24

Det var den lufter

Jeg fik en tur i IKEA. Og Bauhaus. Det var den lufter. Tak.

Kenneth fik til gengæld provianteret, så der er temmelig gode chancer for, at der snart er showroom at invitere indenfor i ovre i den anden ende af matriklen. Reoler, borde, spraymaling (det er rapsgult og egentlig mit projekt), tæpper, måtter, lamper og pærer plus det løse. Faktisk fyldte han bilen til randen. Jeg fulgte bare med i andægtig betagelse af at være ude i verden igen. Jeg gik vist bare rundt og lignede sådan en kinesisk nikkedukke, fordi jeg hele tiden glemte, at jeg på forsiden har et ar, som strammer en smule og på bagsiden en muskel, som gerne kramper. En idiot har jeg sikkert lignet. Så er det ikke første gang.

Nu skal der bores, males, monteres og siden evalueres på, om han er glad og tilfreds og synes, at det er den rareste arbejdsplads, han nogensinde har haft. Faktisk tror jeg, at han allerede syntes det, dengang da det hele var et sammensurium af vintage hi-fi, kabelbinder, gammelt køkken og garn i kasser og på improvisatoriske reoler op og ned ad væggene, men nu får han indrettet det, så det ikke længere er rod, men i stedet rart.

Han arbejder på akkord. Tirsdag formiddag ankommer usandsynligt mange kilo af den fineste højlandsuld og han vil gerne være helt klar inden, så det hele kan sættes i reoler. Han fabler endda om farveorden. Sirligheden vil ingen ende tage, men han mener jo også, at alt skal omfattes af kærlighed og omsorg, for at blive rigtigt godt. Også garn.

Jeg er sikker på, at han har ret.

Du vil sikkert også kunne lide