Camomille måtte jeg have på pindene forleden. Nu var det på tide med endnu et sjal. Jeg bærer et hver eneste dag, så der er plads til udvidelser på den front. I hvert fald ifølge mig.
Jeg havde længe kredset om min cone med Stubmark, så det var den, valget faldt på. Jeg ved jo, at Blackhill efter en blid vask har fibre, som rejser sig så smukt og fluffy, at sjalet ville ende fløjlsblødt og let som en fjer. Jeg tog ikke fejl. Det er virkelig endt som et rigtigt dejligt sjal, som jeg kommer til at bære flittigt om halsen, som den dejligste pelikanskjuler. Den slags er vi jo nogen, som har brug for lige aktuelt ;-)
Jeg tog sjalet og Oskar med ned i bunden af haven for at tage nogle billeder. Jeg havde bare ben og gummistøvler på derned. Jeg frøs med anstand, mens jeg forsøgte at undgå at falde over Oskar. Sikke en fest. Jeg grinede meget. Det er sundt og dejligt :-)
Fakta:
Design: Camomille af Helga Isager, fra hæftet Amimono 2010
Garn: Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk i farven Stubmark. Jeg strikker med skiftevis én og to tråde undervejs.
Pinde: 6 og 5 til blondekanten – naturligvis mine elskede KnitPro hurtigstrikkere i metal.
Garnforbrug: Efter vask, hvor spindeolien er vasket ud, er jeg endt med det blødeste 202 grams sjal længe. Jeg har sikkert strikket af 210 gram fra start.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Jeg strikkede på lidt tykkere pinde, for at få det lette udtryk, som skal til. Jeg strikkede så kun til 46 centimeter og gik i gang med blondekanten. Sjalet er blevet rigeligt stort. Jeg synes, at det er forrygende dejligt og kvasterne gør hele forskellen. Mine er ekstra kraftige og derfor med lige præcis den tyngde, jeg gerne ville have.
Vil du se flere billeder af Camomille, kan du se dem her på ravelry.
37 kommentarer
Le
22. oktober 2015 at 13:19Jeg skal netop i gang med det flotte sjal :) og har lagt højlandulden i kurven. Du skriver at du har strikket sjalet med tykkere pinde, men kan du huske størrelsen på disse pinde?
Christin -
10. februar 2011 at 21:42Dette var virkelig smukt! Jeg forsøkte å finne møsteret – kan man lige kjøpe det alene – som et enklet mønster vet du?
Irene Aagaard
10. februar 2011 at 07:02Supersmukt sjal! Jeg må vist også strikke ét:-) Og som Birgitte skriver – kvasterne giver lige et ekstra twist til det florlette sjal ,og dine kvaster er vel nok store, flotte og med tyngde.
Balles Bazaar
9. februar 2011 at 20:58Hvor er det bare skønt – både farvekombination og at du har valgt at strikke på lidt tykkere pinde. Sådan et sjal kommer lige på min “maybe one day” liste.
Liselotte
9. februar 2011 at 22:28Skynd dig at sætte det på listen. Jeg er allerede “kommet til” at starte endnu et. Noget tv- strik skal man jo have ;-)
Margrethe
9. februar 2011 at 18:23Fantastisk smukt sjal – du er altså bare dygtig med de strikkepinde.
Mit strikkegen er dårligt udviklet, så jeg får ikke strikket helt så meget, som jeg gerne ville ;-) Men så nyder jeg jo at du og dine medsøstre viser jeres smukke arbejder frem :-)
Liselotte
9. februar 2011 at 18:33Det kan være rigtigt dejligt bare at nyde andres frembringelser, Margrethe :-)
Tak for de pæne ord om sjalet… og mine evner med strikkepindene :-)
Ann
9. februar 2011 at 17:08Hvor er det lækkert.
Jeg har selv haft øjnene stift rettet mod Stubmark, men blev usikker på farven IRL. Jeg vaklede mellem en opfattelse af, at det nok var mere beige end gulligt til at det var mere gulligt end beige, og se så nu! Dit sjal ser ud, som om det er strikket i to farver – beige og stråfarvet, men det er da kun Stubmark i 1 eller to tråde, ik’?
Smukt!
Liselotte
9. februar 2011 at 17:16Sjalet er strikket i Stubmark. Nogle striber med 2 tråde sammen, andre med en enkelt tråd, men hele tiden kun Stubmark.
Farven er lidt sjov, for i noget lys er den mere gylden, men den er altså en art beige. Som stubbene på en nyhøstet kornmark, siger jeg så… deraf navnet ;-)
Helle Nielsen
9. februar 2011 at 17:06Uha, jeg har allerede et – men gode sjaler kan man aldrig få for mange af, og din version i det lækre højland er da for god til ikke at kopierer. Så er det bare lige at vælge farven.
Liselotte
9. februar 2011 at 17:12Det er blevet fnuglet på pind 6, så det kan virkelig anbefales :-)
ThinkingSpace
9. februar 2011 at 16:59Helt fantastisk smukt er det blevet! :-)
Liselotte
9. februar 2011 at 17:12Tak Erika. Jeg er temmelig glad for det :-)
Gitte
9. februar 2011 at 16:51Gentager mig selv ;-) Det er bare så smukt!
En camomille er da vist et “must have”…..
Liselotte
9. februar 2011 at 17:11Det er sjovt og hyggeligt at strikke, Gitte – jeg er glad for resultatet :-)
Gitte Morsing
9. februar 2011 at 16:43Det er bare super flot, glæder mig til imorgen hvor jeg skal gramse på garnet, kan næsten ikke vente.
Mvh
Gitte
Liselotte
9. februar 2011 at 17:11Det kan jeg godt forstå, Gitte. Jeg håber, at du vil synes om det :-)
PS – fortæl lige Kenneth, at jeg er VILD med dine færdigstrikkede sjaler ;-)
Helle
9. februar 2011 at 14:35SMUKT ! Hvis bare jeg……., men det kan jeg ikke ;-) Dejligt for dig, du kan, og du deler de smukke billeder af smukt strik , TAK !
Liselotte
9. februar 2011 at 17:09Vi ku’ hurtigt få dig det lært, Helle :-)
Hege
9. februar 2011 at 13:36Nydelig, rett og slett :-)
Liselotte
9. februar 2011 at 17:08Også tak til dig, Hege :-)
Helle
9. februar 2011 at 12:53hvor er det smukt :)
Liselotte
9. februar 2011 at 17:08Tak Helle :-)
Birgitte
9. februar 2011 at 12:10Mmm, det er skønt og det er nemlig netop kvasterne, der gør det! Og den pæne kant :)
Jeg kan slet ikke tælle til så mange gange jeg har haft mit på siden det blev færdigt sidst i november… Dit ser skønt ud, jeg kan godt li’ det lette udtryk.
Liselotte
9. februar 2011 at 12:42Jeg var lige ovre og se dit, Birgitte. Det er virkelig smukt i den grå, synes jeg. Jeg var lige ved at snuppe den grå (igen), men tænkte så, at jeg skulle prøve noget nyt ;-)
Jeg bliver rigtig glad for det :-)
Sole
9. februar 2011 at 11:59Idag MÅ jeg lige ind omkring sommerfuglen og købe det hæfte, og så skal der Camomille på pindene!!!!
Liselotte
9. februar 2011 at 12:41Ja, vel skal der så, Sole – i dag er dagen! :-)
Sole
9. februar 2011 at 22:22Så blev hæftet altså indkøbt, så mangler bare lige tiden til at sætte mig ned og få igang :-) Det sker forhåbentligt senest på fredag…. Glæder mig!!!!
Liselotte
9. februar 2011 at 22:29Det er et dejligt stykke strik, som giver et rigtig smukt resultat. Jeg krydser fingre for, at du kommer i gang på fredag, Sole :-)
berit
9. februar 2011 at 11:45aj,aj, dette var lækkert !!! måske skal jeg forsøge et :)
Liselotte
9. februar 2011 at 12:41Det er ikke spor svært, Berit, så skynd dig :-)
Helle
9. februar 2011 at 11:42Virkelig smukt.
Det frister virkelig – det skønne camomille.
Liselotte
9. februar 2011 at 12:41Ja, det er en fristelse – og i hæftet er mange gode og smukke modeller, synes jeg :-)
yt
9. februar 2011 at 11:10Du har ret det er et skønt sjal ;)
Hvor er dit også blevet godt, skønne farver du har valgt.
Yt
Liselotte
9. februar 2011 at 11:30Ja, det synes jeg virkelig, at det er. Et dejligt sjal med et moderne twist. Det er hun altså så dygtig til, hende Helga :-)
Sidse
9. februar 2011 at 11:07Hvordan gør du dog det der SÅ hurtigt? Har du måske nogle små nissepiger og drenge, som sidder under bordet og strikker med…? Det er underskønt dit sjal… SMUKT!
Liselotte
9. februar 2011 at 11:29Jeg tror, at der må være nisser og elverpiger på spil, Sidse ;-)
Det er et godt resultat, synes jeg. Jeg er meget tilfreds :-)