Torsdag er sårkontrol. Torsdag er den dag, hvor jeg – og her taler vi ikke sandsynligt, men helt sikkert – bestiller noget sjov til næste uge. Basta! Vi fortjener i dén grad noget sjov, så jeg krydser fingre for, at alt går op i en højere enhed og mor kan passe, Kenneth holde ud til at køre og jeg få lov. Det var ikke mange ting, der skulle falde på plads, vel?
Torsdag er også mørke, sne og stille hus. Torsdag er skoldhed kaffe. Torsdag er varm chai, arbejdsdag uden kollega overfor og en Oline, der går på vinterferie.
Jeg er klar til torsdag. En god én til dig :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
14 kommentarer
Liselotte
17. februar 2011 at 18:50Det ender jo med, at alting falder på plads og lykkes. Det er dejligt, at det er sådan.
Jeg mangler en sidste kontrolscanning om 1½ uge, men de mener udelukkende, at det er en overflødig kontrol, så jeg er fuld af fortrøstning :-)
Mette
17. februar 2011 at 12:44Godt at høre. Så er du vel ved at nå slutningen på den operation? Her er torsdag sneboldkamp i haven. Torsdag er en forunderlighed af glæde og et strejf af sorg. Torsdag er også min mors 59 års fødselsdag som vi skal fejre i aften. Hun er dødssyg og vi troede aldrig det blev en torsdag i de levendes tegn, men det gør det. Torsdag er derfor også taknemlighed over at vi får det med.
Sidsel
17. februar 2011 at 11:23Herlig torsdag til dig fra mig i Schweiz. Häber det hele falder pä plads. Jeg er simpelthen sä süg som aldrig för. Tror jeg har fäet svineinfluenza… Det var sä den ferie :-(
Liselotte
17. februar 2011 at 18:49Åh nej, hvor uheldigt, Sidsel – jeg ønsker INSTANT bedring til dig :-)
HanneC
17. februar 2011 at 08:42Alt falder på plads på skønneste vis – det er jeg sikker på. Og så håber vi på, at Kenneth kan holde til at sidde ned så længe ;-)
Eva_O
17. februar 2011 at 08:39Brikkerne skal nok falde på plads – det er jeg sikker på. Og mon ikke du finder det helt rigtige mål for vinterferie-underholdnings-tidsfordriv til dig og dine.
God torsdag og god ferie, når du når dertil…
Helle
17. februar 2011 at 08:23ønsker dig en god torsdag :)
Trillemor
17. februar 2011 at 08:21Så ydmyge ønsker burde da kunne efterkommes. Håber for dig at brikkerne falder på rette plads. Her står torsdagen på skolefest inden vinterferien kan påbegyndes:)
Tante T
17. februar 2011 at 08:15Jamen også en god torsdag til dig Liselotte. Du, med sår og puslespil, har vist brug for det ;)
Her er torsdag formiddags-frihed. Og med inspiration fra en kær blogger, vil jeg bruge den i køkkenet. Med indlagte nørkle-pauser når dejen(e) hæver…
KirstenK
17. februar 2011 at 08:05Lige over til dig…håber du får puslespillet til at gå op…
Benedikte
17. februar 2011 at 07:31Torsdagen her, er arbejdsramt. Efter (kun) 4 uger hjemme på ferie og på min nu anden dag ombord, har jeg i dag tid til – men så alligevel ikke – at få samlet op på alle de løse tråde, som er trævlet op mens jeg har været hjemme. Det er en stor mundfuld, men heldigvis har jeg en trofast hjælper (dvs. han har ikke noget valg) som jeg kan “outsource” til, som det så yndigt kan kaldes. Jeg kigger ud af vinduet og ser, at torsdagen også står i tågens tegn. Det var den lur. Hrmpf, kan håbe det letter når solen får ved. For sol har vi her, på disse breddegrader, omend ikke nok af den.
Held og lykke med bestilling af sjov og tjek af sår! Jeg misunder din chai.
Catarina
17. februar 2011 at 07:30Tak og rigtig meget i lige måde. :)
Nå I deroppe nordpå har også ferie i næste ude, var ved at tro at det kun var os her på Fyn der havde det. :)
Det bliver skønt med et smut sydover, hvor det sjove findes altså udover at det osse findes nordpå. ;)
Ciao
Anne
17. februar 2011 at 07:29Lyder nærmest som et puslespil med tusind brikker…men lykken er jo når den sidste brik er lagt :D
God ferie til jer i det nordjyske…her tælles også ned til en vinterferie i uge 8 og Ditz kommer hjem :D.. knuses og krammes skal hun.
Pernille
17. februar 2011 at 07:19Mange brikker, der sikkert kan blive lidt af en udfordring, men mon ikke I finder jeres helt egen løsning.
For mig er torsdag arbejde med en dejlig kollega, der i dag ikke er lånt ud og senere gæster, boller og masser af hygge :)