Pakkepost er noget af det bedste. Når de banker på med en pakke i favnen, går hjernen straks i gang med at afsøge hylderne for mulige ankomster. Det nåede jeg slet ikke i dag, for det var Kenneth, som kom spadserende ind i køkkenet med favnen fuld. “Jeg kan slet ikke huske, at jeg venter på noget“, sagde han, mens han satte kassen på gulvet.
Det gjorde han heller ikke…
Oline og jeg har jagtet Cascade Indulgence og det i en bestemt lyseblå nuance (Blue Mist), for det viste sig nemlig, at vi deler yndlingsfarve. Den så jeg ikke lige komme, for er der noget, vi er, så er det forskellige. Udenpå i hvert fald. Indeni deler vi blandt andet passion for den lyseblå.
Oline er sartere end sart hvad angår kradsefaktoren på alt strik, så vi har virkelig været ude i mange forsøg på at finde noget garn, som hun ikke synes kradser. Til sidst endte det med denne lækre, men absolut og indiskutabelt bløde blanding af Alpaca og Angora. Jeg tror, at den skal forvandles til en Roheline.
Jeg er helt sikker på, at den model vil klæde Oline, men jeg må hellere tage hende i ed, inden jeg går i gang.
I pakken var også et par nøgler af Noros Kirameki. Det har ikke været helt let at finde, men det lykkedes.
Jeg drømmer om et spindelvævstyndt, stribet tørklæde. Nu er der basis for den slags udskejelser, når tiden engang er til det.
Det var ligesom fjollet ikke at fylde en kasse, nu de alligevel skulle sende fra Massachusetts, så vi smed lidt Cascade 220 i også. Det kradser med sikkerhed heller ikke og det er smukke farver (Celery, Heather & Sparrow), som hurtigt kan forvandles til dejlige, bløde og varme strik. Og garn, det mangler jeg jo. Altid ;-)
38 kommentarer
Rikke
31. januar 2011 at 21:48Hej Liselotte,
jeg har tagget dig i The Versatile Blog Award, hvis du har lyst til at se hvorfor og måske endda selv deltage i legen, så kig forbi min blog.
Liselotte
31. januar 2011 at 22:32Tusinde tak for awarden, Rikke, men jeg deltager aldrig i den slags, fordi det altid afstedkommer mere uro end glæde. Jeg er dog oprigtigt glad for, at du har tænkt på mig. Tak :-)
Bibbi
31. januar 2011 at 21:25Oline bliver SÅ smuk i en sart lyseblå Roheline……jeg ved det bare! ;o)
Liselotte
31. januar 2011 at 22:31Jeg håber det, Bibbi :-)
Susanne
31. januar 2011 at 19:22Hvor er du MORSOM Liselotte ;-) Eller bare en garnnørd/”yarnaholics”.
God fornøjelse med strikningen i fremmede garner.
susanne
Liselotte
31. januar 2011 at 22:31Jeg er dybt, dybt afhængig, Susanne ;-)
Katja
31. januar 2011 at 19:05Wauw, hvor ser det bare lækkert ud alt sammen! Jeg selv har også seks nøgler Cascade 220 liggende herhjemme, blandt andet også af farven Heather. Jeg vidste ikke, at Cascade lavede en blanding af angora og alpaca. Det lyder godt nok som en fantastisk kvalitet! Mums! Bare det var mig. :D
Liselotte
31. januar 2011 at 22:31Det er noget meget lækkert garn, det Indulgence, Katja :-)
Mette
31. januar 2011 at 18:11Ihh, hvor en skøn pakke garn og sikke en flot model du sGokal igang med til din datter. Jeg bliver mere og mere inspireret til at komme i gang med at strikke igen. Lige nu er jeg begyndt at hækle efter min farmors gamle opskrifter, men sådan noget skøn garn er da ikke til at stå for…..God fornøjelse med garnet.
Liselotte
31. januar 2011 at 22:30Jeg holder også meget af at hækle, Mette – og strikkepinden kan du jo altid finde frem :-)
Marianne
31. januar 2011 at 17:43Sikke en dejlig kasse – og så på en mandag! Jeg hepper på den trøje til Oline, den har godt nok skøn…
Liselotte
31. januar 2011 at 22:30Ja, den er smuk, Marianne – og Oline er heldigvis enig :-)
Louise
31. januar 2011 at 17:27Det er jo et kup, I har gjort der.
Virkelig lækker kasse!
Liselotte
31. januar 2011 at 17:35Meget lækker, Louise :-)
Tante T
31. januar 2011 at 16:47Jeg mere end smiler :) Altså, dig og garn!!
Men jeg er SÅ forstående! At du køber garn, er vel det samme som når jeg køber en fodcreme, bare fordi… Nogle ting MÅ bare prøves..He he :)
Liselotte
31. januar 2011 at 16:58Jeg er et skarn, Tante T…
– ligesom dig ;-)
Sole
31. januar 2011 at 14:55Superflot cardigan – og nu gjorde du det jo igen, viste garn!!!! :-) Jeg kører med 2 tidsperioder: “før” og “efter” Kenneth – så indtil videre har jeg stoppet indkøb af garn fra andre end Kenneth, men jeg kan godt se fidusen i noget af det, du har der i kassen. Har tidligere købt fra dem og fået det sendt til “min” adresse i USA, men netop Cascade, som du jo mange gange har berømmet, ja, det har jeg ikke fået købt ….. endnu :-)
Liselotte
31. januar 2011 at 16:13Cascaden er skøn, men man skal være klar over, at den fnugger ved brug, fordi den netop er så blød, som den er.
Jeg er faktisk mest vild med uld som Kenneths, hvor fibrene stadig står åbne og tøjet derfor får et helt andet udtryk, men den bløde fornemmelse er altså heller ikke helt i skoven – bare man gider rense for fnug og ikke regner med så lang holdbarhed på strikken, som man kan med en almindelig højlands- eller shetlandsuld.
Sole
31. januar 2011 at 16:55Ahhhh, OK, så lærte jeg altså noget idag, har aldrig tænkt over/vidst, at den bløde uld fnugger mere end anden uld, men selvfølgelig nu jeg tænker over, så kan jeg da godt se, at det er sådan det er…. mindes stadig min ekstremt bløde sweater fra firserne, strikket på skrå, i koboltblå og grønne striber, DEN fnuggede :-) Jeg skal snart igang med endnu en Cobblestone, vist nok denne gang i denne her farve http://garnudsalg.dk/cashmere-.....rrency=DKK og måske mixet med en marineblå cashmere, det er vist, hvad der står på ønskelisten :-) Selvom Kenneths cashmere 28/2 er superblød, ja, så fnugger den altså ikke det fjerneste endnu, har brugt mit Terra næsten hver eneste dag i flere måneder, og der er ikke antydning af fnug. Øv, hvornår lærer jeg at fatte mig i korthed. Ha’ en fortsat god og glad dag, Liselotte.
Liselotte
31. januar 2011 at 16:58Nej, du har ret, Cashemeren fnugger ikke, men det gør den bløde uld. Det er prisen man betaler for det bløde – og bare man ved det, gør det jo ingenting :-)
Den Indigo cashmere er SÅ flot, så jeg forstår godt, at du har et godt øje til den Sole :-)
Sole
31. januar 2011 at 17:27Jeg har den allerede, cashmeren :-) Så det er bare om at fatte pindene og lige lave en strikkeprøve!!
Liselotte
31. januar 2011 at 17:35Uhm :-)
Fríða
31. januar 2011 at 14:38mmmmm, lækkkert! og den unge dame kommer at ligne en million i sin nye tröje. forövrigt har jeg en 19 årig der også synes at alt uld kradser, men hun bruger nu alligevel sin nye tröje (kan ses på bloggen), mest fordi hun selv fik enevælde i hvordan den skulle se ud.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
31. januar 2011 at 16:11Jeg håber, at det lykkes mig at strikke en trøje, som hun gerne vil bruge, Frida :-)
Helle
31. januar 2011 at 13:42wow den grønne trøje er super smuk ..hvis jeg kunne strikke ville jeg ønske mig den i lyserød :)
lækkert garn du har fået :)
jeg elsker at få pakker og ser sikkert meget glad ud når posten ringer på døren :)
ha en god dag :)
Liselotte
31. januar 2011 at 16:11Hvem elsker ikke at få pakker? Jeg gør i hvert fald også, Helle :-)
Sidsel
31. januar 2011 at 13:28Ja altså knus, og ikke Knud……
Liselotte
31. januar 2011 at 13:29Jeg tænkte ellers, at du havde taget navneforandring ;-)
Anne Dyrholm Stange
31. januar 2011 at 13:24HOLD DA SÅ LIGE K**T –
jeg er MEGA misundelig på den kasse – nå!!
Men under selvfølgelig både dig og Oline alt det skønne uld uden kras…
Og jeg har da heldigvis slet heller ikke tid til at strikke, så det kan vare være helt lige meget med den slags.
NOT…
Liselotte
31. januar 2011 at 13:28Jeg er sikker på, at vi to snart skal mødes til noget strik, Anne. Det er på tide, kan jeg mærke :-)
Sidsel
31. januar 2011 at 13:23Jeg kan ski godt forstå at I begge undrede jer da I modtog garnet… Når der liiige er et firma bagved:-) men sikke lækkerier. Tror da trøjen vil klæde Oline så flot. Sig mig, smækkes der ikke told på? Og stiger dette beløb jo mere man køber? Knud
Liselotte
31. januar 2011 at 13:27Jeg undrede mig skam ikke det mindste, Sidsel – for Oline havde jo ønsket den lyseblå her, så jeg vidste godt, at vi ventede ;-)
Jo, der kommer told på, hvis den stoppes på vej ind i landet. Nogen gange går den fri, mens den andre gange ankommer med en regning vedhæftet. Denne slap gennem nåleøjet uden og det er jeg jo rigtig glad for, selvom vi allerede havde taget højde for toldafgiften inden :-)
JJH
31. januar 2011 at 13:08Sikke dog en dejlig kassefuld garn. Jeg er lidt forvirret, for jeg troede, at der blandt Kenneths garn var det blødeste og lækreste – så Oline også kunne bruge det. Men det var måske “bare den bestemte lyseblå” I gik efter!
Liselotte
31. januar 2011 at 13:15Jeg kan godt forstå, at du undrer dig, JJH ;-)
Kenneth har garn, som er helt og aldeles luksuriøst blødt, men…
Oline ønskede en helt bestemt lyseblå nuance, som ikke var på lager, så derfor kiggede vi ud i verden og fandt præcis det, som hun ønskede sig :-)
Lene
31. januar 2011 at 13:04Det er nok sådan cirka 100 år siden jeg har strikket – men hvor får jeg dog lyst til det igen, når jeg læser om alt jeres garn.
Liselotte
31. januar 2011 at 13:13Du skulle prøve, Lene – det er skønt og afslappende at strikke, synes jeg :-)
Hanne D.
31. januar 2011 at 13:03Og garn mangler jeg jo altid !!!!! Du er bare dejlig, god mandag til dig.
Liselotte
31. januar 2011 at 13:13Tak Hanne – og en god anledning til yderligere lagerforøgelse skal man aldrig lade gå fra sig ;-)