Så har jeg haft fat i øre-, næse- og halsafdelingen for tredje gang. Man skulle tro, at jeg snart kunne høre, hvad der blev sagt, men sådan er virkeligheden ikke.
Jeg er aldrig opereret før og har absolut ingen erfaring med operationssår, væv i oprør, lymfevæske- og blodophobninger. Faktisk er jeg temmelig cool omkring den slags. Jeg er f.eks. vild med at stå med ved operationer og jeg er mere end almindelig nysgerrig og fascineret, så jeg er helt på det rene med, at der er hevet og slidt godt og grundigt i både hud og bagvedliggende væv i mandags, da de havde gang i mig. Jeg ved det. Jeg kan også mærke det. Jeg har f.eks. meget stor fornøjelse (som om…) af, at de har vredet og trukket mig nogle centimeter højere, for at blotlægge halsen. Alle muskler i og omkring halsen står og skriger af irritation lige nu og sådan må det bare være, men den der hævelse i halsen, den har jeg tilsyneladende skulle forsikres om, og det mere end én gang, er helt normal. Det er den! Godt så…
Resten af dagen bliver som de andre. Et studie i at få indrettet mig, så musklerne kan slappe af og falde til ro. Åh, gid de snart gad.
10 kommentarer
Lene
24. januar 2011 at 17:53Liselotte, du er ganske normal, selv sådan en som jeg kan blive i tvivl om det nu også er helt rigtig, at ting er som de skal være :-)
Jeg håber også de muskler snart gider falde til ro. Knus
Liselotte
25. januar 2011 at 08:31Ja, man kan snart få hidset sig selv op, Lene ;-)
Jeg håber også på, at musklerne snart arter sig.
ThinkingSpace
24. januar 2011 at 15:24Åh, hvor jeg dog håber for dig, at det hele snart falder på plads, så ømheder, hævelser og smerter fortager sig.
Liselotte
25. januar 2011 at 08:30Det går rigtigt godt nu. Det eneste dril der er, er muskler, som kramper i vrede over at være blevet strukket til det ukendelige ;-)
Nå ja… og så hævelsen, men den kan være lang tid om at forsvinde.
Sommertid
24. januar 2011 at 15:18å blive operert i halsen er ikke så sjov nej, men godt er det om det bliver bra og alle blir fornøyde. Har selv i voksen alder fjernet mandlene..de var bare til trøbbel. Og husker meget godt at jeg talede meget og uten besvær ikke lenge efter oppvågningen..og så fikk jeg servert iskrem…noget jeg ikke likte så meget…men men..
Håper hevelse og sår kommer seg raskt, sådan at du yttligere kan slappe av og la kroppen gjøre sitt arbeid videre, nemlig helbrede sig selv.
Ha en skøn dag videre med avslapningen.
Liselotte
25. januar 2011 at 08:29Nej, det er ikke sjovt, men det går jo sagtens alligevel ;-)
Jeg tager den med ro. Jeg slapper af, sørger for at huske, at jeg ikke må løfte noget som heslt og sørger i det hele taget bare for, at jeg giver kroppen plads og tid til at hele :-)
Helle
24. januar 2011 at 12:47godt at alt er normalt :) og kan godt følge dine tanker efter den omgang du har været igennem :)
Liselotte
24. januar 2011 at 12:49Jamen tænk engang, som man kan komme i tvivl. Godt der findes så dejlige, tålmodige mennesker i sundhedsvæsnet, som gerne bruger tid på at berolige tosser som mig, Helle ;-)
Malene
24. januar 2011 at 12:31…så gjorde du det igen. Fik mig til at smile :) Det har tilsyneladende både fordele og lige nu især ulemper at være så sanseligt et menneske som du… Ingen hvid uden sort! Er lige nødt til at sige at jeg er fuldstændig head over heels forelsket i den poncho du kreerede den anden dag – den vender jeg helt sikkert tilbage til med nogle alvorlige intentioner om at gøre efter…og hvordan gik det mon med lerknapperne…? Smukke så de i hvert fald ud.
Fortsat god (og kreativ) rekreation til dig = )
Liselotte
24. januar 2011 at 12:48Jeg er sådan lidt usikker på, om jeg er normal, Malene – med god grund ;-)
Nej, jeg skal vist bare forsikres om, at alt er, som det skal være. I morgen må jeg pille plastret af og endelig se såret. Det bliver spændende, synes jeg. Jeg har ingen anelse om, hvor langt det er… :-)