13

Så er det slut med at være kæk

Jeg svor tidligere i dag, at vi skulle ud i luften og vejret. Ud at nyde vinteren, det snedækkede landskab og den friske luft, men først en tørn inde på lageret og sådan blev det og tiden gik. Så løb den. Fra os.

Klokken 16 gik jeg ind for at holde fri.

Det holdt ikke længe.

Jeg vidste, at der stadig var rigeligt at give sig i kast med, så ryggen blev ignoreret og bragt til tavshed med lidt bestikkelse i form af et par Panodil. Jeg returnerede og er først lige kommet ind for en halv time siden. Nu står der en hurtig mørbradgryde og simrer på komfuret, Kenneth er af sted med pakker til forsendelse og om et øjeblik vil jeg kaste ris i en gryde og håbe på det bedste. Når vi rammer sofaen, skal du berede dig på et velværelsens suk, som kan høres hvor end du er. Nu ved du det!

Du vil sikkert også kunne lide