Moster og Oline snakker om dagens lektioner. Der er blandt andet idræt på programmet. Oline HADER idræt, for hun er Bambi på is og alle lemmer er ligesom for lange og ustyrlige. Annemette hadede også idræt, men hun havde vel nærmest det omvendte problem ;-)
Annemette står stille og eftertænksom i hjørnet af køkkenet, da toppen af demotivation kommer ud af hendes mund.
– Jeg kan slet ikke komme i tanke om én eneste ting i idræt, jeg syntes var sjovt…
Jeg er helt sikker på, at Oline er topmotiveret nu.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
32 kommentarer
Louise
25. januar 2011 at 22:31Jeg havde det fuldstændig som Annemette i folkeren… Gad vide om det er skæbnens ironi eller hævnen for det, at jeg så senere hen har undervist i idræt…. (Men ikke med min gode vilje dog….!) :)
Heidi
25. januar 2011 at 20:52Korte lemmer kan være praktisk….man kan f.eks. nøjes med at købe en junior sovepose, er tilladt at trænge sig helt til 1 række til koncerter, fordi alle kan se, man ikke tager udsynet, der er ikke så langt ned, når man skal binde snørebånd og mange, mange andre fordele. MEN tænk på os lavstammede mennesker, næste gang du står i et supermarked og nedtager en vare fra øverste hylde og du ser en “dværg” skæve misundeligt på dig, fordi DU kan nå varen ;-)
Moster Tulle
25. januar 2011 at 17:50Irriterende søster – fantastisk moster….er det ikke lidt sådan det er lige med det her….:-)
Liselotte
25. januar 2011 at 17:51Præcis, Moster Tulle ;-)
linda
25. januar 2011 at 16:23Der er vel en pause. De er altid gode.
Liselotte
25. januar 2011 at 17:51Pauserne kan hun lide, Linda ;-)
Heidi
25. januar 2011 at 16:04Kan levende forestille mig Søster Lystigs ynglingsfag IKKE var idræt, men vi er altså nogen i Kongeriget, som ELSKEDE idræt i skolen – bortset fra jazz gymnastik – men måske en af grundene var, jeg ikke havde lange lemmer at slås med som visse andre ;-)
Liselotte
25. januar 2011 at 17:51Nogen elsker det selvfølgelig – og korte lemmer kan være meget, meget praktiske :-)
Fríða
25. januar 2011 at 15:24hm, jeg er udstyret herhjemme med to teenagere, den ene går frivilligt til sport flere gange om ugen, men hader alligevel idræt i skolen, fordi det forstyrrer hans eget træningsprogram; den anden lider hårdt af depression og sociofobi, og så er det med at stå i dusj og omklædningsrum, nögen sammen med en masse uvedkommende mennesker, den rene tortur selvom hun godt kan lide idræt i sig selv. så det er svært for de stakkels idræts-lærere at göre dem alle glade tror jeg.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
25. januar 2011 at 17:50Vel er det svært, Frida – og nogen ting skal man også bare igennem. Skoleidræt kunne være en af dem ;-)
KirstenK
25. januar 2011 at 14:19Hmm…Jeg synes nu ikke idræt i skolen var så slemt…men måske var det fordi vi havde en nymodens lærer der syntes vi selv skulle være med til at bestemme hvad vi skulle lave i idræt…Det havde jo heller ikke gået, hvis moster havde løjet for Oline, vel?
Liselotte
25. januar 2011 at 17:50I var vist heldige, Kirsten :-)
Hækla
25. januar 2011 at 13:56.. gymnastik i folkeskolen var/er skabt af F…. selv og det eneste jeg (åbenbart) ikke helt har fået fortrængt og lukket ned i en forseglet skuffe i mit sind, er den evindelige lugt af sure gymnastiksko med gummifod og et langt hår, som aldrig kunne tørres ordentligt, fordi håndklædet var alt for lille!!..
Liselotte
25. januar 2011 at 17:49Åh ja… lugten i omklædningen…
JJH
25. januar 2011 at 13:46Er jeg det eneste menneske i DK, der kunne lide de idrætslige udfoldelser i skolen? OK, jeg indrømmer, at alt, der havde med en bold at gøre skræmte mig, men jeg tror mest at det er fordi jeg er ret nærsynet. Inden jeg fik briller, så jeg ikke bolden, og da jeg havde fået briller, var jeg bange for, at de skulle gå itu. Men gymnastiske øvelser som arbejde med alle redskaberne, springe over hest og bare lave alle mulige spring, almindelig gymnastik på gulv – alt det elskede jeg. Jeg gik til akrobatik i fritiden, for jeg kunne ikke få nok. Jeg gik i skole fra 1953 til 1963, og dengang vidste man desværre ikke noget om hypermobile led, så jeg gjorde alt muligt, som jeg nok skulle have ladet være med. I dag kan jeg dårligt bøje mig ned ogde fleste led smerter. Men gymnastik var nu dejligt!
Liselotte
25. januar 2011 at 17:49Du var sikkert god til de fleste af de ting, I blev præsenteret for, JJH. Så er det jo både sjovt og dejligt med gymnastikken. Hvis man ikke er god til det, man bliver tvunget til at dyrke, er det slet ikke spor sjovt :-(
Sidsel
25. januar 2011 at 13:45Sådan en dejlig moster:-)) Hahaha… Sejt!
Liselotte
25. januar 2011 at 17:48Hun er sjov, den moster :-)
Anne
25. januar 2011 at 12:06Jeg tænker : ” Skøn moster” …jeg vil bruge replikken når mine niecer om 10 år brokker sig over idrætstimerne.
Liselotte
25. januar 2011 at 13:00Det er altid rart med lidt empati, Anne :-)
Karina
25. januar 2011 at 10:54HA! Men motivation eller ej til Oline – det gav et godt grin her på matriklen!
Liselotte
25. januar 2011 at 12:59Den moster har hun været heldig med, Karina :-)
Teresa
25. januar 2011 at 10:53Meget sjovt at du nævner det med medbestemmelse. Flere ungersøgelser tyder nemlig på, at det lige præcis er mere medbestemmelse, der kan få flere elever til at være motiveret i idrætsundersøgelsen. Desværre siger de ikke noget om, hvad man gør ved en demotiverende moster.
Liselotte
25. januar 2011 at 12:59Selvfølgelig er det motiverende at have indflydelse – det er indlysende, men sjældent i virkeligheden fornemmer jeg .-)
Sole
25. januar 2011 at 10:17Jeg føler med Oline. Med den moster ved hun da nu i det mindste, at hun ikke står alene ;-)
Liselotte
25. januar 2011 at 12:58Okkedog, som de var morgenenige ;-)
Lone
25. januar 2011 at 10:15Åhh jeg husker kun alt for godt det med at lemmerne i den alder, var så ustyrligt lange og spinkle, at alt bare så klodset ud! Heldigvis vokser man fra den der “uproportionalitet” og al sport blive bare lidt nemmere :-)
Liselotte
25. januar 2011 at 12:58Ja, det er altså ikke sådan at blive lang… tror jeg, for jeg er det ikke, Lone ;-)
Helle
25. januar 2011 at 10:00jeg hadet Idræt i skole :(
men elskede at danse når jeg havde fri :)
Liselotte
25. januar 2011 at 10:02Sådan tror jeg, at det har været for mange. Det vi selv kunne vælge var sjovt, Helle :-)
Randi
25. januar 2011 at 09:55Idræt i skolen var bare det VÆRSTE!
Liselotte
25. januar 2011 at 10:00Ja, det var det i grunden – det var manglen på selvbestemmelse, tror jeg :-)