Kenneth er nedlagt af en menisk, som ikke er særlig rar ved ham. Mildest talt. Smerter, hævelse og kun én realistisk beskæftigelse, nemlig at ligge stille, gør ham ukampdygtig. Sikke et held, at jeg elsker min nye Alphalfa og derfor melder mig frivillig som skaffer denne lørdag.
Bagefter snitter jeg grønt. Forberedelser til aftenens menu. Det skal til.
Nogen gange skal man ikke holde sig for fin til at springe over, hvor gærdet er behageligt lavt. Sådan blev det i dag, da jeg pludselig skulle improvisere en middag. Nede i køledisken hos den lokale lå en stak kanelsnegle. De kunne snildt forkæle herhjemme, mens jeg forberedte aftenens kartoffelcurry. Som tænkt, så gjort. Snart duftede her af kanelsnegle. Uhm…
Mens de kølede af, skar jeg en stak kartofler i passende stykker. Jeg supplerer med et frisk blomkål i aften, så det fik også lige en tur, mens jeg var så godt i gang.
Krydderierne blev fundet frem. Jeg improviserer altid, men grundbestanddelene kan du sagtens læse dig frem til i opskriften på kartoffelcurry, hvis du skulle være blevet nysgerrig.
Bagefter var det de hoppende sennepsfrø, olie, krydderier og løg, der fik lov til at indlede de afsluttende forberedelser til aftensmåltidet. Om lidt kan det hele klare sig selv under låg.
Så venter teen og en kanelsnegl. Jeg har allerede smagt. De er værd at vente på.
Om snart må jeg vist have lov til at indtage sofaen. Det skal blive godt, er jeg sikker på.
20 kommentarer
Kim
16. januar 2011 at 10:23De løg ser meget interessante ud.
Sennepsfrø…
Hvad bruger du det til – og hvorledes er sammensætningen af krydderier helt præcist?
Jeg ville virkeligt gerne vide det.
mvh. kim
Liselotte
16. januar 2011 at 11:33Oppe i indlægget er der et link til min opskrift på kartoffelcurry, så prøv at tage et kig på den, Kim – så håber jeg, at du er blevet klogere. Det smager vidunderligt og kan varmt anbefales :-)
Kim
16. januar 2011 at 15:34Tusind tak, din opskrift er printet ud – de manglende krydderier skrevet på indkøbssedlen.
Jeg glæder mig til at prøve den af.
mvh. kim
Teresa
15. januar 2011 at 22:23Håber at det hele smagte jer.
Liselotte
16. januar 2011 at 11:32Det kan du tro, at det gjorde, Teresa :-)
Anni
15. januar 2011 at 20:22ih, altså nej, det var da dumt for Kenneth!
Liselotte, jeg ønsker alt godt for dig på mandag!
Knus
Liselotte
16. januar 2011 at 11:32Tak Anni :-)
Sidsel
15. januar 2011 at 20:05Jamen dog, det er sg da træls for Kenneth. Du må ønske ham rigtig god bedring. Kartoffel-curryen er bare super. Helt vildt sjovt er det når sennepsfrøene popper rundt.
Sender dig kram af den bedste slags….
Liselotte
16. januar 2011 at 11:31Uhm, som det smagte, Sidsel – og jeg hilser Kenneth :-)
Moster Tulle
15. januar 2011 at 18:58Ja, ja så meget for det – en simpel googling førte mig direkte tilbage til dig, Liselotte :-)
Liselotte
16. januar 2011 at 11:31Jeg er ikke til at slippe for, Moster Tulle ;-)
Moster Tulle
15. januar 2011 at 18:56God bedring til Kenneth og pøj-pøj til dig på mandag, hvis jeg ikke når forbi her i morgen. Må da lige google din spændende ret, som er helt udenfor vores repertoire her i huset.
Therese
15. januar 2011 at 18:40Æv, det er da noget lårt med ham Kenneth. Godt hans viv kan forkæle med både sødt og stærkt.
Liselotte
16. januar 2011 at 11:30Ja, det er virkelig synd for ham, Therese, men jeg håber, at det snart er bedre :-)
Sidse
15. januar 2011 at 18:29Uha…der er aldrig kedeligt, der i Gug. Curry lyder godt snegledejlig mad. Voltaren, til at smøre på leddet, når det er dumt og så nulre på selve stedet, hvor det gør ondt. Dat kan hjælpe. Med Kenneths højde er han udsat. God bedring!
Liselotte
16. januar 2011 at 11:30Tak Sidse, for både råd og ønsker. Han er sørme forpint og det er rigtig synd for ham, for han slider sådan i det :-(
Jytte
15. januar 2011 at 17:43Kan næsten dufte curryen, ah!
Stakkels Kenneth ;-( håber virkelig ikke det er mit DEJLIGE uld, der er skyld i miseren. Hils ham og ønsk det bedste.
Alle gode tanker til dig.
Liselotte
15. januar 2011 at 17:48Kenneth har meget svage led og tåler ikke meget, så at sidde på gulvet hos min mor og samle og montere nyt tv tidligere på ugen var nok. Nu har han pokkers ondt. Vi trøster, så godt vi kan :-)
Jeg skynder mig at sende din ros til hans garn videre. Måske det hjælper lidt, Jytte ;-)
Marianne
15. januar 2011 at 17:35Hmm, det lyder da ikke rart for Kenneth – ønsk ham rigtig god bedring.
Og til det andet i teksten kan jeg dakun sige : uhmmm, – godt jeg har sat lam i ovnen ellers havde jeg nok salvet på min computer ;0)
God og hyggelig lørdag aften til jer.
Liselotte
15. januar 2011 at 17:47Nej, det er pokkertagemig heller ikke rart for ham, Marianne. Jeg prøver at forkæle lidt, men det er ikke meget, der hjælper, når man har SÅ ondt :-(