Lørdag er store vaskedag. Jeg skal love for, at også tre mennesker kan samle til hobe. Vasketøjskurvene er bristefærdige, men kun en kort tid endnu. Jeg er forlængst gået i gang. Der skal gøres rent bord, inden vi i den nye uge stævner ud med retning mod Berlin. Oline har tekstiler, som er de absolut eneste, der dur. Jeg har bare nogen, jeg kan lide og derfor godt gider pakke ned. Det sidste gør sig vist også gældende for Kenneth. Pragmatikere med hang til det gode og rene, det er os.
Ind imellem vaskene når jeg en pind eller to – og en kop kaffe eller to. Jeg nyder at sidde ved spisebordet med Oline overfor.
Jeg strikker automatstrik. Det hviler, får en genoplivning, hviler, får en… o.s.v.
Det er verdens kedeligste strikketøj, men belønningen kommer, når jeg har udstået strikkestraffen og anstrengelserne ender som et kæmpestort, blødt og 50 x mindst 200 cm sving-om-halsen. Det kunne godt kandidere som bilstrik, når vi kører på vinterferie. Faktisk sagtens.
6 kommentarer
KirstenK
19. februar 2011 at 19:45Ser ud til a være et dejligt kedeligt bilstrik du har gang i der…farverne er dejlige synes jeg…Her står den også på vask og vask og vask….
Liselotte
20. februar 2011 at 08:21Jeg er sikker på, at det vil egne sig fortrinligt, Kirsten – og vaskemaskinen er stadig på arbejde her ;-)
Sole
19. februar 2011 at 16:25Nej. det kandiderer da overhovedet ikke som bilstrik…. der er stadig næsten 2 døgn til, og da er du da forlængst færdig……såååååååååååå, måske du lige strikker endnu et, jamen, så er det da bilstrik:-) :-) Ellers så bare endnu et Camomille!!!!! OG: rigtig dejlig tur, som sædvanligt er jeg da slet ikke misundelig…. Berlin er SKØN!!!!
Liselotte
19. februar 2011 at 16:55Jamen det er så kedeligt, at jeg ikke lynstrikker, men tvinger mig selv til en pind eller to ind imellem, Sole :-)
Fríða
19. februar 2011 at 13:41det var da nogle ualmindelig friske og fine farver du der har gang i. god vind med vasketöjet, her er der også gang i maskinen, utroligt som der kan hobes op af jeans der i mine öjne slet ikke er beskidte, men teenagerene har en anden mening. god rejse og god fornöjelse, når I kommer så langt.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
19. februar 2011 at 14:01Jeg er vældig kæk i denne omgang, Frida – så der er knald på farverne. Kenneth hader det, men jeg er fuld af fortrøstning og fortsætter tålmodigt :-)
Vasketøj løber man ikke tør for med teenagere i huset, siger jeg så bare! ;-)