71

Stille søndag bare fordi…

I dag er dagen før. Det kan jeg mærke. Hudløs er vist det rigtige ord. Der skal ikke meget til, før verden vælter. Kys og kram tåler jeg slet ikke. Så græder jeg som pisket. Jeg er ikke god til det her. Så enkelt er det.

Søndagen skal tilbringes i det bedst tænkelige selskab; familiens. Stille. Ingen planer. Der er lidt ordrer, som skal pakkes. Det er mig, der skal i gang. Selvfølgelig under kyndig vejledning, men Kenneth er fortsat nedlagt af menisken, som hverken vil det ene eller det andet. Av, siger jeg bare. Og pakker.

Mor kommer over middag. Vi skal ingenting. Kun have et lille puslespil til at gå op og det bliver ikke svært, så der bliver også tid til strik, te og snak.

Mor har grebet strikkepindene igen. Efter mange års pause er hun igen i gang. Der er ingen tvivl om, hvor jeg har min skabertrang fra. Hun har altid været utrolig dygtig til at sy, hækle og strikke, men holdt pause for at skåne slidte arme. Nu kan hun lidt igen. Det er dejligt at opleve hendes glæde ved at strikke og hun har bestemt ikke glemt det. Hun er en knag til det og lige nu er det et Nessie, hun arbejder på. Hun strikker det i en lækker uld-/cashmereblanding fra Kenneth og i den mest fantastiske farve. Jeg glæder mig til at se det.

Du vil sikkert også kunne lide