Jeg er mør. Mine fødder gør ondt, min lænd smerter og det eneste jeg kan tænke på er, hvornår jeg kan snige mig ind i hjørnet af sofaen. Når jeg først er nået derind, nægter jeg helt og aldeles at flytte mig. Næsten nogensinde, tænker jeg!
Tolv timers næsten uafbrudt arbejde er altså lige i overkanten for mig. Tænk på de stakler, som hver dag er nødt til at yde maksimum for at overleve. Jeg gør det, for at få Kenneth med på ferie. Andre har slet ikke ferie. Jeg klager ikke! Jeg ømmer mig bare lidt.
Lillebitte lidt… av…
Min smukke mor, med det meget store hår, står yderst til højre. Åh, som hun er smuk.
Jeg er støbt i en sej form. Mine bedsteforældre klagede aldrig. De arbejdede kontinuerligt og hårdt et helt, langt liv. De opdrog fire børn og én af dem, er min mor. Hun opdrog mig til at være sej og arbejdsom. Hun er selv det samme. Faktisk har hun stamina, som uden problemer overgår min. Jeg hører aldrig hende klage over en øm lænd. Hun er en slider og hun holder ud. Hun hjælper altid. Hun er faktisk helt igennem fantastisk og jeg er temmelig glad for, at hun er den form, jeg blev støbt i. Jeg er også rigtig stolt af hende. Hun er mit forbillede. Jeg vil gerne være lige så opmærksom og nærværende overfor Oline, som hun altid har været overfor mig og min søde, sprøde søster.
I dag har hun og jeg arbejdet side om side med Kenneth. Hun klager aldrig. “Tænk, jeg synes altså, at det er så hyggeligt, når vi allesammen arbejder sammen“, siger hun, mens hun fortsætter ufortrødent med det, hun har imponerende styr på, nemlig garnvinderne. Hun bestyrer uden problemer tre ad gangen. Mig? Max to. Max.
Det var også i dag, at hun endnu en gang påtog sig tjansen med at hus- og hundesitter. Jeg tror det ender med, at vi stryger af sted til Berlin. Bare lige en dag eller to… måske tre. Ikke i dag og ikke i morgen, men måske på mandag. Ah, det ville jeg rigtigt godt gide. Kenneth og Oline helt for mig selv.
17 kommentarer
Mette G.
19. februar 2011 at 12:25Skønt med sådan en mor. Jeg har heldigvis en af samme støbning. Og så kan det billede fra “pakkeriet” da få pulsen op hos enhver garnelsker :-) God ferie.
Liselotte
19. februar 2011 at 12:34Tak skal du have Mette – og ja, så meget garn gør da helt skør og bims :-)
Liselotte
19. februar 2011 at 10:07Mor er den bedste i verden – det er der meget sandhed i, kan jeg konstatere :-)
Min mor er en knag. Hun er også skideirriterende. Hun er vist ligesom mig. Et menneske på godt og ondt. Jeg elsker hende :-)
Der bliver pakket igennem inde i verdensfirmaet, for alt bestilt og betalt frem til i går skal gerne være pakket og klar til at blive sendt mandag morgen. Måske ender det med – hvis jeg kender chefen ret – at han også pakker alt andet. Sådan!
Else Marie Hansen
19. februar 2011 at 00:47Dejligt du/I skønner på jeres gode familie forhold, det er jo ikke en selvfølge, det kræver en indsats, det synes jeg I gør på bedste vis.
God ferie til jer.
Ps jeg glæder mig til pakken fra butikken kommer i hus, jeg kan se den på bordet,(tror jeg)
KirstenK
18. februar 2011 at 23:00Dejligt at læse om hvor glad og stolt du er af din mor… Håber du kommer afsted til Berlin!
Marie
18. februar 2011 at 22:52Så smukke ord du skriver om din mor, at du elsker hende kan ingen være spor i tvivl om.
Teresa
18. februar 2011 at 22:07Arbejde sammen lyder hyggeligt og Berlin lyder endnu mere hyggeligt, så god tur, når I kommer afsted.
Karin
18. februar 2011 at 21:48“Du skal ære din fader og moder”… det gør du. Smukke ord og dejligt at læse om at I så ofte er sammen om arbejde og hvil.
Jeg glæder mig over mødre som din… og min… og hvor har man dog gjort et godt når ens børn skriver sådan om en.
Og så ønsker jeg jer en dejlig tur til Berlin… Åh, Berlin…
Helle
18. februar 2011 at 21:25mor er den bedste i verden :)
Ida
18. februar 2011 at 21:23Din mor har altså lidt ret, jeg synes også det er drøn hyggeligt at arbejde sammen!
Sådan en mor er guld værd. Stryg, stryg, stryg mod Berlins tillokkende gader og stræder!
berit
18. februar 2011 at 21:21din mor må være et fantastisk menneske ! og som I fortjener den tur.. jeg krydser fingre for at I får..
Mona
18. februar 2011 at 20:59Ja når man er velsignet med sånne mødre :0) Da er man HELDIG! Det er jeg også nemlig! Å jeg er så glad i henne. Koselig å lese det du skriver om din mor – det kunne like gjerne vært min. Hun er alvorlig syk og jeg nyter hver eneste dag jeg ha med henne, hun støtter og er der for meg – hver eneste dag – selv om det er hun som skal gå igjennom sitt livs siste kamp. Mødre er virkelig laget av noe helt spesiellt tror jeg. Håper ( og tror) jeg er støpt i samme form, ovenfor mine barn. Ha en super helg, alle sammen!
Det garnet deres ser helt hærlig ut! Den som kunne streikke eller hekle!!!
et cetera
18. februar 2011 at 20:23En smuk linje af kvinder … fra din mormor til Oline :-)
Sommetider er det nogle dage hjemmefra, bare et par stykker, der skal til for at lade batterierne op. Afsted til Berlin med Jer- med ønsket om en vidunderlig tur!
Marianne
18. februar 2011 at 20:14Mor er den bedste i verden ……… :o))))
God ferie
kirsten pauli
18. februar 2011 at 20:02loved you post liselotte.. your mom is a real gem.. i do believe your mom and i are about the same age and we did grow up in special times.. i guess you could say every generation is special. i learned so much from my mom and now that she is gone i miss her soo much, she was an angel… this was our first christmas with out mor and it was deeply felt.. enjoy your mom and i think i know you do.. moms are precious..
also enjoy your mini well deserved vacation… thanks, always for you wonderful words, they inspire me…
Fisker & Fernández
18. februar 2011 at 20:01Sikke du ligner hende :-)
Elsebeth
18. februar 2011 at 19:45Hvor skriver du smukt om din mor! Helt fantastisk, og jeg er ikke farvet af at have mistet min for længe siden, men blev bare glad over at nogen elsker når de kan :-)