Camomille frister. Og er lidt kedeligt. Nu er det startet og så får det pladsen som fyld. Når der ikke er andet, der brænder, strikker jeg en pind eller to. Jeg prøver ikke at irriteres over pindene med kun den spindelvævstynde cashmere-/uldblanding, for det er jo takket være den, at projektet taler til mig. Ikke mere brok. Kun endeløst voksende retriller. Skiftevis Cashmere/Uld og samme sammen med den økologiske lammuld. Sådan.
8 kommentarer
Lisbeth
30. januar 2011 at 16:42Jeg er SÅ glad for mit – det var dog et sejt træk. Mit voksede efter vask – så det bliver altså KÆMPE, hvis man strikker det så stort som opskriften skriver. Glæder mig til at se dit færdige resultat. :)
Liselotte
30. januar 2011 at 20:29Okay… man skal måske overveje at lave det lidt mindre… og det er da ikke den værste vej at skulle gå, Lisbeth ;-)
Jane
30. januar 2011 at 14:52Mit er blevet færdigt og det er virkelig et super lækkert sjal. Men en sej omgang at komme igennem de voksende laaaange pinde retmasker. Håber du holder ud, får resultatet et skønt. :-)
Liselotte
30. januar 2011 at 20:29Jeg vil tage den tid, der er nødvendig, Jane :-)
Lone Veggerby
30. januar 2011 at 13:39Åh, jeg har selv haft kigget på det mønster. Det er da det fedeste sjal jeg har set længe.
Liselotte
30. januar 2011 at 20:28Ja, det er altså fedt, Lone – så det er bare i gang med dig ;-)
Lone H
30. januar 2011 at 12:55Uhh det ser fint og forårsagtigt ud :-)
Liselotte
30. januar 2011 at 13:15Det kunne det også ende med at være, Lone. Forudsat at jeg orker til vejs ende, for det er en sejtrækker :-)