Min udlængsel er ved at være en belastning. Min længsel efter en hverdag er ved at tage livet af flere end mig, tror jeg. Jeg er anstrengende. Irriteret og kortluntet, krævende og utilfreds. At have en muskel, som kramper, hver eneste gang jeg f.eks. tygger, er irriterende selskab. Jeg ville gerne være foruden. Jeg prøver at være rigtig god ved den. Giver den ro. Sidder kun lidt der, hvor der kunne tænkes at være belastning på den. Venter, men ikke med så meget tålmodighed, som jeg gjorde for godt en uge siden, da den manifesterede sig for alvor.
Måske kan jeg senere lokke Kenneth til at køre en tur med mig. En cirkushest lugter savsmuld. Jeg lugter luftning, når jeg kigger ud og ser, at solen skinner.
Åh, gid han har tid og lyst.
18 kommentarer
Mette
30. januar 2011 at 13:48Jeg håber, at du kan få lokket ham ud. Jeg har netop været ude at gå i 2 timer med mine unger. Åh, hvor er det dog skønt og helende for sjæl og krop, når den kolde januarsol stråler og giver varme kinder i solskinnet. Det er søndagsglæde af den helt store slags.
Liselotte
30. januar 2011 at 20:22Natur blev det ikke ligefrem til, Mette, men lidt er bedre end ingenting ;-)
Charlotte
30. januar 2011 at 12:40Uha, jeg er jo nok en meget atypisk kunde, for jeg siger; hiv endelig Kenneth ud i det blå og væk fra garnet…….jeg har nemlig en fornemmelse af, at hvis han bliver derude et sekund mere, så kommer der Blackhill på hylderne i et omfang, at min hjerne ikke kan udtænke systemer, der hindrer mit kort i at komme på arbejde igen. Ak ve!
Liselotte
30. januar 2011 at 12:47Ha ha ha… ja, der er risiko for, at det kunne ske, Charlotte. Desværre nåede lastbilen ikke færgen og derfor ankommer garnet heller ikke før tidligst tirsdag, så der er stadig tid at løbe på, hvis du har planer om at flygte til Langbortistan inden ;-)
Mie
30. januar 2011 at 11:51Det der med en velfungerende krop uden smerter sætter man først for alvor pris på, når man har været på den anden side…… De små ting får en hel ny betydning og bliver sat i et andet perspektiv…. Tror at den del af et sygdomsforløb kan bidrage med noget godt i vores liv, hvis vi formår at tage det med, når kroppen igen fungerer.
Tålmodighed er en af de dyder, jeg ikke besidder OVERHOVEDET – så hvis du finder den – hører jeg meget gerne om hvor den kan erhverves….
God tur ud i det blå – håber du får suget al den gode energi ud af solen og luften :-)
Liselotte
30. januar 2011 at 12:46Du har ret, Mie. Man glemmer hurtigt, at der er meget at være taknemmelig for. Sådan er vi mennesker vist bare.
Tålmodighed er heller ikke en af mine dyder, men jeg prøver ;-)
Sidse
30. januar 2011 at 11:13Og med hensyn til ro, kan du godt forsigtigt stryge over musklen, så den slapper lidt af. Let massage altså. Det kan virkelig gøre underværker, når den kramper så let. Og kom ud i luften med Kenneth ved din side, det kan også gøre underværker. Han kan ikke begrave sig i garn. (C: (C: (C:
Liselotte
30. januar 2011 at 11:17Kenneth gi’r mig let massage og det hjælper. Musklen har det MEGET bedre, så jeg skal altså ikke klage, men ind imellem får jeg jo ondt af mig selv ;-)
Kenneth vil også have godt af den friske luft. Du har ret :-)
Aud Marit Jonasdotter Skjær
30. januar 2011 at 10:54God tur! Har du tenkt på å prøve akupunktur til din muskel?
Liselotte
30. januar 2011 at 11:08Jeg har såmænd tænkt på så meget, Aud Marit, men er blevet anbefalet at tage det roligt, for det er som en fibersprængning i nakken og der skal bare ro til. Jeg venter nu :-)
Lone H
30. januar 2011 at 10:46God natur tur – det er så helende at komme ud.
God bedring og må du finde tålmodigheden et sted :-)
Liselotte
30. januar 2011 at 10:49Jeg skal nok finde den, Lone – og jeg håber fortsat, at vi finder tid til at komme ud :-)
Anne Dyrholm Stange
30. januar 2011 at 10:09God tur ud i det kolde blå blå.
I trænger sikkert begge til lidt luft…
Liselotte
30. januar 2011 at 10:25Vi trænger da i dén grad, Anne :-)
Trine
30. januar 2011 at 09:57RIgtig god tur, hvis I kommer afsted. God søndag.
Liselotte
30. januar 2011 at 10:24Tak Trine – jeg håber :-)
Tante T
30. januar 2011 at 09:50Det ville ligne ham dårligt andet. Så rigtig god tur :)
Liselotte
30. januar 2011 at 10:24Han vil helt sikkert gerne, men tiden skal han jo også have, Tante T :-)