Ventetid er noget underligt noget, for når man er bange, som jeg var inden operationen, smutter koncentrationen nemt. Det resulterede i, at jeg ikke kunne læse, for jeg tabte tråden konstant, men strikke; dét kunne jeg! Automatstrik dur fint, når man bare skal have hænderne beskæftiget, så derfor blev det til endnu en babyvest, som er endt med at være både blød, varm og luftig.
Nu skal jeg nok snart finde noget andet at strikke, men som sagt har denne model dækket mine behov, da evnen til at fokusere ikke var på toppen. Den er så ligetil, at man slet ikke behøver tænke.
Fakta:
Design: Babyvest fra Askeladen – denne cirka str. 12-18 måneder.
Garn: Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg.dk i farven Kommen samt en smule Uld/Cashmere 28/4 i farven Honning. Vesten er akkurat så blød som sådan en skal være, når man er en toplækker unge med æblekinder.
Pinde: 3½ – naturligvis mine elskede KnitPro hurtigstrikkere i metal.
Garnforbrug: i alt 63 gram.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Jeg har strikket lige præcis som opskriften beskriver. Det er en rigtig fin model, som er gennemtestet af mere end én generation, så if it ain’t broken, don’t fix it :-)
28 kommentarer
Janne Stougaard Knudsen
1. april 2011 at 22:00Jeg er helt vild med den lille vest i kommen/honning.
Jeg har købt opskriften ved Askeladen, og har strikket flere i deres skønne silkeuld.
Men da det især er din lille vest, jeg er faldet for, netop i den farvekombination har jeg også
bestilt garnet fra garnudsalg.dk, men det jeg har fået er en honningul i uld/cashmere 28/4, men højlands lammeuld er ikke kommen, men derimod spidskommen (grøn nuance). Jeg ved ikke om det er den du har brugt, i hvert fald synes jeg farven er mere grøn.
Mit spørgsmål går på, om det er farvekombinationen grøn/gul du har brugt, eller kommen er en anden nuance, som jeg ikke kan finde på deres hjemmeside.
På forhånd tak
Janne Stougaard Knudsen
Liselotte
2. april 2011 at 08:17Hej Janne :-)
Som jeg skriver, så har jeg brugt “Kommen” og ikke “Spidskommen”. Det er to forskellige farver og derfor to forskellige navne, så du har altså købt en anden farve, end den jeg har anvendt.
Måske er farven “Kommen” udsolgt og derfor kan du ikke se den ude på siden :-)
helle sandby
22. januar 2011 at 22:27Skøn vest. Tænker jeg vil lave en i noget af den skønne hindbærfarvede. Men hvilken Casmere farve ville du så anbefale til. Og er det bare en tråd af cashmere 28/4? Så må jeg på shopping i jeres skønne butik:-) KH Helle
Liselotte
23. januar 2011 at 11:21Ja, det er bare én tråd af cashmere 28/4. Hvis du vil strikke i den hindbærfarvede Blackhill vil jeg supplere med en tråd af den, der hedder “post”. De to farver er ikke ens, men det er mine heller ikke og det giver liv og spil til strikken, synes jeg :-)
Louise
21. januar 2011 at 21:15Den er så fin! :)
Liselotte
22. januar 2011 at 10:01Ja, det er den virkelig, Louise. Sådan én kan man altid bruge :-)
Ann-Marie Sjöberg
21. januar 2011 at 19:21Hej! Jeg har lige opdaget din weblog og det er jeg glad for. Som du måske forstår er jeg ikke särligt god till at skrive dansk – jeg snakker bedre. Min mor er dansk og jeg tilbragdte min barndom til stor del i Viborg. Jeg er 51 år og bor udenfor Gävle i Sverige. Jeg har en man, tre teenagers og en hund. Vi bor i et dejligt hus ved havet. Jeg arbejder 75% og läser, strikker, og en hel masse andet!
På gensyn!
Ann-Marie
Liselotte
22. januar 2011 at 10:01Jeg synes faktisk, at du skriver dansk rigtig godt, Ann-Marie – og velkommen til :-)
Det lyder virkelig dejligt at bo ved havet. Det drømmer jeg om at komme til en skønne dag :-)
Sidsel
21. januar 2011 at 19:17Godt at du er i bedring trods tæv på pelikanhalsen:-)) du skal nok få en fin svanehals igen. Ellers kender en en som er helt ferm til at strikke sjaler og halstørklæder…. Kommenfarven er OGSÅ smuk. *suk* Jeg når bare intet for tiden. Skal have vundet det fine grovsennep op. Mangler et krydsnøgleapparat…
Liselotte
22. januar 2011 at 10:00Du kommer bare forbi, Sidsel – så snupper vi lige krydsnøgleapparatet inde ved siden af. Det tager ingen tid, så du er velkommen :-)
Vibeke
21. januar 2011 at 16:08Nu har jeg beundret den vest mange gange og selv prøvet at kopiere den, men uden det bedste resultat. Hvor kan jeg købe den opskrift henne når jeg bor på sjælland?
Liselotte
22. januar 2011 at 09:59Tja, det ved jeg virkelig ikke, Vibeke, men mon ikke Askeladen gerne sender den, hvis du ringer til dem? Jeg tror det næsten :-)
Pia
22. januar 2011 at 13:46Jeg har lige købt garn og opskrift hos Askeladen – De sender gerne :-) Venligst Pia, Ribe
Louise
22. januar 2011 at 15:34Det har jeg også :) (Askeladen.dk – garn – modelgalleri under silkeuld).
Hun sender lynhurtigt.
Håber, det er ok, Liselotte?
Vh Louise
Liselotte
23. januar 2011 at 11:18Det er i hvert fald helt i orden – dejligt at andre også kan få glæde af den opskrift :-)
randi
21. januar 2011 at 14:55Saa søt denne er!
Liselotte
21. januar 2011 at 15:00Ja, det er et lille, taknemmeligt stykke håndarbejde, Randi. Tak :-)
Sole
21. januar 2011 at 14:07De veste er bare så fine, men knappehuller ligger ikke godt for mig, min FLS ser altså ikke for køn ud omkring knappehullerne ;-);-)
Skønt at høre at du er på vej op igen, det er da også bare pisseuheldigt, at I begge lægger jer på samme tid…. ØV!!!
Liselotte
21. januar 2011 at 14:58Der er teknikker, som gør knaphuller pæne og faste, Sole. Et omslag og to masker strikket sammen. På næste pind strikkes omslaget drejet ret gennem den bagerste løkke. Så er den ged barberet. Næste gang du kommer forbi, minder du mig lige om, at jeg skal vise. Aftale? ;-)
Sole
21. januar 2011 at 18:02Se, det er en deal, der er til at forstå :-) Men nu prøver jeg lige din teknik af, hvis jeg kan finde ud af det – brugte ellers ret lang tid på nettet for at finde den rigtige teknik, og det så da også flot ud…….. på billederne, bare ikke så flot, da knaphullerne havde været igennem mine strikkepinde. Men jeg gi’r ikke op, det skal nok lykkes :-)
Karina
21. januar 2011 at 13:47Nej nej nej nej… Den er simpelthen så super super fin!!
Liselotte
21. januar 2011 at 14:57Tak Karina – den ER fin og nem at strikke, så det er vist sådan én, du skal i gang med snart ;-)
Karina
21. januar 2011 at 23:00Det skal jeg da virkelig. Den der farve slog mig helt ud – kæft den er skøn :-) Men lige nu er jeg hende som laver nips af fimo jo og sku egentlig hækle. Men den her ku blive projektet som kommer med på sygehuset igen lige om lidt.
Kan man købe selve opskriften i Askeladen?? Der kommer jeg jo sometimes :-)
Liselotte
22. januar 2011 at 09:58Jeg er temmelig sikker på, at du sagtens kan købe opskriften nede i Askeladen stadig – det er jo en klassiker, Karina :-)
Donald
21. januar 2011 at 13:29Kun 63 gram? Det er dog fantastisk at du kan lave noget så småt – men jeg ved jo godt at vi er meget små når vi begynder livet.
Men nu til noget helt andet. Kan du ikke forklare dit princip til politikerne? jeg mener: “if it ain’t broken, don’t fix it” :-)
Liselotte
21. januar 2011 at 14:56Vi ER virkelig små, Donald. Vi har bare glemt det, fordi vi ikke har babyer omkring os :-)
Jeg vil mene, at en af politikernes største udfordringer er at lære at lytte, så tror du, at det nytter at forklare dem noget? ;-)
Randi
21. januar 2011 at 13:04Så ligetil, at man slet ikke behøver tænke. Jeg ville være nødt til at tænke, så det knagede, hvis jeg skulle strikke sådan en vest. Og så ville der alligevel ikke være garanti for et godt resultat. Så jeg må sige med beundring: Hvor er den bare fin! :-)
Liselotte
21. januar 2011 at 13:06Tak Randi – og du har ret, det var noget af en melding at komme med, det med ikke at behøve at tænke, for det kræver vist, at man har strikkeerfaring, som mig. Det glemte jeg et øjeblik, men i hvert fald ville den også være et godt begynderprojekt :-)