Jeg skal da lige love for, at man får lov til at vente ude i verden. Sikke et held, at der så er masser af årsgamle ugeblade at lade sig underholde af, mens man venter. Og saftevand. Og søde mennesker. Og så lige dem med influenza, for de synes åbenbart, at det er topgod stil at sætte sig i et stopfyldt venteværelse også. Jo, jeg véd, at det var influenza, for hun sagde det selv. Højt. Mente vel, at vi skulle have ondt af hende. Jeg havde mest lyst til at sende hende hjem. Ikke for hendes skyld, men for vores. Sådan et fjols.
Endelig, efter timers venten, var det min tur. Ufarligt, men upraktisk er vist kodeordene her. Så er alt jo godt.
Jeg havde fået en uklædelig væskeansamling omkring såret. Såret blev åbnet, renset og plastret (ydrkkk). Heldigvis er ansamlingen formentlig kun uklædelig og ellers aldeles harmløs, men for en sikkerheds skyld, er jeg sat i antibiotikabehandling. En af dem, der gi’r genlyd. Og sendt til sårtjek om en uge. Om to uger tager vi en ultralydscanning, selvom kirurgen ikke mente, at der var grund til bekymring. Overhovedet. Han var kun stærkt utilfreds med arret.
Faglig stolthed er noget, jeg kan forholde mig til, så at jeg er ligeglad med et ar, som måske alligevel ikke bliver sytrådstyndt, hjælper jo ingenting, når hans stolthed er på spil. “Jeg laver det om, hvis ikke det er pænere om et år“, var afskedssalutten og jeg syntes ikke det var tiden for en lang, filosofisk snak om det at leve med et ar kontra så meget anden elendighed. Jeg er vild med ham. Han er en dygtig kirurg og et endnu bedre menneske. Hvis han har brug for et pænt ar, så er det sådan. Jeg har bare brug for, at intet farligt er på spil. I nat kan jeg sove.
Camomille i skiftevis to og én tråd Blackhill Højlandsuld i farven Stubmark.
Om to sekunder vil jeg fejre hjemkomsten med en tur i vaskemaskinen for mit nye Camomille. Det bliver godt, kan jeg allerede se og noget skal der immervæk til, for at dække de pelikanlignende tilstande der fortsat hersker i min halsregion.
Alt er godt. Jeg er taknemmelig. Og så ligner jeg gerne en pelikan en tid endnu. Okkedog så gerne :-)
40 kommentarer
Liselotte
9. februar 2011 at 09:05Jeg skal love for, at jeg har sovet denne nat. Fem kvarter i timen ;-)
Det er skrækkeligt at opdage, at den hårde hud, jeg havde udviklet, er forvundet og nu har ladet sig afløse af noget sprødt, pergamenttyndt af slagsen. Det er upraktisk og lidt skræmmende, men det er den nye mig. Jeg kan vist lige så godt vænne mig til det.
Mette
9. februar 2011 at 08:41Hej Liselotte, det er sørme godt at høre. Nervøsitet er ikke til at holde ud i sådan en anledning. Pyha! Jeg håber, at du nu er vågnet onsdag morgen og har fået sovet bedre end du har i lang tid. Bekymringer i et dybsort februarmørke om natten kan slå næsten enhver kvinde af pinden. Godt, at du fik at vide, at alt var vel og samtidigt blev mødt af sådan en empatisk og dygtig kirurg.
Lupo
8. februar 2011 at 23:36Jeg synes oftest, det er spændende at møde andre faggrupper. Tit erfarer man, at man ikke ønsker at bytte (fag), og det er jo fint! Det glæder mig, at “din” kirurg (også) var et godt menneske. I forbindelse med sygdom i min allernærmeste familie er jeg stødt på en (over)læge som nærmest er (u-) menneskelig. Det er slet ikke i orden.
PS: I modsætning til, om dit ar er uklædeligt, så tror jeg bestemt, dit nye lille klæde er det modsatte :) Se lige de små spidser, der! Og en kvast? Hvor er det fiiint ! God bedring, LIselotte :)
Pernille
8. februar 2011 at 23:01Lækkert at få ro på :)
KirstenK
8. februar 2011 at 22:27Godt det ikke var farligt eller noget…god bedring til pelikanen :-)
Karen
8. februar 2011 at 22:15Kære Liselotte,
hvor var det dog godt nyt. Tillykke med det.
Og jo, jeg er dagligt inde på din blog – nogle dage med mere tid end andre dage…..
Hm…. for at være rigtig irriterende, så har jeg et spørgsmål til alle dine skønne billeder fra tidligere indlæg. Jeg lader mig i rigt mål inspirere af dine nørklerier med hæklenålen….. Og jeg kan simpelthen ikke finde dine billeder af murstenstørklædet. Har du fjernet alle billederne?
Tak
Og god bedring
/Karen
Lisbeth Bula
8. februar 2011 at 21:24Å det var da godt nytt- samme hva yrkesstoltheten til kirurgen sier om estetikken ! Og for et fabelaktig fristende sjal!!!!
Louise
8. februar 2011 at 20:31Hvor rart at høre, der intet alvorligt er galt. Ting tager tid. Nogle gange længere tid end man aner. Fortsat god bedring.
Linda
8. februar 2011 at 20:12Han lyder som en knag, ham din kirurg! Jeg håber det snart er overstået alt sammen, så du kan lægge hele spekulationer og bekymring på hylden :-)
Linda
Marianne
8. februar 2011 at 19:58Dejlige nyheder :) og smukt sjal.
Efi
8. februar 2011 at 19:45Ej hvor dejligt både at der ikke var noget alvorligt på færde – med da også for den omsorgsfulde kirurg. Fed farve den camomille, stubmark er en rigtig god farve til det sjal – og øv at jeg alligevel ikke valgte at købe den, da jeg bestilte garn, men jeg gik totalt i selvsving da den ene farve jeg havde bestemt mig for ikke var på lager mere – tænk hvad mgl. havregrød kan medføre ……
Irene
8. februar 2011 at 19:16Namaste Peliselotte!
Ann
8. februar 2011 at 19:07Hvilken skøøøøn patient, du er!
Du må gerne komme ud til os. Vi har nye ugeblade og kaffe og te og masser af søde og festlige mennesker ;-)
Du skal så til gengæld sige til os, at du vil lade os ordne vores faglige stolthed, så vil du lægge krop til, ik’!?
Lone
8. februar 2011 at 18:11Okkedog tillykke Fru Pelikan.
Fortsat hyggelig aften :-)
Liselotte
8. februar 2011 at 18:06Jeg kan sige jer, at jeg blev lettet, da jeg kom i de fine, omsorgsfulde kirurghænder. Han er utrolig god til at forklare, så jeg er mere end glad nu – og jeg er så ligeglad med det ar, men måske er jeg ikke, når der er gået en tid. Vi får se – og så får de måske lov til at gøre det om.
Lige nu er jeg bare helt igennem slatten efter at have været i højeste alarmberedskab endnu en gang. Mit liv er lige en tand for spændende for øjeblikket ;-)
Anette
8. februar 2011 at 17:39Sådan Liselotte – gode nyheder og du ånde lettet igen
Anne Dyrholm Stange
8. februar 2011 at 17:38Pelikan eller ej, du er smuk, med eller uden Camomille.
Og HURRA for, at det “bare” er såret, der tér sig, jeg er helt sikker på, at Hr Doktor har styr på sit kram…
Gitte
8. februar 2011 at 17:27Godt at det var ufarligt og at du slap med “en rensning”. Håber også at du slipper for influenza….
Skønt, smukt sjal!!!
Sidsel
8. februar 2011 at 17:11Sådan, Liselotte. Det må give den tiltrængte ro i sjælen. Kirurg med fine fornemmelser for ar..haha, sjov fætter. Men godt, at de tager deres håndværk seriøst.
Så endnu en gang et flot håndværk fra DINE hænder… Mums
Sifka
8. februar 2011 at 17:01Okkedog som det går. Dejligt!
Trine
8. februar 2011 at 17:00hov, blev ikke helt færdig……….travlt i verdensfirmaet. pas godt på dig selv og sov nu godt…….
Trine
8. februar 2011 at 16:59Det er altså et interessant liv du lever for tiden. Vi sidder rundt omkring og følger spændte med. Godt det ikke var alvorligt og jeg slutter mig til flokken der siger ta´det roligt. For det lyder jo også som om du har
Karin
8. februar 2011 at 16:48Pyyyha, det var godt at læse :)
Lisbeth
8. februar 2011 at 16:44Hip hurra for pelikaner der bare lige skal renses…;-) dejligt du er i gode hænder! Knus
Helle
8. februar 2011 at 16:43SÅDAN ! Det var gode nyheder :-)
HenrietteB
8. februar 2011 at 16:42Jeg er ret vild med pelikaner. Vi kaldte altid min farmor for “pelikanen” fordi hun havde den mest fantastiske kæmpestore, bløde dobbelthage, som jeg elskede at nulre da jeg var barn. Hun var en lillebitte, meget slank dame – dobbelthagen var det eneste store og bløde ved hende.
Der er heldigvis langt værre ting i tilværelsen, end et ikke særligt pænt ar – og puha, hvor var det godt, det ikke var værre og at du kan sove roligt i nat.
Tante T
8. februar 2011 at 16:32Det er læsning der varmer helt ind i sjælen. Smiler, og glædes med dig…
yt
8. februar 2011 at 16:25Godt du slap med skrækken ;)
skønt sjal i en skøn farve ;)
Jeg skal til at prøve strikke det i bomuld og hør.
Yt
Helle
8. februar 2011 at 16:17godt at høre fra dig og at det går fint :)
lise
8. februar 2011 at 16:15Selvfølgelig var det ikke farligt.Du ved jo at alt er undersøgt og fundet fint.For mig lyder det som om du har fået baktusser af den ene eller anden art med hjem,som pillerne nok skal få bugt med.Desværre er det nok mere reglen end undtagelsen i dag.
Jeg har som tidligere nævnt været hele turen igennem med min mand.Jeg arbejder selv indenfor systemet og ved det er vigtigt at man ikke drøner rundt mellem alle mulige mennesker.Skærm dig lidt fra andre en periode.Ja,jeg ved at du har udlængsel,men lidt “isolation og ro” er en god helseskaber.Pas nu lidt ekstra på dig selv,hvad angår kontakt med fremmede.
Sofa med diverse hyggeaktiviteter og ikke drøne i bil til møde etc. Dette sagt i den bedste mening: lyt altid til kroppens signaler.
Ro på bliver til glæde for hele familien.
Knus:-)
ThinkingSpace
8. februar 2011 at 16:02Åh, hvor godt! – og sikke smuk Camomille er blevet! :-)
Sole
8. februar 2011 at 15:58OK, pelikaner længe leve, det er faktisk smukke væsener …. og sjove at se på :-) Så underholdningsværdien i sig selv er da værd at tænke på !! Men derudover godt, at det ikke var noget mere alvorligt – og så må jeg da stærkt overveje, om det er Camomille, at noget af min stubmark skal gå til, hmmmmmmmmmmmmm
Sofie
8. februar 2011 at 15:57Hei Liselotte. Veldig glad for å høre att det var ufarlig. Uten å skal prate om sykdom: jeg er blitt operert 3 ganger på min hals. Etter siste op. valgte jeg å bruke silicon-plaster (fås på apoteket), det heler arret penere og beskytter samtidig. Det gjør ingen ting med et arr, viser bare at vi har vært i “krigen” og overlevd. Pass godt på deg selv og dine.
Helma
8. februar 2011 at 15:54Jeg er enig med håndværkeren. Hvis arret ikke heler pænt, skal det korrigeres … dét skal du lytte til.
Og det jeg egentlig også ville skrive var, at dit sjal er smukt. Jeg glæder mig ekstra meget over at have en garnpakke i vente – som inkluderer “Stubmark”. Den ser fantastisk ud.
Fortsat god dag
Ulla Andreasen
8. februar 2011 at 15:48Godt at høre at alt var ok, et ar er til at leve med selvom det ikke er 1. klasses. Din camomille ser rigtig flot ud, dejlig farve du har valgt.
God dag til alle.
Bibbi
8. februar 2011 at 15:47Tillykke med det kun er et ar….. og din Camomille er en rigtig smuk indpakning ;o)
violykke
8. februar 2011 at 15:47det er så flot det sjal, de er super gode, jeg elsker mit. Og godt der ikke var noget alvorlig galt, så kan man ånde lettet op ♥
berit
8. februar 2011 at 15:44det var dejlige nyheder !! men nå synes jeg, gode frue, at du skal ta livet med ro en stund.. det skader bestemt ikke å ta vare på seg selv !!! :-)
Kirsten Jensen
8. februar 2011 at 15:39Puh ha, sikken et lettelse at der ikke var noget alvorligere på færde. Så betyder pelikanposer og ar mindre, også i min verden. Din Camomille ser rigtig lækker ud, kunne godt tænke mig at strikke en, men der er alenlange ventelister på børnebørnsstrik, så det må vente lidt.
Knus til dig fra
fru Jensen
Gudhjem
Liselotte
8. februar 2011 at 15:43Jeg er sikker på, at du gerne strikker børnebørnsstrik før du strikker til dig selv, Kirsten ;-)
Ja, det er en kæmpestor lettelse. Min tallerken er ikke bare fuld for øjeblikket. Den er med top på, så lidt fred er velkomment :-)