jeg boede en del af min ungdom. Jeg var vel 14-15-16 år eller sådan noget. Vi skulle se en film om stjernetegn. Ja, det troede jeg altså.. ik?!!!.. Nå men denne her forestilling, måske hed den “I tvillingernes tegn”… startede med min første vareprøve nogensinde. Et scoop var de dueblå kassebukser af fløjl og den største udgift jeg endnu havde tilladt mig selv, var med i købet af bukserne, Jeg tror de kostede i omegenen af 280 kr. Og så denne film.. Ved billetlugen fik vi hver en lille plastik flaske med Fenjal. Og så en blød porno film. Jeg anede ikke hvad jeg var gået ind til. Men dengang fik Fenjal, (i min hjerne), et pift af noget meget frækt. Så frækt, at det vist er første gang jeg fortæller om det…FNIS FNIS….
Gitte J
22. februar 2011 at 21:45Ja, den husker jeg som var det i går. Den stod altid på farmors ønskeseddel, så der er blevet købt mange flasker på min konto.
Håber i hygger i min ynglings by :-)
HanneC
22. februar 2011 at 21:39Jamen, det var jo den, der blev slæbt med hjem fra Otto Duborg :-)
Karin
22. februar 2011 at 21:34Da jeg var 14 syntes jeg at den duftede dyrt… det synes jeg ikke mere…
Ella
22. februar 2011 at 21:18Åhhh, den duft, den er ungdom, bondebal i Storvorde – tak for tilbagehuske.
Og hyg jer i det tyske :-)
Ulla Andreasen
22. februar 2011 at 21:17Er det ikke nostalgi ??. Jeg havde helt glemt at der var noget der her Fenjal, men jeg har brugt det for mange år siden, nu kan jeg næsten mærke den søde duft i næsen. Fortsat god Berlinerferie.
Ditte
22. februar 2011 at 20:59Jo, jeg husker Fenjal.
Minder mig om boblebade hos farmor i huset i Virum.
Og for få år siden købte jeg, på julerestsalg i Super Brugsen, en Fenjal sampak (shower og bodylotion), men synes altså ikke duften matchede min hukommelse. Er det bare mig?
Håber Berlin gør Jer godt – Tschüss!
Margrethe
22. februar 2011 at 20:50Hvor sjovt! Jeg havde fuldstændig glemt alt om Fenjal. Nu husker jeg pludselig en masse ting fra dengang i 70’erne … fx mine kassebukser, kassettebånd og min første tår Jägermeister (føj)!
Gaia´s mor
22. februar 2011 at 20:38Jeg husker også, at den fandtes i BRUN og RØD.
Den blå er min mor…..Hun er borte – men i skabet hos min far har jeg ladet en deo stå, så den duft – er min bare mor. Dejlige minder den duft giver MIG.
Fortsat god ferie – det lyder skønt.
Kh Joan
GitteSP
23. februar 2011 at 08:39Sikken en GOD ide … det ville jeg ønske jeg havde tænkt på – det med at lade en duft være… i et par år havde jeg et tørklæde der duftede af min mor – men det holder jo ikke i længden!
Anette Linnea
22. februar 2011 at 20:16Jeg kan også huske den duft fra tidligere – det var dengang vi tog med billige busture ned til grænsen og shoppede. Så var det bl.a. Fenjal vi købte. Når det gik vildt for sig også Juvena – eet af deres mærker har en skøn appelsinduft, hvor jeg altid tænker “Tyskland”. Sjovt;-)
djohanne
22. februar 2011 at 19:28Det dufter af farmor:)
Liselotte
22. februar 2011 at 19:53Totalt, Hanne :-)
Therese
22. februar 2011 at 19:28Man kan stadig være heldig og finde Fenjal i butikkerne. Når jeg gør, køber jeg en og sender den til min mormor i Norge. Hun brugte den i sin ungdom, da hun boede i Danmark. Skægt.
Liselotte
22. februar 2011 at 19:53Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så Fenjal, men hvor er det sjovt at læse, at din mormor stadig gerne vil have den, Therese :-)
KirstenK
22. februar 2011 at 19:23Hey… jeg troede Fenjal var død og borte…egentlig synes jeg det bude være borte, når jeg lige husker på duften!
Liselotte
22. februar 2011 at 19:53Det er en duft, som MÅ have sine trofaste tilhængere… og mange kan de ikke være, for der er langt mellem snapsene. Nå nej, Fenjalflaskerne.