Bare lige lidt op ad Kurfürstendamm og til højre…
Vi er landet og har været nede for at få lidt mad i maverne. Ingen stor oplevelse, men som Oline sagde, så er forskellen på god mad og mad, at det første spiser man af, til man ikke kan mere. Det andet spiser man af, til man er mæt. Man kan se på mig, at jeg er forkælet med det første og derfor havde jeg sikkert godt af det sidste.
Vi fik nogle bøffer, som vi måtte sende ud til endnu en tur på grillen. Oline og jeg kan lide rødt kød, men det skulle vise sig, at vi er ret enige om, hvornår en bøf er rød og hvornår en bøf er rå.
Nu er vi landet på værelset og Oline har fundet ud af, hvad hun gerne vil være, når hun bliver stor…
Hun vil være hotelpudekaratemester og bruge resten af sit liv på at forfine teknikken og blive verdens bedste til at tildele hotelpuder karatehugget over alle karatehug. Præcist. Nøjagtig i midten og med nøjagtig samme kraft, så alle vil genkende mesterens hug. Ikke sådan noget sjusk, som det ovenfor.
Mig? Jeg vil bare lægge hovedet lige dér, hvor hulningen er. Om to sekunder…
16 kommentarer
Conny O
22. februar 2011 at 10:10I Berlin kan man få fantastisk god vietnamesisk mad, hvis I skulle få lyst til det :-)
Liselotte
22. februar 2011 at 19:25Det er slet ikke utænkeligt, Conny – vi er friske på det meste :-)
Liselotte
22. februar 2011 at 09:38Vi har sovet dejligt i de karatehåndterede puder og endelig er Oline ved at få øjne. Langsomt vender hun sig mod verden. Det er nu dejligt :-)
Annette
22. februar 2011 at 09:00Det er skønt når ens børn er målrettet!
HanneC
22. februar 2011 at 07:52Jeg bakker Oline totalt op i karrierevalget :-)
KirstenK
22. februar 2011 at 07:19Ser nu dejlig ud sådan en pude der har fået et karatehug, så er man selv fri for at lave hulningen til hovedet…
Lene
22. februar 2011 at 05:32Håber I har sovet godt og er klar til at indtage Berlin :-)
kirsten pauli
22. februar 2011 at 03:54glad to see you made it safe.. enjoy.. :)
Donald
21. februar 2011 at 23:38Godt det ikke er et skib i søgang (man kan godt få det indtryk) – hyg :)
Therese
21. februar 2011 at 23:35Sov sødt. Jeg glæder mig til at læse om jeres skønne, skøre og dejligt Berliner-oplevelser.
Therese
21. februar 2011 at 23:36Bahhh – der sku’ stå “dejlige” !
Ella
21. februar 2011 at 23:17Jeg er så glad for at vide jer fremme i god behold, sov godt :-)
Anne Dyrholm Stange
21. februar 2011 at 23:07Sweet dreams eller mon ikke jeg burde skrive Süße Traüme i dagens anledning…
Pernille
21. februar 2011 at 22:58God tur. Gid I må få nogle dejlige dage :)
Marianne
21. februar 2011 at 22:52Sov sødt. :)
I morgen opdager BERLIN at i er tilbage. ;0)
Helle
21. februar 2011 at 22:30Ha ha, den ( tyske) mad kan altså godt være en prøvelse ;-) Men som du siger….. er der nogen, som har godt af, kun at spise til de er mætte ;-) Og det kunne sagtens være mig, som har opbygget et betragteligt korpus, efter smøgens fald ;-)
Sov nu godt, I gæve nordjyder, og vælt Berlin i de kommende dage !