Det lykkedes at få værelse på det lille, hyggelige og centralt beliggende hotel i Berlin, som vi boede på sidste gang. Åh, som det passer mig svært godt, at vi snart lander foran Comfort Hotel Auberge. Der er rent, pænt og ualmindelig prisvenligt. Morgenmaden vil jeg ikke anbefale, men værelset vi boede i sidste gang var på størrelse med et studio, så vi håber på det samme denne gang.
Vi er en underlig konstellation. Sådan én, som ikke mange skruer noget sammen til. Enten er man enlig, et par eller en familie på fire. Man er ikke en familie på tre. Ingen har rigtigt noget, som passer, men det har de altså her, hvis man orker og kan finde ud af at dele værelse. Det kan vi faktisk rigtigt godt. Vi hygger os stort med det, så vi glæder os bare til et gensyn. Ikke mindst med byen.
Vi har som sagt kun været der en enkelt gang før, så vi glæder os til et gensyn og en chance for at fordybe os en smule mere. Kun kort tid er vi der, men vi gider. Hvad mon vi skal se og opleve?
35 kommentarer
Dorthe
23. februar 2011 at 10:58Ja, det med ‘skæve’ familier kender vi også til. Vi er også 3. Forrige år ville vi et par dage til Göteborg med indlagt tur til Liseberg. Ved Stena havde de en pakke, som vi faldt for. Problemet var bare, at man SKULLE være 4 personer, 2 voksne og 2 børn. Vi ville gerne betale for alle 4, men var jo kun 3. Enden blev, at vi tilmeldte en lillebror, der desværre blev syg på afrejsedagen.
God tur til Berlin. Vi var der sidste år, og det er en SKØN by. Dertil gad jeg godt igen.
En tur i Zoo kan anbefales og et besøg i Kaiser W. Gedächtnis Kirche lige overfor.
Et af de sjovere steder vi besøgte var baren http://www.klo.de
Kirsten
19. februar 2011 at 21:04Åhh, Berlin er bare fantastisk. Har været der rigtig mange gange, kommer der mindst en gang hvert år.
Selv om det er noget af det mest turistprægede sted, så er vi altså ret vilde med Fjernsynstårnet på Alexanderplatz, kaffe og kage i cafeen skal der til.
Og Rigsdagen kunne man besøge, altså hvis man ikke er af den slags der ikke er så god til højder….gåturen op i sneglen er jeg ikke så vild med, men når man først er deroppe, så..
De Nordiske Ambassader er et besøg værd, fantastiske bygninger.
Og hvis vejret eller benene ikke er til lange gåture, så hop ind i bus nr 100 – den kører forbi alle turiststederne, hvis man lyster..
Liselotte
20. februar 2011 at 08:24Tak Kirsten for alle de tips – og nej, højder er ikke lige mig, men måske de andre… :-)
Marlene nu i Norge
19. februar 2011 at 19:59Jeg stemmer for I skal se filmmuseet. Det er helt fantastisk og fyldt med fine ting. (hvis man altså er filminteresseret:)
http://www.filmmuseum-berlin.de/
Liselotte
20. februar 2011 at 08:23Tak for tips, Marlene – sikke vi skal vælge nu :-)
Sidsel
19. februar 2011 at 17:55Berlin er altid et besøg værd!! Tysklands byer er faktisk dejlige.. Hamburg, Bremen..Og det gode er: Der er rent! Også på wc’erne (hvilket jeg er mega hys med). Der er service. Der er mange gode bogbutikker, tøj og oplevelser. Man kan gøre sig forståelig. Øllet er godt og sundt-siger min mand..haha
Uha, Liselotte. I ønskes “Gute fahrt”. Nu går det mod levesiden igen hos mig… Klattet og slap, men hjemme. Davos var ellers dejlig som altid. Et gammelt luksushotel “mit alles.”..men jeg så kun dynen :-(
Liselotte
20. februar 2011 at 08:23Kun at se dynen er trist, når man er i Devos :-(
Ja, Tyskland er slet ikke dumt… og sydpå er der så smukt, at man mister pusten, hvis man gider køre af motorvejen. Hvem skulle have troet det? ;-)
Tante T
19. februar 2011 at 17:21Nå ja, jeg kan så ikke komme med ideer, for jeg har aldrig gæstet Berlin.
Men det skal jeg da, kan jeg læse af alle de skønne kommentarer…
God tur til Jer alle tre ;)
Liselotte
19. februar 2011 at 17:23Tusinde tak, Tante T – vi glæder os MEGET :-)
Mette
19. februar 2011 at 16:04Åh ja, Berlin er skøn. Byen kan også anbefales til familier med børn i alle aldersklasser. Det er en meget børnevenlig, historisk og fantastisk by fuld af historie. Der er allerede kommet mange gode forslag, men jeg vil tillade mig at fortælle, (da du sikkert også har mange læsere med mindre børn), at der er gode badeanstalter i Berlin, store brede fortove til klapvogne, en børnevenlig metro, fantastiske legepladser og ikke mindst gode muligheder for billige middage til mor og far. Åh, hvor jeg dog bare godt gider afsted igen….!
Liselotte
19. februar 2011 at 16:53Jeg er enig med dig, Mette. Byen rummer så mange ting, at den har noget at byde på for alle aldre – og dejligt at du deler idéen med badeanstalterne :-)
Mette
19. februar 2011 at 15:13http://www.kulturkaufhaus.de/
plus alle de andre gode steder alle de andre har nævnt kender dig nu en lille bitte smule her fra bloggen og har ikke forstand på foto og alt det der som i andre har men Hackesche Höfe – Berlin – der var altså rigtig rart og meget flot min mand som er rigtig god til det med billeder tog mange flotte billeder der som jeg virkelig nyder synet af… i området deromkring ligger også pænt mange små special butikker ude i sidegaderne…
Ps de mener det altså når de skriver man ikke skal gå på skinnerne deromkring og JA det var os to dumme dänen der næsten blev kørt ned af en sporvogn men JA den der eksotiske special butik med alle mulige kinesiske – japanske varer den var det HELE værd :-)
Liselotte
19. februar 2011 at 16:52Ha ha ha… ja, man skal sætte sine fødder med omtanke i storbyer, Mette :-)
Tak for dine bud :-)
HanneM
19. februar 2011 at 14:18Jeg er lige kommet hjem fra 5 dage i skønne Berlin. Vi havde to teenagetøser med – og højdepunktet for dem var en meget stor genbrugsbutik Kleidermarkt – Bergmannsstrasse 60 (ind i en baggård og op i opgangen til højre). Den er stor, billig og rigtig sjov at gå på jagt i.
Et hit var også et besøg i Tacheles – en slags ungdomshus for kunstnere. Rigtig spændende – og en lille smule grænseoverskridende for dem.
Rigtig god tur!
Liselotte
19. februar 2011 at 14:40Det var dog også herlige idéer, Hanne – tusinde tak for dem. Vi har allerede fundet “Garagen”, en kæmpestor genbrugs i vores nærområde. Oline kan slet ikke vente :-)
Tina Taul
19. februar 2011 at 14:05I skal se det jødiske museum. Ekspressiv og voldsom arkitektur, der går lige i følelserne og sanserne, og meget, meget spændende udstillinger.
Hvis vejret er smukt og energien er til det, så tag travesko på, og gå gennem hele det centrale Berlin, langs den fine Landwehrkanal. Start helt inde ved Zoo, og følg gangstierne langs kanalen gennem et væld af byens mange kvarterer og parker. Man kommer forbi så mange fine ting undervejs, lige fra Mies van der Rohes smukke ‘Neue Nationalgalerie’ til folkelig hygge på det tyrkiske gademarked på stykket efter Kottbusser Brücke (check markedsdage ud først). Følg den del af kanalen der knækker af ud mod Spree, og end ude i et gammelt østberlinsk havne-industrikvarter, der i dag emmer af kreativ energi og gale påfund, som f.eks. een af mine yndlingsoaser i Berlin: svømmeprammen ‘Badeschiff’ (måske mest aktuel om sommeren, men åben året rundt, med lun bobbel på om vinteren).
Man skal også gå en tur ud langs den svimlende Karl Marx Allee, mens man tænker over byens utrolige og dramatiske historie. Mon ikke I allerede har set den fantastiske ‘Das Leben der Anderen’, ellers skal I. Med den in mente, bliver det gamle østberlin ekstra spændende og tankevækkende. Man skal starte inde ved Alexanderplatz, og ihvertfald følge den ud til Frankfurter Allee, og opleve hvordan den næsten storhedsvanvittige arkitektur både løfter og trykker een. En anden fin ting at gøre, er at tage en god sporvognstur langs een af de gamle østboulevarder med spor i midterrabatten – f.eks. den rute der går Danziger Strasse / Petersburger Strasse / Warschauer Strasse. Køb forresten, straks ved ankomst, et flerdages-turkort, der gælder til alle Berlins offentlige transportmidler. De er billige og geniale!
Selv vil jeg også gerne dette spændende hus, med en rørende historie: ‘Tränenpalast’ – men det har dog længe været under restaurering. Check det på Wikipedia.
Jeg må stoppe hér, ellers bliver jeg ved og ved og ved, men vil dog ikke undlade at slutte med tre udvalgte butikstips, så hele indlægget ikke handler om arkitektur og historie:
‘Knopf Paul’, Zossener Straße 10 i Kreutzberg: Måske Europas bedste knappeforretning. Ihvertfald den sjoveste.
‘Frau Tulpe’, charmerende stofforretning i Mitte, Veteranenstraße 19. Stort, stort udvalg – kender du f.eks. ‘Westfalen Stoffe’, med folkloristiske, naive mønstre?
‘Walter König’ lige ved Museumsinsel, Burgstraße 27. Sådan en ufatteligt velassorteret kunst/design/kunsthåndværk/osv.osv. – boghandel man risikerer at gå krumbøjet og fattig ud fra. I er hermed advarede.
God tur!
Liselotte
19. februar 2011 at 14:38Åh, fede, fede idéer – tak for dem :-)
Vi snuppede det jødiske museum sidste gang. Det var Herr Weller, som bestemte og vi andre fulgte trop og fik en fantastisk oplevelse. Sanserig og tankevækkende.
Faktisk stammer Kenneths familie på faderens side fra Berlin, så det er lidt morsomt at færdes dernede, men det var i 18-hundredetallet, at Kenneths tipoldefar drog mod nord og blev H.C. Andersens foretrukne fotograf. Fantastiske historier gemmer sig allevegne :-)
Angelika
19. februar 2011 at 12:57Lad endelig vaere med at smide parkeringsboeder vaek. Den gaar ikke laengere, fordi myndighederne i begge lande er blevet enige om at udveksle data. Saa hvis man ikke betaler, bliver det hurtigt til en DYR inkassosag ! Men det kan jo nemt undgaaes ved at parkere der hvor det er tilladt ;-))
Rigtig god tur !
Liselotte
19. februar 2011 at 13:00Absolut, Angelika – jeg véd godt, at det ikke duer at smide dem ud :-)
Lene
19. februar 2011 at 12:33Hvor er det godt at I kunne finde tid til en ferietur. Rigtig god ferie. Og en skønne dag får jeg også Berlin at se :-)
Liselotte
19. februar 2011 at 12:37Ja, det er godt, Lene. Alle trænger :-)
Selvfølgelig får du også Berlin at se. Den kan anbefales :-)
Anette Linnea
19. februar 2011 at 11:58Vil foreslå dette: http://www.hackesche-hoefe.com/index.php
Forestiller mig en del fotomotiver vil være at opstøve her.
Liselotte
19. februar 2011 at 12:36Tak for forslag, Anette Linnea – det bliver snart svært at vælge :-)
Ida
19. februar 2011 at 11:51Jeg har engang besøgt flugtmuseet som ligger ved check point Charlie, det var godt skruet sammen og bød på den mest fascinerende iderigdom, i folks forsøg på at flygte til vesten.
Derudover skulle der være åbnet et nyt Stasi museum, har jeg hørt, det kunne også være spændende, synes jeg.
Hmm, det blev lidt historie- museum drejet, men Berlin er jo netop en by med en masse spændende historie. Rigtig god tur!
Liselotte
19. februar 2011 at 12:36Jeg har hørt, at nazisterne har fået deres eget museum. Dét tror jeg er interessant, Ida, men tusinde tak for også din idé. Det er altid spændende at se, hvordan Berlin også har været :-)(
Katrine
19. februar 2011 at 11:49DDR-museet. Det er en herlig samling billeder og genstande fra den tid. Og man bliver klogere. Og kan prøve både en Trappi (den er ikke ret stor) og sidde i en DDR-stue og alt muligt andet. Tiergarten – gå en tur. Kan ikke anbefale en tur med båd på Spree. Det er for kedeligt. Og så er jeg altid frisk på en turistbustur, hvor man kan hoppe af og på og får et overblik over det hele, især alt det, som man ikke kan nå.
Rigtig god tur. Berlin er en herlig by, som vi gerne vender tilbage til…
:-)
Liselotte
19. februar 2011 at 12:35Tak for tips, Katrine – endnu mere at servere for resten af familien :-)
Therese
19. februar 2011 at 11:23Årh, hvor hyggeligt. Jeg har kun været i Berlin en gang, så er ikke nede med hvad der er fedest at se, men jeg var glad for en tysk kanalrundfart (sjove ord og sjove mennesker med bundesliga-hår), currywurst og kigge i sjove genbrugsbutikker.
Liselotte
19. februar 2011 at 12:35Genbrugsbutikkerne bliver med garanti besøgt, for den slags elsker Oline :-)
Mie
19. februar 2011 at 10:59Åh rigtig god tur – det er en fed by på mange måder. Museet Story of Berlin kan varmt anbefales, hvis I er bare lidt historieinteresseret. Tyskland og Berlins historie fortalt med fantastiske tableauer og installationer. Smadrede butiksvinduer med jødetegn, gulve lavet af bøger for at fortælle om afbrænding af forbudte tanker og et besøg i et enormt underjordisk beskyttelsesrum fra Kold Krigs tiden får de små hår på armene til at rejse sig. Det tager et par timer – men er bestemt en oplevelse, der sætter spor…… Glæder mig til at høre om hvor jeres tur bringer jer hen :-)
Liselotte
19. februar 2011 at 11:08Tak for tippet, Mie – det kunne jeg godt tænke mig, men der skal vist flertal til, så det skal lige i forslag ,-)
Catarina
19. februar 2011 at 10:56Hi hi, har er vi også en underlig familie – da jeg var barn var vi 3 og nu her med børnene er i 5, det er heller ikke noget der passer til.
I kommer helt sikkert til at få en pragtfuld tur med masser af fordybelses både på den spøjse side af shopping og noget kultur er jeg sikker på.
Dejligt med tid og plads til sådan en omgang familietur. God tur når den tid kommer. :)
Liselotte
19. februar 2011 at 11:08Ja for pokker, som det er dejligt, at det nu ser ud til at lykkes at komme lidt af sted med 100% fokus og tid til hinanden. Det glæder jeg mig voldsomt til, Catarina :-)
Pia
19. februar 2011 at 10:52Hyggeligt sted ja, har nu været der af flere omgange. Ved ik hvor i parkerer, hvis i er i bil, men i kan holde lige udenfor hotellet, bed om et hotelskilt og så er den prut ude. De sagde til mig at det godt ku være at jeg fik en bøde, men den sku jeg se bort fra og smide ud:o) Meget mærkeligt, men åbenbart helt normalt.
God tur, hils det dejlige Berlin fra danmark:)
Liselotte
19. februar 2011 at 11:07Jamen vi holder udenfor hotellet, ligesom vi gjorde sidste gang :-)