Nogen er mere friske end andre. Visitsen er frisk. Hun tager et sabbatår. Om et øjeblik rejser hun til Egypten.
Alt var sådan set faldet på plads. Om tre uger er der afgang og pakningen er i fuld gang. Alt er pakket ned, afsat, aftalt i pasning og så videre. Eller sådan burde det være, men der er desværre sket det, at de mennesker, som skulle passe de to sjoveste og rareste katte jeg endnu har mødt – og jeg er jo katteskeptiker om en hals, så de ejer altså mere charme end gennemsnittet – desværre har måttet melde fra. Der er altså voldsomt brug for venlige katteelskere, som kunne tænke sig at agere plejefamilie i et årstid.
Der vil ikke være udgifter forbundet med pasningen. Overhovedet. Udelukkende hyggen ved at have to sjove, Ragdolls i huset. Måske kunne du tænke dig, at være den, der skal have udvidet horisonten med et par milde, sjove og smukke kattedyr? Hvis du tænker, at det måske kunne være dig, kan du læse meget mere lige her.
PS – kattene bor normalt på stenbroen i København, men er nemme at flytte. Okkedog, som de er nemme :-)
13 kommentarer
Lea Poulsen
15. januar 2011 at 00:24Møller.
Jeg synes ikke der står i indlægget noget krav til antal kvadratmeter, heller ikke om der er tvivl om det er katte eller marsvin.
Der er vist heller ikke noget spørgsmål om, hvad du ville gøre, hvis du kom i den situation.
Tanker om aflivning kommer fra een som ser en kat som “kun en kat”
Fr Møllers gode råd om udlejning af hund bliver der heller ikke spurgt om.
Sidste men ikke mindst var vi flere fremmet mennesker som stod i kø for at få lov til, at kærligt passe kattene.
Jeg tror også at Fr. Møller er påvirket, måske af nepotisme.
Fr.Møller
14. januar 2011 at 16:44Visitsen, jeg anfægter såmænd ikke specielt din moral. Jeg anfægter holdningen til at tage værgeløse dyr til sig. Al respekt for, at noget “pasning” gik i vasken, men ikke så meget for, at en, der har oceaner af plads og kender dig vældig godt, mener opgaven nok bedre kan løses af nogle andre end hende selv. Går alt galt, så kom over til Horsens med kræene – de kan vel enes med en kastreret hankat på de 48 kvadratmeter, jeg disponerer over?
Liselotte
14. januar 2011 at 17:09Hvad i alverden skulle gøre mig selvskreven til den opgave? At jeg har god plads?
Jeg har sjældent hørt noget så tåbeligt. Skulle det faktum, at man har god plads, tvangsindskrive til at dele matrikel med alle de, som ikke har? Ikke tale om! Jeg betaler selv huslejen, så jeg tror også gerne, at jeg vil være den, der bestemmer, hvem der bor under mit tag. Det er vist ikke for meget forlangt. Sådan tror jeg, at de fleste har det – inklusive dig, fru Møller.
Jeg har en hund, som ikke kan enes med katte. Skulle jeg så aflive ham til fordel for de to katte, jeg kun kender perifert? Det har jeg ikke rigtigt fantasi til at forestille mig, at du synes, men jeg er skam ofte set tage fejl, så måske svigter min fantasi mig.
Sådan bliver det aldrig nogensinde. Så har vi da det på plads.
Tænk engang, at et behjertet forsøg på at formidle hjælp til mennesker og katte i klemme, kan resultere i, at man skal piskes for netop det? Det rakte min fantasi alligevel ikke til…
Regitze
14. januar 2011 at 18:35åh. jeg synes, du er så pinlig, når du er fuld, Fr.Møller.
visitsen
15. januar 2011 at 00:47Det kan godt være at du ikke har til hensigt at anfægte min moral, men reelt set gør du det i dit første skriv.
Jeg kan dog også godt se, at det ser ud som at du gør primært få at få sendt et stød efter Liselotte – og det er jeg virkelig ked af.
Jeg har aldrig troet at min rækken ud efter Liselotte for hjælp, kunne komme tilbage og ramme hende som en boomerang i nakken – det er jeg virkelig ked af at det gør.
Fr.Møller
12. januar 2011 at 23:35Såvidt jeg har forstået har du rigtig god plads og kender ejeren vældig godt, så du var jo nok den første til evt. at tage de katte?
Ingen fremmede gider tage en kat eller flere ind for et år – med katte er det enten eller. Og da især, hvis det er ægte Ragdolls. Som uanset at de sikkert er “søde” – nærmest ikke har noget med katte at gøre – snarere er forvoksede hamstre/marsvin.
Jeg har selv kat – igen. Skulle jeg lige falde for et år i et andet land, er jeg så heldig at kende indtil flere, der godt vil have min lille kat. Men det ville blive til eje – man kan ikke vælge til/fra, som var det pynteting – omend Ragdolls ikke er meget andet. Alternativt ville jeg få ham humant aflivet. For det er kun en kat, og hvis den fra første færd åbenbart ikke betyder noget videre for én, kan man jo altid få en ny…
Slet løs, Liselotte, hvis det her ikke lige passer ind i den atmosfære, du ønsker på din blog. Du bestemmer. Jeg mener, at påtager man sig ansvaret for er dyr, er det på livstid. At få to katte aflivet koster omkring en tusse. Det er naivt at tro, man man kan flytte udenlands – og beholde kattene. En hund er nemmere at “leje ud”.
Liselotte
13. januar 2011 at 09:56Du overser en essentiel ting her, fru Møller. Der var aftalt pasning af kattene. Den gik i vasken grundet uheldige omstændigheder. Nu er gode råd dyre, for disse mennesker elsker deres katte – heldigvis – og ønsker ikke kattene aflivet. De er ansvarlige katteejere, som ikke bare skalter og valter med katteliv.
De havde en løsning. Desværre gik den tabt og derfor er de kommet i en slem knibe. At du synes, at du vil nedgøre både menneskerne og deres katte for at forsøge at finde en alternativ løsning, finder jeg hjerteløst.
Jeg har god plads og kender kattenes ejer, så ergo skal jeg tage kattene, mener du? Jeg er hundeejer. Jeg er også katteskeptiker. Hverken jeg eller min hund er altså kattekompatible, men jeg fejler også i at se relevansen. Hvis jeg ville/kunne tage de katte, havde jeg ikke skrevet indlægget. Det tror jeg er indlysende for de fleste og det faktum skal ikke forhindre, at andre får tilbuddet.
visitsen
13. januar 2011 at 20:44Kære Fru Møller
Du er velkommen til at tage debatten inde hos mig, hvor den vel egentligt hører hjemme, når det er min katteviden og moral du anfægter.
At svine Liselotte til, fordi hun er flink og lægge spalteplads til mit nødråb er ikke ok – jeg har bedt om pladsen fordi jeg ved,, at når jeg pludselig har så kort tid til at få kabalen til at gå op, så er det et numbers game, og Liselotte har rigtig mange læsere.
Det er ikke første gang at blogverden finder løsninger, hvor de ikke har kunnet findes før.
Heldigvis ser det ud til at vi alligevel finder frem til en løsning.
Liselotte
12. januar 2011 at 18:55Jeg håber sådan, at der findes nogen derude, som kunne have lyst til tjansen :-)
Fie
12. januar 2011 at 17:12Åh, hvis det ikke var fordi vi ikke må ha’ husdyr i lejligheden, så måtte de hjertens gerne komme en tur over vestpå og vælte lidt orkideer
visitsen
12. januar 2011 at 12:21Tak for hjælpe Liselotte .. og ja, det er sgu’ noget af en kattepine.
Men ligesom Kristina S er jeg også faldet fuldstændigt for racen Ragdoll, og de to jeg har er de nemmeste katte jeg nogensinde har haft
Kristina S
12. januar 2011 at 09:50Kan varmt anbefale ragdoll-katte, har selv een af slagsen men min lejlighed tillader kun den og hunden som også bor her. Men de er så nemme og de kan faktisk forstå når man siger ‘nej’. Håber de får løst kattepinen, dor sådan nogen er nu dejlige.
Frau Putz
12. januar 2011 at 09:43Ja det var sandelig noget af en kattepine. Øv for den da, for det er med kort varsel nye planer skal lægges.
Jeg håber det bedste for både misser og deres ejere – men kan vist desværre ikke få plads til mere end de 3 vi allerede har.
~ Karina